BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

LOLLAND: De har alle været i situationen selv. Der, hvor de mørke skyer permanent har bosat sig på himlen, og hvor solen nærmest nægter at titte frem.

Et sted i livet, hvor tiden er sat i stå, hvor sorg og smerte fylder, og hvor flere generation har ondt.

Det er, når et barnebarn bliver diagnosticeret med en livstruende sygdom.

- Mit barnebarn fik kræft som 15-årig og døde som 19-årig. Jeg havde en oplevelse af dobbeltsorg, fordi jeg sørgede over at mit barnebarn var sygt, men også havde sorgen over den måde, som det påvirkede mit barn, fortæller Lis Bente Nielsen, der en én af de fire bedstemødre, som nu stiller sig til rådighed over for familier gennem initiativet "BedsteVenner".

De fire kvinder er klar til at rykke ud og mødes med familier, som måske mest af alt har brug for nogle af tale med, og måske kunne være med til at sætte gang i en lavpraktisk hjælp.

Initiativet til "BedsteVenner" blev taget af Lene Sletved, som lovede sig selv, at hvis hendes barnebarn overlevede sin kræftsygdom, ville hun gøre noget for de børnefamilier på Lolland-Falster, som ender i den ulykkelige situation.

Selv om Lene Sletved har erfaring med organisationsarbejde er det svært at stable noget nyt på benene, især når følelserne nemt kommer til at sidde uden på tøjet.

Derfor kontaktede hun en af de lollandske ildsjæle, Lone Bille, der blandt andet er formand for Mødrehjælpen.

Lone Billes søster, Inge, er en af de fire bedstemødre i "Bedste Venner", så hun kender udmærket problemerne, men har ikke på samme måde følelser i klemme.

Derfor kunne hun sammen med en anden frivillig, Sonja Høegh, tage sig af alt det administrative arbejde.

"BedsteVenner" handler ikke om at komme ud til disse familier med en tro på at redde verden, eller skulle i konkurrence med eksempelvis myndigheder og Kræftens Bekæmpelse, som også har tilbud til disse familier.

Det handler om at møde disse familier og lytte. Det kan være i samtaler med søskende til den syge, med forældrene eller med bedsteforældrene.

- Jeg har selv siddet og talt med en bedstemor, der havde mistet, og det var simpelthen så forløsende at få lov at tale om hvor skoen trykker. Hun vidste lige præcis hvad jeg sagde og følte, og det var som at få åbnet Pandoras æske for mig, forklarer Inge Bille.

Sorgen over den alvorlige sygdom kan tynge hele familien, og ofte har de bare brug for at kunne tale, og derfor er det vigtigt, at der sidder nogle derude, som er parate til at lytte.

Her sidder en lille gruppe lollandske bedstemødre, som er klar til at lægge øre til de bekymringer og frustrationer, som kan bygges op i en sådan familie.

- Vi tror selv, at vi kunne have haft brug for det, som "BedsteVenner" kan tilbyde, og derfor tænker vi også det er et vigtigt tilbud. Personligt har jeg nogle uvurderlige erfaringer, som jeg helst ville have været foruden, men jeg kan lige så godt udnytte den viden, og bruge den i forhold til andre, siger Lene Sletved.

Det handler ikke om, at "BedsteVenner" går ud med en tro på, at de kan tale sorgen væk, for det ved de udmærket godt er umuligt, men hvis ikke disse familier bliver mødt i deres sorg, er der en risiko for, at de følelsesmæssigt lukker sig mere inde, forklarer bedstemødrene.

I begyndelsen talte kvinderne i det nye initiativ om, at det handlede om familier med kræftsyge børn.

Undervejs i hele planlægningsfasen blev det dog tydeligt, at her betyder diagnosen ingenting.

Familierne er i sorg, uanset hvilken livstruende sygdom som et barn bliver ramt af. Her gør det ingen forskel, om det er kræft eller eksempelvis en psykisk sygdom.

Mange af reaktionerne fra omverdenen er også de samme.

- Vennerne er hurtige til at sige til en familie, at den endelig bare skal sige til, hvis der er noget de skal hjælpe med. Sådan fungerer det bare ikke. Man skal i stedet for selv tage initiativet, og måske komme forbi med nybagte boller, pointerer Lone Bille.

En familie med et alvorligt sygt barn har sjældent overskuddet til selv at bede om hjælp fra deres venner og bekendte.

Men der er stadig græs, der skal slås, og måske en hund, som skal luftes.

Inge Billes barnebarn bor med sine forældre i Greve, og som unge tilflyttere havde de ikke samme netværk som en familie, der gennem mange år har boet samme sted. Begge par bedsteforældre boede også på Lolland.

- I begyndelsen var der mange, som rakte ud for at hjælpe, men vores barnebarn har været sygt i næsten seks år, og for alle vennerne bliver det atter hverdag, og så glemmer man måske lidt, at der står en familie, som må kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen, bemærker hun.

Det er i sådanne situationer, at "BedsteVenner" kan træde til og støtte. Ikke ved at være de hjælpende hænder, men som dem, der får aktiveret venner og naboer, som kan hjælpe den sorgramte familie.

For ofte er det ikke lysten, som mangler i bekendtskaberne, men det kan være en usikkerhed over, hvordan man som ven skal reagere på sygdommen i familien. Resultatet bliver, at de holder sig væk.

- Vi må acceptere, at sygdommen er der, den kan vi ikke gøre meget ved. Min søns kolleger kom med mad til 14 dage, som familien bare skulle sætte i fryseren. Så var den bekymring ude af verden, forklarer Lis Bente Nielsen.

Kollegerne skulle hver især blot lave mad til én dag, og så blev det samlet sammen og leveret. En lille hjælp, som gjorde en kæmpe forskel.

Når man kontakter "BedsteVenner", vil der blive spurgt ind til familien og dens situation, og efterfølgende vil én af bedstemødrene tage kontakt.

Herfra kan man så i fællesskab finde ud af, hvilken form for hjælp familien har behov for. Og både venner, naboer eller skolelærere er velkomne til at kontakte det nye initiativ.

Siger familien nej til kontakt, bliver det selvfølgelig respekteret.

Hos bedstemødrene er det dog tydeligt, at det gør en forskel at tale med andre, som har været i samme situation.

- Nogle af mine veninder sagde til mig, da mit barnebarn var sygt, at det vel gik fremad eller at hun nok skulle overleve.  I sådan en situation følte jeg slet ikke, at jeg blev set. Jeg var jo bange for, at hun ikke overlevede det, jeg var bange for at mine børn ikke kunne klare det i den situation. I "BedsteVenner" kan vi ikke give håb, men vi kan måske hjælpe med at se nogle af de ting, der kan være med til at give håb for fremtiden, påpeger Lene Sletved.

En dag letter skyerne forhåbentligt og giver atter plads til lidt solskin i disse familiers liv, og i det nye initiativ håber de seks kvinder, at nogle af bedstemødrene fra de familier melder sig og vil være med til at hjælpe andre.

- Det allerbedste ville jo være hvis vi ikke blev brugt, for så var der ingen syge børn, men sådan er verden jo ikke, siger Lone Bille.