Annonce
Indland

Biografer genåbner efter den mentalt værste nedlukning

Efter at have været lukket i fire uger kan de danske biografer søndag igen tage imod gæster. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag genåbner flere dele af kulturlivet, herunder biograferne. Biograferne glæder sig efter en hård periode.

Fra søndag er det igen muligt at tage i biografen og se nye film.

Det sker som led i den genåbning af især kulturlivet, der faldt på plads tidligere på ugen.

Her besluttede Folketinget således ikke at forlænge en række restriktioner, som stod til at udløbe søndag 16. januar.

Det betyder blandt andet, at biografer kan genåbne og tage imod gæster. Der vil for gæsterne dog være krav om coronapas og mundbind.

I Danske Biografer, en brancheforening for biograferne, er der forventning om, at stort set alle biografer kommer til at genåbne fra søndag.

- Det er klart, at man lokalt lige skal orientere sig, men jeg har ikke hørt om nogen biografer, der ikke vil genåbne, fortæller Lars Werge, direktør i Danske Biografer.

På grund af bekymring for spredningen af coronavirus blev biograferne sammen med blandt andet andre dele af kulturlivet lukket fra 19. december.

Det vil sige, at biograferne har nået at være lukket i fire uger.

Den seneste nedlukning har ifølge Lars Werge været ekstra hård, fordi den kom ud af det blå.

- Mentalt har det været den værste nedlukning, fordi vi ikke havde forventet at blive lukket i december, hvor det kom som et lyn fra en klar himmel.

- Derfor er vi selvfølgelig tilsvarende glade for nu at kunne åbne igen, siger Lars Werge.

Den seneste nedlukning har haft betydning for de biograffilm, der skulle have lokket mange gæster i biograferne hen over juleperioden.

En af de film er "Spider-Man: No Way Home", der, selv om den kun nåede at blive vist tre dage på det store lærred, fik solgt mere end 160.000 billetter.

Nåede man ikke at se filmen før nedlukningen, så kan man dog stadig nå at se den. Det samme gælder for de andre film, man ikke har kunnet se på grund af nedlukningen.

- Jeg synes, vi har gode film, der appellerer bredt til vidt forskellige målgrupper. Så det skal nok blive godt, siger Lars Werge.

Ud over biografer bliver det fra søndag også muligt at genåbne for blandt andet museer, kunsthaller, spillesteder, teatre, højskoler og aftenskoler.

Flere af stederne vil der ligesom i biograferne gælde krav om coronapas og mundbind.

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce