I mere end tre årtier har Salman Rushdie levet med trusler mod hans liv. Han har siden 1989 levet med en såkaldt fatwa - en islamistisk dødsdom. Fredag er han blevet overfaldet på en scene i delstaten New York.
* Navn: Ahmed Salman Rushdie.
* Alder: 75 år.
* Født: 19. juni 1947 i Mumbai, Indien.
* Nationalitet: Britisk-indisk.
* Uddannelse:
- Kandidatgrad i historie ved King’s College, der hører under Cambridge University.
* Karriere:
- I 1970'erne var han tekstforfatter i reklamebranchen i London.
- I 1981 fik han sit store litterære gennembrud som forfatter med "Midnatsbørn".
- I 1988 udgiver han "De sataniske vers", som medfører stor vrede mod ham fra muslimer - først i Storbritannien og siden i andre dele af verden. Året efter udsteder præstestyret i Iran en fatwa - en islamistisk dødsdom - mod Rushdie.
* Civilstand: Salman Rushdie har været gift fire gange. Seneste ægteskab var med den indisk-amerikanske forfatter, model og tv-vært Padma Laksmi.
* Bopæl: New York, USA.
* Andet:
- Salman Rushdie har i en årrække levet under politibeskyttelse og har haft flere dæknavne, blandt andet Joseph Anton.
- I 1991 var både den italienske og den japanske oversætter af "De sataniske vers" udsat for et attentat. I 1993 blev Rushdies norske forlægger ligeledes udsat for et attentat. Den japanske oversætter blev dræbt, mens de to andre overlevede.
- I 1998 meddelte det iranske styre, at man ikke længere ønskede den fatwa, man havde udstedt i forbindelse med udgivelsen af "De sataniske vers" udført.
Kilder: Forfatterweb, Gyldendal og NTB.
/ritzau/