Onsdag ved middagstid rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til en traktorbrand i Falkerslev.
- Det endte heldigvis ikke med den helt store brand, siger indsatsleder hos brandvæsnet Brian Midjord.
- Det havde røget fra traktoren, og føreren havde selv tømt en pulverslukker ud over motoren, så vores opgave var blot at spule efter, siger indsatslederen.
Traktoren havde dog taget så meget skade, at den ikke selv kunne køre fra rabatten på Falkerslevvej, hvor føreren havde parkeret den, da røgudviklingen begyndte.