Bekymring hos sygdomsramt faggruppe

GULDBORGSUND Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften fjernede næsten alle restriktioner fra tirsdag 1. februar, var det med streg under næsten.

For der er stadig behov for smitteforebyggende tiltag på sygehuse og plejecentre, og derfor anbefales det, at krav om coronapas og mundbind bevares for besøgende.

- Vi har stadig et særligt ansvar for at passe på vores ældre og sårbare, og det skal vi løfte sammen. Derfor kommer Epidemikommissionen til at have skarpe anbefalinger til krav om mundbind, coronapas og regelmæssige test på plejehjem og sygehuse, sagde Mette Frederiksen.

Hun blev suppleret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som kraftigt appellerede til, at ledelserne på plejehjem og sygehusene holder fast i de regler via en såkaldt anstaltsordning.

Men det fjerner ikke bekymringen fra Bodil Marker, afdelingsformand for FOA Guldborgsund.

For selv om man passer på de svageste og de indlagte på sygehuset, vil smitten stige blandt os andre, deriblandt også hendes mange medlemmer.

En faggruppe, der tæller sygeplejersker, sosu-medarbejdere og pædagoger, og som meget sjældent har mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis de selv eller deres børn bliver syge.

- Jeg er bekymret. Og jeg er bange for, om vores sundheds- og omsorgspædagogiske verden kan hænge sammen. Selvfølgelig er det godt, at vi ikke bliver så syge af det her omikron. Men jeg er bekymret for det endnu højere smittetryk, der venter, og om folk husker at teste sig. Nu genåbner man det hele på én gang med en smitte, der er båret af børn og unge. Og de unge skal alle sammen i byen nu. Jeg er bekymret for resultatet af det. Vores ældreområde, institutioner og skoler er lagt ned.

Siden årsskiftet er knap hver syvende ansat i ældreplejen blevet smittet. Det svarer til knap 14 procent, viser beregninger, Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Statens Serum Institut (SSI). Så selv om at der på sygehusene ikke er specielt mange indlagt på grund af covid-19, er personalegrupperne til gengæld ramt. Det betyder, at de, der er tilbage, må løbe endnu hurtigere for at passe de patienter, der er syge af andre årsager.

- Der er ikke færre patienter, men der er mindre personale. Så jeg er noget bekymret for de næste par uger, siger hun og tænker tilbage på sidste år og på, hvordan reaktionen mon havde været, hvis nogen havde nævnt 48.000 smittede.

- Vi kan ikke standse smitten, så vi må bare håbe, at folk lader sig teste og passer på. Men når man kan gå på arbejde, selv om man har en smittet derhjemme, kan jeg ikke se, om det vil gøre en stor forskel for smittetallet.

Hjemme hos Svend-Erik Kristensen, der er formand for Kræftens Bekæmpelses lokale Guldborgsundafdeling, findes der også en angst for, hvordan man skal agere i et frit samfund, hvor hygiejneregler og afstand nu er et individuelt ansvar.

Særligt hos hans kone, der er på den anden side af et 10 år langt kræftforløb.

- Det kan være svært for personer, der har eller har haft kræft, at samfundet snart er frit. Det mærker jeg på min egen hustru. Hun overvejer, hvor tæt hun kan komme på andre i supermarkedet, eller når vi har gæster. Vi taler meget om den boble, vi er i. Det betyder meget, at hun føler sig sikker. Man skal stole på, at de, man mødes med, har taget en test forinden.

Han kan også bekymre sig om kræftramte børn, der nu kan lege med andre børn.

- Nok er vi færdige med restriktionerne, men vi er ikke færdige med smitten, siger han.

I hans egen forening begynder mødeaktiviteten så småt at eksistere igen. Og for alvor i marts, hvor man holder generalforsamling, næsten som om at der ikke har eksisteret corona. Næsten. Og han glæder sig over, at mange af dem, der ikke er meget udsatte, kan komme ud af deres isolation.

- Konsekvenserne ved en langvarig isolation kan være store, og de psykiske problemer ved det foruden dem fra sygdommen kan give kolossale problemer, mener han.

I lungeforeningens lokale afdeling mener formand Lise Landgren ikke, at lempelserne vil gøre den store forskel for medlemmerne.

- De er krøbet i ly, og det bliver de nok ved med. Sidste gang, vi havde sangkor, kom halvdelen. Men hvor medtagede de er, afhænger også af, om man har en mild grad af astma, eller om man har KOL, siger Lise Landgren.