Annonce
Bolig og livsstil

Baldwin hævder at han ikke trykkede på aftrækker i skudepisode

I et nyt interview hævder skuespiller Alec Baldwin, at han ikke trykkede på aftrækkeren i forbindelse med en skudepisode tilbage i oktober, der endte med at koste filmfotografen Halyna Hutchins livet. (Arkivfoto). Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Skuespiller Alec Baldwin siger, at han ikke trykkede på aftrækkeren, da filmfotograf blev dræbt.

Hollywood-skuespilleren Alec Baldwin hævder i et interview, at han ikke trykkede på aftrækkeren i forbindelse med en skudepisode, hvor en filmfotograf blev dræbt på et filmset.

Interviewet er med amerikanske ABC News og bliver bragt torsdag. Forud er der blevet bragt et kort uddrag af interviewet.

- Jeg trykkede ikke på aftrækkeren, siger Baldwin.

Filmfotografen Halyna Hutchins døde i forbindelse med en skudepisode på et filmset til westernfilmen "Rust".

Skuespilleren holdt en Colt-revolver, da den gik af. Revolveren viste sig at være ladt med skarp ammunition.

Også filminstruktør Joel Souza blev ramt af skud, men overlevede.

- Jeg ville aldrig rette en pistol mod nogen og trykke på aftrækkeren. Aldrig, siger Alec Baldwin i det korte uddrag af interviewet.

Optagelserne af filmen havde været i gang siden 6. oktober, men blev øjeblikkeligt standset efter ulykken. Baldwin har tidligere oplyst, at produktionen af filmen ikke vil blive genoptaget.

Baldwin siger også i interviewet, at han ikke ved, hvordan skarp ammunition kom ind på filmsettet.

Derudover siger han, at ammunitionen ikke engang skulle have været på området.

Sherifkontoret i Santa Fe har onsdag ingen kommentarer til Baldwins udtalelse, skriver Reuters. Ulykken skete i den amerikanske delstat New Mexico, hvor Santa Fe er hovedstad.

Der er hidtil ikke blevet rejst nogen sigtelser i forbindelse med sagen.

Baldwin skrev kort tid efter episoden på Twitter, at han samarbejder med politiet.

I det korte interview-uddrag med ABC News oplyser han ikke, hvordan episoden kunne finde sted.

Hollywood-stjernen er kendt fra et hav af film siden 1980'erne, herunder "Jagten på Røde Oktober", "Pearl Harbor" og flere film i serien "Mission Impossible".

I de seneste år har han haft stor succes ved at spille Donald Trump i NBC's satireprogram "Saturday Night Live".

Annonce
Annonce
Dronningen kommer på besøg

HVILKE MINDER HAR DU FRA DRONNINGEBESØG PÅ LOLLAND-FALSTER?

Annonce
112

TYVERI FRA BYGGEPLADS

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

HAJKUTTERE SENDT AFSTED MED BULDER OG BRAG

Guldborgsund

VINDER BROBYGGERI TIL EN HALV MILLIARD OVER GULDBORGSUND

Guldborgsund

NU BEGYNDER NÆSTE ETAPE AF ASFALTARBEJDET PÅ FARØBROERNE

Sport

AFRIKANSK MESTER KLAR TIL AT SENDE LOKAL BOKSER I GULVET

Lolland

STRØMMEN ER VENDT TILBAGE PÅ ASKØ

112

ÅRSAG KLARLAGT: VOLDSOM BRAND BLEV UDLØST AF KORTSLUTNING

Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

Guldborgsund

DET ER HØJSÆSON FOR KATTEKILLINGER I NØD

Folketingsvalg

VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Lolland

TRODS UNDERSKUD: REVY KÆMPER VIDERE

Femern

FEMERN A/S OMLÆGGER LOKALE VEJE

Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Lolland

SÅ ER PROGRAMMET FOR Ø-BESØGET KLAR: HER KAN DU SE DRONNINGEN

Annonce
Sport

POLMAN SIDDER OVER I FØRSTE TESTKAMP FOR NFH

Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Guldborgsund

OPGAVE I UDBUD: HVEM SKAL LEVERE MAD OG DRIKKE TIL STUDERENDE?

Annonce
Annonce