Annonce
Sport

Brasiliansk missil konsoliderer Real Madrids førsteplads

Vinicius Junior blev tiljublet efter sin afgørende scoring mod Sevilla. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Vinicius Junior scorede et brag af en kasse kort før slutfløjt, da Real Madrid slog Sevilla søndag aften.

Brasilianske Vinicius Junior blev den store helt, da Real Madrid søndag aften konsoliderede sin placering som nummer et i den spanske La Liga.

Den unge kantspiller scorede et smukt mål med godt tre minutter tilbage af opgøret mod Sevilla, og så vandt Real Madrid med 2-1.

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney kom ind for Sevilla med omtrent 20 minutter tilbage af opgøret og var lige ved at udligne på hovedstød i overtiden.

Sevilla kom foran og var bedst i første halvleg, hvor Real Madrid kæmpede for at følge med. Hjemmeholdet blev dog vækket til live af en kæmpe brøler af Sevilla-keeper Bono.

Anden halvleg var en stilfærdig affære, indtil Vinicius sendte sit missil i netmaskerne.

Tidligere på dagen vandt Atlético Madrid med 4-1 over Cadiz, der havde danske Jens Jønsson i startopstillingen, mens Real Sociedad tabte 0-1 til Espanyol.

De tre resultater betyder, at Real Madrid er på førstepladsen med fire point ned til Atlético. Sociedad og Sevilla følger på de efterfølgende placeringer med henholdsvis fire og fem point op til Real Madrid.

Et kendetegn for første halvleg i søndagens sene La Liga-opgør var, at Real Madrid efterlod masser af plads i feltet. Det betød, at Sevilla fik flere hovedstødschancer, og en af dem gik i mål.

Efter 12 minutter steg Rafa Mir helt umarkeret op til et hjørnespark og dirigerede uden problemer bolden forbi Thibaut Courtois til 1-0.

Derefter brændte det yderligere et par gange på foran Real Madrid-kassen. Men så kom hjemmeholdet tilbage, da forsvarsspiller Eder Militao tog chancen langt, langt udefra efter godt en halv time.

Bono i Sevilla-målet undervurderede afslutningen, som han mislykket forsøgte at gribe. I stedet blokerede han den på stolpen, og bolden dansede ud i feltet, hvor Karim Benzema kom først til og trillede den i nettet.

Hvor første halvleg var hæsblæsende, var anden halvleg noget mere afdæmpet. Publikum skulle vente i 25 minutter, før en stor chance opstod.

Vinicius Junior kom pludselig af sted i fuld firspring og havde kun én modspiller mellem sig selv og Bono, men chancen blev mindre, fordi han trådte lidt i bolden, og så sparkede han den langt over mål.

Lige efter den mulighed kom Thomas Delaney på banen.

Real Madrid pressede på i slutfasen, og Vinicius Junior brød dødvandet med godt tre minutter tilbage opgøret.

Han tog kuglen elegant ned i højre side af banen, trak forbi en modstander og klappede den op i hjørnet med et brag.

Thomas Delaney kom tæt på i overtiden, da han med et hovedstød tvang Thibaut Courtois til en flot redning.

Annonce
Annonce
112

INDBRUD HOS AFTENSKOLE: COMPUTERE OG PENGEKASSE STJÅLET

Annonce
Femern

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TONS FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL

Annonce
Forsiden netop nu
112

FULD SEJLER ANHOLDT - SEJLEDE IND FORAN ANDRE

Lokal nyt

REFA MSK PÅ ANKLAGEBÆNKEN

112

HUND DØD EFTER OVERFALD

Nordlys

DET SMUKKESTE NORDLYS OVER SYDHAVSØERNE

Lolland

KOSTER 4,2 MILLIONER KRONER AT FLYTTE TO FORENINGER

Vejr

ENDELIG EN GOD OMGANG REGN

Guldborgsund

- DET HAR FAKTISK VÆRET OVERVÆLDENDE

Guldborgsund

BYLAUG FIK OPBAKNING TIL AT RÆKKE UD TIL GRØNNE INVESTORER

Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

sport

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Annonce
Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Sport

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Annonce
Annonce