Annonce
Indland

Biden fejrer rund dag på karrierens top

USA's præsident, Joe Biden, der den 20. november fylder 80. (Arkivfoto). Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
Joe Biden fylder 80 den 20. november. Han er USA's hidtil ældste præsident. Mange amerikanere - og måske også Biden - spekulerer på, om han mon genopstiller.

Posten som USA's præsident regnes for verdens mægtigste embede. Det kræver noget at lede verdens største økonomi og verdens mest slagkraftige militær.

I øjeblikket har demokraten Joe Biden jobbet, og kommentatorer og almindelige mennesker diskuterer åbent, om han er skarp nok.

Eller rettere, om alderen er ved at indhente ham.

Annonce

Biden fylder den 20. november 80 år. Da han blev præsident i 2021, var han den hidtil ældste til at blive taget i ed til embedet.

Ved næste præsidentvalg i 2024 er han knap 82.

Biden ligner den ældre herre, han er blevet.

Det går ikke så hurtigt mere. Han taler også langsommere og med ikke så mange ord.

Af og til taler han sort, men i Washington D.C. vil de nu sige, at han igennem sin lange karriere som politiker ofte har talt uforståeligt.

Igennem årene har mange amerikanere også grint godmodigt af hans kiks. Han er blevet kaldt "Onkel Joe".

Under valgkampen, da han slog den siddende præsident, Donald Trump, i 2020, tog han tyren ved hornene og talte åbent om, at han ikke længere er en årsunge.

Han betegnede sig selv som en overgangsfigur. Altså at han skulle sidde i fire år og ikke genopstille til en anden og sidste periode.

New York Times skriver, at han havde to budskaber, når det handlede om sin alder.

Det første budskab var, at han ikke er Trump.

Det andet var, at han har erfaring og viden og vil bringe USA tilbage til normaliteten efter Trumps mere uortodokse måde at gribe politik og USA's forhold til verden an på.

Som banen er kridtet op nu, kan det vise sig, at det i 2024 igen bliver Trump og Biden, der kæmper om Det Hvide Hus.

Det vides endnu ikke, om Republikanerne vil opstille Trump. Til den tid er han 78.

Og Biden har sagt, at han kan slå Trump igen, hvis det skal være. I oktober sagde han, at det er hans "intention at genopstille", men at der ikke er truffet en formel beslutning.

Joe Biden, uddannet jurist fra Syracuse University i New York, er en af de mest rutinerede ledere i amerikansk politik.

Han var vicepræsident under præsident Barack Obama fra 2009 til 2017.

To gange - i 1988 og 2008 - forsøgte han uden held at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Han blev valgt til Senatet i 1973 for delstaten Delaware. Han beholdt embedet, indtil han blev Obamas vicepræsident.

I 2017 kom der en antydning af, at han ikke var færdig i toppolitik, selv om han da var 75.

I interviews i forbindelse med udgivelsen af sin bog "Promise me, dad" ("Lov mig, far") lod han døren til et præsidentvalg stå åben.

Bogtitlen var en henvisning til en personlig tragedie.

Biden mistede i 2015 sønnen Beau, der døde af kræft som 46-årig.

Biden lovede under sygdomsforløbet, at han nok skulle komme videre i livet, uanset om det værste skulle ske for sønnen.

Biden blev også ramt af en tragedie i 1972. Hans første kone og parrets 13 måneder gamle datter omkom i en trafikulykke, som også kvæstede deres to små sønner.

I 1975 mødte han Jill Tracy - nuværende førstedame - på en blind date.

Parret blev gift i 1975 og har sammen en datter.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce