Annonce
112

BRÆNDESTABEL VIL BRÆNDE HELE NATTEN

En flismaskine og en traktor er brændt, og på et tidspunkt var flammerne i brændestablen 15 meter høje. Foto: Lars Dalsig
40 brandmænd kæmper for at redde dyrebart brænde fra at gå til.

BANDHOLM: Kort før klokken 16 blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt til Skibevej ved Bandholm - få hundrede meter fra brandvæsnets hovedsæde.

Her var der brand i en traktor og en flismaskine, som holdt tæt på en en kæmpe, cirka 100 meter lang stabel fældede træer.

Da brandvæsnet nåede frem kort efter, havde ilden bredt sig til træet i den store stabel.

Annonce

Branden udvikler en meget kraftig varme, der gør det svært for brandvæsnet at slukke ilden. Faktisk måtte brandvæsnet trække sine brandbiler lidt væk, fordi strålevarmen var så voldsom, at de ellers ville bryde i brand.

Brandfolkene har også svært ved at få vand ned til det brændende træ i stabelen.

- Det er så kompakt og skal skilles ad, for vi kan ikke rigtig få vand ind til det, der brænder. Vi kan smide vand på det øverste, men det fordamper, fortæller indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen.

Han forklarer, at brandvæsnet dog arbejder på at "hive kalorier ud af branden" - altså at dæmpe den - så brandfolkene kan komme tættere på med deres udstyr. Og at det går fremad.

- Flammerne var på et tidspunkt 15 meter høje. Nu er de kun fem, og det viser, at det, vi gør, er det rigtige, fortæller han kort før klokken 19, hvor branden altså har været i gang i tre timer.

Flammerne var på et tidspunkt 15 meter høje. Nu er de kun fem.

Jesper Atkinson Pedersen, indsatsleder, Lolland-Falster Brandvæsen

Her forudser han, at brandslukningen kommer til at tage mange timer.

- Det kommer til at vare til op ad formiddagen i morgen med brandvagt om natten. Men de kommer ikke til at fryse! bemærker han.

I alt er 40 brandmænd involveret i slukningen, men det handler mest om at sikre vandforsyning og at holde pumperne i gang.

- Vi er ikke 40, der arbejder - pumperne og slangerne arbejder. Vi står bare og sprøjter vand på. Og vi gør det for at redde brændet. Det er jo guld i dag! bemærker han.

Ved 19-tiden er det omkring en tredjedel af brændestablen, der er i fare, men Jesper A. Pedersen håber, at resten kan reddes.

- Går det rigtig godt, redder vi to tredjedele. Men det er aldrig til at vide, om det blusser op, bemærker han og tilføjer, at brandfolkene også får god hjælp af folk fra Knuthenborg Gods.

Hvordan branden er opstået, ved indsatslederen ikke.

- Det må politiet finde ud af, bemærker han.

Strålevarmen er så kraftig, at brandmændene må holde sig på god afstand. Foto: Lars Dalsig
Annonce
Annonce
Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Annonce
Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

Annonce
Forsiden netop nu
112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Lolland

MINDER STOD I KØ TIL SKOLEJUBILÆUM

Lolland

SKØNT MED POP OP-BIBLIOTEK I BYMIDTEN

Lolland

KJØGES KEDEL VAR BLOT GENERALPRØVEN

Sport

GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE

Annonce
Anders And

MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST

Skolelukning

BORGERFORENING KRITISERER FEJL OG MANGLER I SPAREFORSLAG

Lolland

CITY ROCK GENÅBNER SOM DINER OG VÆRTSHUS

Guldborgsund

KONKURS TRUER SPORTSCENTER: UDVALGSFORMAND TAGER FAT MED DET SAMME

Lolland

FLERE BENYTTER SIG AF SPROGSKOLE

112

KØRTE 113 KM/T I 60 KM-ZONE

Energikrise

SAKSKØBING SPORTSCENTER ER AKUT LUKNINGSTRUET

Guldborgsund

BRYDNING I VERDENSKLASSE

Annonce
Annonce