Annonce
Lolland

Badehotel henter lokal køkkenchef fra michelinrestauranter

Køkkenchef Nicky Arentsen kommer til at styre gastronomien på Bandholm Badehotel, når de nye ejere slår dørene op i begyndelsen af juni. Privatfoto
27-årige Nicky Arentsen er ansat som køkkenchef på Bandholm Badehotel. Han er opvokset på Falster.

BANDHOLM: Der bliver hældt godt med lokalkendskab i gryden, når Bandholm Badehotel genåbner 3. juni.

Hotellets nye køkkenchef, Nicky Arentsen, er nemlig opvokset på Sydhavsøerne og har siden sin barndom været omgivet af hjemegnens råvarer og egnsretter.

Den 27-årige køkkenchef kommer fra en stilling som souschef på Jordnær i Gentofte, og har tidligere været ansat på A.O.C. i København og Henne Kirkeby Kro på den jyske vestkyst. Alle tre steder er tostjernede Michelin-restauranter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bandholm Badehotels nye køkkenchef er opvokset i Nykøbing, han har gået på den nu lukkede Falsters Lilleskole og taget sin uddannelse på Celf.

Hans morfar var fiskerkonge på Falster, mens hans mormor var kogekone. Derfor har mad også altid været en del af hyggen i familien.

Bandholm Badehotels nye køkkenchef kommer fra en familie, der har holdt af at hygge sig omkring maden. Nu glæder han sig til at udnytte de råvarer, han kender så godt, til at give gastronomiske oplevelser på hotellet. Privatfoto

- Mine sommerferier gik med at pille rejer frisk fra kutteren, og generelt har jeg altid haft mad mellem hænderne. Derfor var det også helt naturligt, at jeg brugte den nysgerrighed til at uddanne mig til kok, fortæller Nicky Arentsen.

Som 18-årig kom han i lære på Restaurant Babette i Vordingborg, og han nåede også forbi No. 2 i København, inden han i 2016 afsluttede sin læretid med en guldmedalje.

Kunne umuligt sige nej

Hotellet i Bandholm gik konkurs i begyndelsen af året, men nye ejere vil genåbne hotellet til juni, og det bliver med den nye køkkenchef som ansvarlig for gastronomien. På hotellet vil han servere en fire- og syv-retters menu.

- Da jeg nu blev tilbudt at vende hjem og lege med de lokale råvarer, jeg kender allerbedst, og samtidig stå i spidsen for gastronomien på Bandholm Badehotel, kildede det i maven på en sådan måde, at jeg umuligt kunne sige nej, siger Nicky Arentsen.

Mit kendskab til og kærlighed for Lolland og Falster afspejler sig helt klart i menuen, hvor alt vil afhænge af, hvad der gror lokalt netop nu.

Nicky Arentsen, køkkenchef

Den lokale forankring og kendskabet til områdets bæredygtige råvarer vil blive centrum for hotellets gastronomi.

- Mit kendskab til og kærlighed for Lolland og Falster afspejler sig helt klart i menuen, hvor alt vil afhænge af, hvad der gror lokalt netop nu. Derfor kommer der eksempelvis både fjordrejer og torsk fra Langø på menuen ved åbningen, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil have lokal og ærlig mad

Lollands hvide guld bliver også hevet med ind i køkkenet, men menuen kommer til at afspejle årstiden.

- Jeg vil bruge sukkerroer, når sukkerroeproduktionen er i fuld gang, og hele området dufter af det. Råvarerne skifter især hurtigt, når sommeren er på sit højeste, og nye ting hele tiden kommer til, og med det vil jeg lave lokal og ærlig mad, alle kan forstå, slår den unge køkkenchef fast.

Om Bandholm Badehotel

  • Bandholm Badehotel genåbner under sit nye navn 3. juni.
  • Bag genåbningen står et erfarent hold af erhvervsfolk fra hotel- og restaurationsbranchen.
  • Stedets historie kan spores 330 år tilbage, hvor det oprindeligt var en kongeligt privilegeret kro.
  • Den nuværende hvide palæbygning blev opført i 1886.
  • Fremover vil stedet blive drevet som badehotel med gastronomi af høj kvalitet, luksuriøs spa og wellness, samt møde- og konferencefaciliteter.

Ansættelserne på nogle af landets fineste restauranter har selvfølgelig givet Nicky Arentsen idéer til at arbejde i køkkenet.

- Jeg er virkelig blevet inspireret af de kokke, jeg har været under. Særligt Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro er meget kunstnerisk i sin madlavning og har lært mig, at det er håndværket, som gør det sjovt at lave mad. Derfor elsker jeg også de håndværksmæssige dyder som at intervalstege mit kød, som man gjorde det i gamle dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luksuriøst liv til hotel

Selv om arbejdet med at ansætte personale til Bandholm Badehotel slet ikke er færdigt endnu, er nogle af hotellets mest centrale personer på plads, og hoteldirektør Allan L. Agerholm, der er tidligere administrerende direktør for BC Hospitality Group og nuværende formand for Parken Sport & Entertainment, er utrolig glad for holdet.

Ud over den nye køkkenchef består holdet på hotellet af hotelchef Loise Emilie Greve med baggrund fra D’Angleterre, Arena Næstved og Middelgrundsfortet, samt restaurantchef Kasper Skov, der har været på Hotel Sankt Petri og Restaurant Kanalen.

Rekrutteringen fortsætter, så hvis man er uddannet kok eller tjener, har høje ambitioner og brænder for at vise Lolland fra sin bedste side, vil vi meget gerne høre fra dig.

Allan L. Agerholm, hoteldirektør

- Vi er i fuld gang med at udfolde Bandholm Badehotels enorme potentiale. Det er nogle superdygtige og talentfulde unge mennesker, vi har hentet til at bringe nyt og luksuriøst liv til vores historiske badehotel, siger Allan L. Agerholm.

Han fortæller samtidig, at der er behov for flere ansatte på badehotellet:

- Rekrutteringen fortsætter, så hvis man er uddannet kok eller tjener, har høje ambitioner og brænder for at vise Lolland fra sin bedste side, vil vi meget gerne høre fra dig.

I øjeblikket gennemgår Bandholm Badehotel en mindre renovering, og senere bliver der udvidet med moderne spa, udstyret med eksklusive behandlerrum, samt vildmarksbade og saunaer i terrænet omkring badehotellet.

  • Køkkenchef (2)
    Køkkenchef Nicky Arentsen kommer til at styre gastronomien på Bandholm Badehotel, når de nye ejere slår dørene op i begyndelsen af juni. Privatfoto
  • Køkkenchef (3)
    Bandholm Badehotels nye køkkenchef kommer fra en familie, der har holdt af at hygge sig omkring maden. Nu glæder han sig til at udnytte de råvarer, han kender så godt, til at give gastronomiske oplevelser på hotellet. Privatfoto
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd