Annonce
Bolig og livsstil

Boligejer? Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Vejret i februar er for koldt og fugtigt til meget udvendigt vedligeholdsarbejde. Til gengæld er det hér, du skal gøre status og booke håndværkere. For der er lige nu flere måneders ventetid. Derfor kan du ikke ringe i april eller maj, når byggearbejdet gerne skulle gå i gang, forklarer fagfolk. (Arkivfoto). Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Februar er den perfekte måned at få analyseret husets varmetab, gøre status over vinterens skader og planlægge forårets vedligehold.

Februar er for kold til mange udendørs gør-det-selv byggeprojekter.

Det er heller ikke optimalt at fuge, spartle eller mure, fordi du blandt andet får problemer med tørretiden.

Til gengæld er februar perfekt til at gøre status over, hvad der skal udbedres til foråret - og hvor der har været problemer i vinterens løb.

Det siger Henrik Bisp, der er tømrer, byggesagkyndig og fagekspert hos Videncentret Bolius, der er ejet af den filantropiske forening Realdania.

- Det er godt at gøre status, mens man stadigvæk kan se, mærke eller registrere problemerne. På den måde ved man, hvad der skal tages fat i, når den udvendige vedligeholdssæson begynder, siger han.

Henrik Bisp anbefaler, at du eksempelvis noterer dig, hvis der har været problemer med træk eller kulde i huset.

- Det kan være stearinlys eller gardiner, der står og blafrer - eller træk fra en utæt vinduesramme, siger han.

Anders Hagemann, der er byggesagkyndig, syns- og skønsmand og indehaver af Dinbyggerådgiver.dk, bakker op.

Faktisk er januar og februar de bedste måneder at få analyseret husets varmetab og isolering.

- Termografikameraer er mest effektive, når der er stor temperaturforskel på ude og inde - gerne 20 grader eller mere. Så det skal helst gøres i januar og februar - det kan ikke gøres i de varme måneder, siger Anders Hagemann.

Et termografikamera kan afdække, om der er kuldebroer eller steder på huset, hvor efterisolering vil give mening.

- Det kan også være, at man i løbet af vinteren har registreret indvendige vægge, som har tendens til at blive rigtigt kolde. I så fald bør man få det tjekket, for det kan give problemer med fugt og skimmel, siger han.

Det vil også være en god idé at gå en udvendig tjekkerunde, tilføjer Henrik Bisp.

Gå eksempelvis husets facade og sokkel efter for revner, løst puds eller mindre sætningsskader.

- Der kan også opstå mindre frostsprængninger, fordi en revne eller et område står opfugtet hen over vinteren. Vand udvider sig som bekendt, når det fryser - og så opstår skaden, siger han.

Notér også, hvis der er er opstået huller eller utætheder fra mørtel, der er faldet ud.

- Hvis det er et stort hul, kan det blive nødvendigt med et hasteindgreb fra en fagmand. Ellers handler det om at skærme det af, så det kan udbedres til foråret, siger Henrik Bisp.

Skriv det hele ned, og dan dig et overblik.

Fordelen ved at lave gennemgangen nu er, at du kan få booket en murer, tømrer eller anden fagperson.

Der er nemlig rift om håndværkerne. Derfor skal man være tidligt ude.

- Så få kontaktet den eventuelle håndværker nu, for der er lange ventetider, siger Henrik Bisp.

Anders Hagemann bakker op og råder til, at du samler opgaverne sammen i en pulje.

Jo flere opgaver, jo bedre pris får du typisk - og samtidig bliver det mere attraktivt for håndværkeren at påtage sig opgaven.

- Småopgaver kan derimod være svære at afsætte, fordi den tid, det tager at bestille materialer og køre til og fra opgaven, næsten overstiger den arbejdstid, det tager at lave, siger Anders Hagemann.

/ritzau fokus/

Februar er den perfekte måned at kigge frem mod boligåret 2022: Du kan stadig huske, hvad der blev beskadiget og ikke fungerede på huset i vintermånederne - og foråret står for døren, hvor du kan tage hul på de udvendige vedligeholdsarbejder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vejret i februar er for koldt og fugtigt til meget udvendigt vedligeholdsarbejde. Til gengæld er det hér, du skal gøre status og booke håndværkere. For der er lige nu flere måneders ventetid. Derfor kan du ikke ringe i april eller maj, når byggearbejdet gerne skulle gå i gang, forklarer fagfolk. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
  • 730.000 boligejere får 10 milliarder kroner retur
    Vejret i februar er for koldt og fugtigt til meget udvendigt vedligeholdsarbejde. Til gengæld er det hér, du skal gøre status og booke håndværkere. For der er lige nu flere måneders ventetid. Derfor kan du ikke ringe i april eller maj, når byggearbejdet gerne skulle gå i gang, forklarer fagfolk. (Arkivfoto). Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
  • Snesituationen i Aalborg torsdag morgen og formiddag
    Februar er den perfekte måned at kigge frem mod boligåret 2022: Du kan stadig huske, hvad der blev beskadiget og ikke fungerede på huset i vintermånederne - og foråret står for døren, hvor du kan tage hul på de udvendige vedligeholdsarbejder. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Villakvarter i Brønshøj
    Vejret i februar er for koldt og fugtigt til meget udvendigt vedligeholdsarbejde. Til gengæld er det hér, du skal gøre status og booke håndværkere. For der er lige nu flere måneders ventetid. Derfor kan du ikke ringe i april eller maj, når byggearbejdet gerne skulle gå i gang, forklarer fagfolk. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster