Annonce
Erhverv

Bo-Hus A/S sætter stærkt lokalt aftryk

Bygningskonstruktør Frank Nielsen (til venstre) gennemgår byggetegninger sammen med Bo Jørgensen, direktør Bo-Hus A/S. Foto: Anders Knudsen

Bo-Hus A/S er blandt de seks nominerede lokale virksomheder til Lolland-Falsters Erhvervspris 2021.

Det er en virksomhed, der sætter et stort aftryk i lokalområdet.

Det kan ingen være i tvivl om, når en lang række byggeprojekter, som Bo-Hus A/S i Nykøbing har været involveret i remses op.

Af aktuelle projekter kan blandt andet nævnes 52 lejligheder i Stengade/Sundbystræde i Nykøbing, den nye Sundskole i Sundby, Skovbørnehaven Søruphus i Eskilstrup og seniorbofællesskabet MariBoligerne i Maribo.

Derudover har Bo-Hus A/S netop i september afleveret 70 boliger på Østerbro i Københavns Kommune. I foråret blev 60 boliger afleveret i Tårnby på Amager.

Et kig i Bo-Hus A/S seneste årsregnskab for 2020 vidner også om en virksomhed med stærk drift. Nettoomsætningen ligger på lige over 200 millioner kroner mod 125 millioner kroner i 2019.

Resultatet var på 10 millioner kroner efter skat - cirka en fordobling i forhold til 2019.

- Bo-Hus A/S er med den nuværende organisation og setup gearet til en nettoomsætning på cirka 190-200 millioner kroner om året. Det er det, vi kan, lyder det fra direktør Bo Jørgensen, der står i spidsen for cirka 100 medarbejdere.

Af aktuelle projekter for Bo-Hus A/S kan blandt andet nævnes 52 lejligheder her i Stengade/Sundbystræde i Nykøbing, som skal afleveres i november. Foto: Anders Knudsen

Visse udfordringer

Bo-Hus A/S laver mest af alt hoved- og totalentrepriser på de opgaver, som virksomheden løser, og ifølge Bo Jørgensen giver det, nu hvor travlheden er stor i bygge- og anlægsbranchen, visse udfordringer.

- Manglen på arbejdskraft og materialer gør noget i forhold til prisen og leveringstid. Men så længe vi kan have en god og fornuftig dialog med bygherre, så går det, siger Bo Jørgensen, der tilføjer, at han oplever, at der i branchen er meget mere jura end for bare fem år siden.

- Der er langt mere jura i de kontrakter, vi indgår i dag. Jeg har også overvejet, om ikke vi burde have en jurist ansat. Men denne virksomheds vækst gennem 20 år har været sikret med en tro på, at to voksne mennesker med en fornuftig relation kan lave en byggesag sammen, lyder det fra Bo Jørgensen, der slår fast.

- Vi har helt grundlæggende fokus på at løse bygherrens opgave. Derfor oplever vi sjældent konflikter, og det er baggrunden for væksten, siger han.

Lolland-Falsters Erhvervspris 2021 - uddelt siden 1983 med undtagelse i 2020 grundet Covid-19 - er i år et samarbejde mellem Business Lolland-Falster, Nordea, Revisionsselskabet Aage Maagensen og Folketidende Gruppen.
Det er 38. gang, at prisen skal uddeles, og prisen gives som en anerkendelse til lokale virksomheder, der har ydet noget særligt til gavn for landsdelen.
Forud for prisuddelingen vil de seks nominerede kandidatvirksomheder blive præsenteret i samarbejde med Folketidende.
Første nominerede virksomheder, der bliver præsenteret, er i dag Bo-Hus A/S.
Alle har haft mulighed for at indstille kandidater. Derefter har udvælgelseskomitéen fundet finalefeltet, som præsenteres her på erhvervssiderne. Præsentationen sker i vilkårlig rækkefølge.
Efterfølgende vælger dommerkomitéen den endelige vinder, som fejres ved prisuddelingsfesten på Nykøbing F. Teater 28. oktober.

Annonce

Stort skoleprojekt

Netop nu er Bo-Hus A/S i færd med at opføre prestigebyggeriet af en ny Sundskole i Sundby - et projekt til 143 millioner kroner.

- Der er stor interesse for projektet, og jeg oplever, at alle parter er interesseret i at have en konstruktiv dialog i forhold til at få løst de udfordringer, der altid er forbundet med så store projekter. Det er i høj grad et projekt, som vi i virksomheden har meget stor fokus på, lyder det fra Bo Jørgensen.

Sundskoleprojektet blev igangsat i marts 2021 og står efter planen færdig i efteråret 2022.

Opførslen af 52 almene lejligheder i Stengade/Sundbystræde i Nykøbing til 60 millioner kroner for Nykøbing F. Boligselskab er også i gang med at blive færdiggjort og forventes afleveret i november.

Bo-Hus A/S har også en stærk social profil.

- Vi har en helt naturlig interesse for folk, der har det svært. Derfor har vi også et tæt samarbejde med Jobcentret og er med i Rekruttering fra Kanten. Jeg oplever, at alle i virksomheden glæder sig over at se folk, der har haft det svært, blomstre og få tro på tilværelsen, fortæller Bo Jørgensen og nævner blandt andet, at Bo-Hus A/S har en tømrer i fleksjob og en ordblind, der har hænderne skruet helt rigtigt på, i praktik.

Han håber også på at kunne få skabt større interesse for håndværksfagene ved at arrangere besøg af folkeskoleklasser på virksomhedens byggepladser.

- De unge skal kunne se sig selv i det, og ved at møde vores lærlinge, så vil de få nogle forbilleder, som gør, at nogle flere vil vælge en erhvervsuddannelse, siger Bo Jørgensen.

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce