NYKØBING: Kampprogrammet for den kommende sæson i kvindernes Håndboldliga er nu offentliggjort, og mon ikke den er blevet modtaget med stor tilfredshed hos det lokale flagskib, Nykøbing F. Håndboldklub, NFH.
Falstringerne få i hvert fald på papiret en blød sæsonstart, idet de lægger ud mod tre hold fra sidste sæsons nedryknings-slutspil.
Dermed ser det også lyst ud i forhold til at få integreret de mange nye spillere på holdet, inden de forventelig vanskeligere kampe venter senere på efteråret.
Sæsonpremieren finder sted onsdag 31. august, når Skanderborg tager imod i Fælled-Hallen. I øvrigt nøjagtigt en uge efter de to hold har spillet ottendedelsfinale i pokalturneringen samme sted. Skanderborg sluttede som nummer 11 i grundspillet i sæson 21/22.
Den første kamp i Lånlet Arena bliver mod Ringkøbing i weekenden 3.-4. september efterfulgt af en midtuge-kamp ude mod Randers. Begge mandskaber havende også i nedrykningspillet som henholdsvis sidst og næstsidst.
Åbningsprogrammet bør resultere i seks point til NFH, som derefter får det lidt sværere mod Silkeborg-Voel (hjemme) og Ikast (ude).
Men de virkelig store hurdler venter til efter EM-pausen hjemme mod Odense og Team Esbjerg og ude mod Viborg lige før julepausen.
EM-slutrunden afvikles i år en måned tidligere end normalt for at undgå sammen fald ved VM-slutrunden i fodbold.
Det betyder, at Håndboldligaen går på pause allerede efter otte kampe i weekenden 22.-23. oktober og genoptager programmet i weekenden 26.-27. november.
NFH slutter første turneringshalvdel med "lokalopgøret" mod København i Lånlet Arena lige efter nytår. Grundspillet slutter også mod københavnerne i Frederiksberg-Hallen onsdag 22. marts.
NFH's kampprogram i første sæsonhalvdel
31.08. 18:30 Skanderborg - NFH
03.09. NFH - Ringkøbing
07.09. Randers - NFH
14.09. NFH - Silkeborg/Voel
21.09. 18:30 Ikast - NFH
05.10. NFH - Aarhus United
12.10. NFH - Sønderjyske
22.10. Horsens - NFH
26.11. NFH - Odense
30.11. Ajax - NFH
07.12. NFH - Team Esbjerg
17.12. 16:00 Viborg - NFH
04.01. NFH - København
Bemærk kun de tre kampe med klokkeslæt er endelig datofastsat. De øvrige kampe kan blive flyttet af hensyn til tv-transmissioner eller Europa Cup-kampe.