Annonce
Lolland

Borgmesters afvisning var i strid med reglerne

Roger Buch, der er ekspert i kommunalpolitik, kritiserer borgmester Holger Schou Rasmussens måde at lede torsdagens byrådsmødet på. Arkivfoto: Jan Knudsen
Borgmesteren måtte ikke nægte byrådsmedlem at få ordet, og kommunaldirektøren skulle have grebet ind, fastslår ekspert.

LOLLAND: - Ethvert medlem kan forlange ordet for at udtale sig!

Sådan protestede byrådsmedlem Bente Borreskov (EL), da hun på byrådsmødet torsdag aften blev nægtet ordet i forbindelse med et punkt på dagsordenen. Punktet handlede om, hvorvidt et forslag fra hende og Leo Christensen (LL) skulle til behandling, men borgmester Holger Schou Rasmussen insisterede på at skride direkte til en afstemning uden mulighed for debat.

- Det er mig, der er mødeleder, og det er sådan, sagen bliver fremlagt, fastslog han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det var dårlig mødeledelse, fastslår Roger Buch, der er lektor og ekspert i kommunalpolitik.

- Det er i strid med reglerne. Et kommunalbestyrelsesmedlem har altid ret til at få ordet mindst én gang, også i spørgsmål om afvisning af et dagsordenspunkt. Ordet må ikke bruges til at begynde at diskutere sagens substans, men medlemmet kan fremføre argumenter for, at sagen skal diskuteres. Det er ret alvorligt at fratage kommunalbestyrelsesmedlemmerne denne ret, fastslår han.

Roger Buch påpeger, at der også skete en anden og mindre alvorlig fejl på byrådsmødet.

- Afvisningen af et dagsordenspunkt skal nemlig ikke ske, når man når frem til punktet, men derimod i starten af mødet, hvor man godkender dagsordenen. Havde man fulgt denne regel, var mødets slutning blevet noget mindre kaotisk, skønner Roger Buch.

Begrundelse holder ikke

Holger Schou Rasmussen indstillede til byrådet, at sagen skulle afvises "under hensyntagen til, at substansen af den fremsendte sag allerede er behandlet i børne- og skoleudvalget den 4. november 2021".

Men det var ikke nogen god begrundelse, lader Roger Buch forstå. Byrådet bestemmer nemlig over sin egen dagsorden.

- De kan kun afvise et punkt, hvis det er et ulovligt emne, som en kommune ikke kan træffe beslutninger om, eller hvis det er sag, som har været behandlet før i kommunalbestyrelsen. En behandling i et udvalg tæller altså ikke, fastslår han og tilføjer, at der dog er en undtagelse, nemlig i tilfælde, hvor byrådet har besluttet at sende sagen til behandling i udvalget.

- Så er det jo en anden sag, bemærker Roger Buch og vender tilbage til, at spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle behandles eller ej burde være behandlet som det første på mødet, hvor dagsordenen for byrådsmødet blev godkendt.

- Her har kommunalbestyrelsesmedlemmerne ret til at udtale sig om dagsordenen, og man stemmer eventuelt om dagsorden. Men man kan ikke afvise en sag, fordi et udvalg er i gang med sagen, fastslår han.

- Men flertallet kan jo til gengæld beslutte, at man vil afvente udvalgets færdiggørelse af arbejdet, før man træffer endelig beslutning, bemærker han og konkluderer:

- Der er altså sket flere fejl under mødet.

Direkte adspurgt, om ikke kommunaldirektøren skulle have grebet ind og sikret en korrekt mødeledelse, svarer han bekræftende:

- Jeg mener, kommunaldirektøren skulle have grebet ind.

Læs også artiklen "Borgmesteren siger undskyld til Bente Borreskov" fra mandagens Folketidende.

  • 02nak_ Roger Buch om FNs Ældredag1
    Roger Buch, der er ekspert i kommunalpolitik, kritiserer borgmester Holger Schou Rasmussens måde at lede torsdagens byrådsmødet på. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse