Annonce
Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Dette er den eneste visualisering af vindmøllerne i Klimaø-forslaget syd for Gedser indtil videre. Der bliver formentligt tale om cirka 50 havmøller på op til 280 meter. Pressefoto
Hvis Gedsers borgere stadig er positive overfor en klimaø, vil kommunalbestyrelsen tage stilling til sagen i midten af december.

GEDSER: Der er stadig meget, som skal falde på plads, før etableringen af en ny klimaø ud for Gedser kan gå i gang. Men hvis borgerne siger ja, og Guldborgsund Kommune siger ja, er man allerede nået et pænt stykke længere end ved adskillige andre grønne energiprojekter i Guldborgsund Kommune.

- Så vil næste skridt være, at det kommer på dagsorden i økonomiudvalget 5. december og byrådet 15. december, siger Ole Martinussen, formand for Gedser Bylaug.

Borgernes ønsker

Bylauget har netop omdelt en såkaldt hvidbog i postkasserne i byen. Og det er laugets håb, at det kan gøre opmærksom på, at der bliver sidste borgermøde om emnet. Mødet holdes 30. november i Gedser Idræts og Medborgerhus  klokken 19.  Her deltager både mulige investorer, formand for teknik, klima og miljøudvalget Annemette S. Johnsen (SF) og formand for landdistrikter, kultur og fritidsudvalget, Ole K. Larsen (V).

- Hvidbogen er jo borgernes ønsker til udviklingen af Gedser, siger Martinussen, der selv har været fortaler for at opstillingen af grønne energianlæg skal kunne veksles direkte til arbejdspladser. I den forbindelse har han tidligere sagt:

- Lur mig om ikke det kommer alligevel, så vi kan lige så godt få noget ud af det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projekt fra Marielyst

Noget kunne tyde på, at bylaugets formand har ret. European Energy har tidligere foreslået kystnære møller ud for Marielyst. Det afviste Guldborgsund Kommune og opfordrede energiselskabet til at flytte projektet længere sydpå, altså i retning af Gedser. Det har European Energy gjort og ifølge Folketidendes oplysninger betyder det, at også European Energy er interesseret i området.

Ved sidste borgermøde talte Folketidende med Andreas Karhula Lauridsen fra selskabet, som ikke ville udelukke, at man kunne etablere et såkaldt power to x (PTX) anlæg i området. Et sådant anlæg skal omdanne strøm til brint, der herefter kan bruges som brændstof. Men Lauridsen understregede også, at virksomheden ikke bygger øer.

I Nakskov og i Esbjerg er  PTX-anlæg ligeledes på vej. De skal efter planen stå færdige indenfor de kommende år. Folketidende har kontaktet Energistyrelsen for at finde svar på, om der findes PTX- anlæg i drift. Det gør der endnu ikke og derfor kan man ikke sige noget endegyldigt om arbejdspladser i forbindelse med anlæggene. Men i Gedser står de fast på ønsket om at byen får gave af grøn energi.

- Vi vil bare have det som gavner byen mest og kan være med til at udvikle den. Det er det, vi helst vil, siger Ole Martinussen.

Vi vil bare have det som gavner byen mest og kan være med til at udvikle den. Det er det, vi helst vil.

Ole Martinussen, formand, Gedser Bylaug.

Hvis projektet skal realiseres er der dog flere ting, som skal falde på plads først. En landsdirektiv-plan, der muliggør byggeri af en ø ud for Odden, ligesom Trafikministeriet formentlig skal i dialog med lodsejeren på Gjedsergaard i forhold til etablering af vej.

Uddrag fra Hvidbog

Der har allerede været afholdt to borgermøder om en klimaø i Gedser. På det seneste møde var borgerne opdelt i grupper, hvor man kom med input til en hvidbog med borgernes ønsker til fremtiden med en klimaø indenfor flere kategorier.  Det er resulteret i otte sider. Her følger et uddrag: 

Naturen på Danmarks Sydspids: 

  • Borgerne så gerne meget mere natur rundt om Gedser by, ud til Odden og videre mod Bøtøskoven. De ønsker tilgængeligheden forbedret - med nye gang- og cykelstier i det åbne land, blandt andet med raste- og udkigspladser, som binder naturområderne ved Gedser og det øvrige Sydfalster sammen.

Havnen og byen:

  • Her ønsker borgerne en større sammenhæng mellem havneområderne og byen og ser for sig, at der kan komme flere aktiviteter og tilbud, specielt på havnene. De gør også opmærksom på, at man skal huske en klimatilspasning i området.

Turismeudviklingen: 

  • Et af fyrtårnsprojekterne, som skal gøre Danmarks sydspids mere attraktiv som turistmål, er klima- og geologicentret. Fortællingen er unik, og skal bidrage til at styrke helårsturismen med etablering af flere overnatningstilbud - eksempelvis nye former for ferieboliger, husbåde, campingplads samt hotel og vandrerhjem....Flere har fremsat forslag om etablering af golfbane udenfor byen, gerne flere og større sommerhuse, hvor der tages hensyn til byens borgere. Sluttelig har flere påpeget effekten af at styrke mulighederne for at tiltrække udøvende kunstnere med tilhørende gallerier.

Fremtidens transport:

  • Her foreslår borgerne både, at der kan indsættes hurtigbusser og skolebusser.

Bosætning:

  • Der ønskes et forslag til en ny bygning til byens eneste dagligvarebutik med bedre plads til det hele: Apotek, Bogudlån, Borgerservice, Posthus, Pant, socialt hjørne, cafe, formidling med mere. 

På sigt  vil borgerne også gerne have skole og læge tilbage til byen. 

Grønne investeringer: 

  • Der arbejdes på løsninger hvor borgerne får glæde af den massive produktion af grøn strøm - i form af billige og stabile energipriser. Det er ligeledes vigtigt at der i forbindelse med grønne investeringer bliver gjort en ekstra indsats for at styrke raste- og fourageringsteder for trækkende fugle.



  • Dette er den eneste visualisering af vindmøllerne i Klimaø-forslaget syd for Gedser indtil videre. Der bliver formentligt tale om cirka 50 havmøller på op til 280 meter. Pressefoto
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster