GULDBORGSUND: Nu får borgerne i Guldborgsund endnu en kanal, hvor de kan følge møderne i byrådet.
Fremover vil møderne i byrådssalen nemlig blive sendt live på kommunens egen Facebook-profil.
Første gang sker det på torsdag, 19. maj, når byrådet mødes klokken 19.
Fra tre til fire muligheder
Hidtil har man som borger haft tre muligheder for at kunnet følge debatten på byrådsmøderne.
Enten har man fysisk kunnet møde op i byrådssalen på rådhuset på Parkvej
Det har også været muligt at følge møderne live på kommunens hjemmeside, eller man har kunnet downloade app'en Kommune-TV.
Men nu kommer der en fjerde mulighed, nemlig direkte sending på Facebook.
Borgmester: Flere seere
Borgmester Simon Hansen (S) synes, at det giver god mening at sende byrådsmøderne live på Facebook.
- De sociale medier er jo i dag meget integreret i mange menneskers daglige liv, som han siger.
Han håber, at de nye initiativ kan få flere til at følge med på byrådsmøderne.
Simon Hansen (S), borgmesterFlere skal se med på møderne.
Simon Hansen understreger, at byrådsmøderne fortsat skal finde sted i byrådssalen.
- Og det er ikke meningen, at byrådsmedlemmerne på møderne skal følge med på Facebook undervejs eller svare på spørgsmål, siger Simon Hansen.
Endelig vil kommunens kommunikationsafdeling undervejs holde øje med kommentarer, så den gode tone opretholdes.