Børn med motoriske problemer har øget risiko for psykisk sygdom

Spædbørn, der har motoriske problemer, har øget risiko for psykisk sygdom senere i barndommen.

Det konkluderer et nyt studie, der omfatter 33.238 børn, og som er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed og databasen Børns Sundhed.

- Vi finder, at forsinket motorisk udvikling kan være et tidligt tegn på, at barnet vil udvikle en neuroudviklingsforstyrrelse, siger en af forskerne bag studiet, professor Anne Mette Skovgaard.

En neuroudviklingsforstyrrelse er eksempelvis mental retardering, autisme eller ADHD.

- Børn, som har motoriske problemer i 9-10-månedersalderen, har dobbelt så høj risiko for at få diagnosticeret mindst én neurologisk udviklingsforstyrrelse senere i barndommen, siger Anne Mette Skovgaard.

Et spædbarn på 9-10 måneder er normalt begyndt at kravle, sidde selv, trille om på maven og putte ting i munden.

Hvis barnet ikke er det, kan det være tidlige tegn på en udviklingsforstyrrelse.

Studiet bygger på sundhedsplejerskers undersøgelse af børnenes motorik, da børnene var 9-10 måneder gamle.

Herefter er data koblet med data fra Landspatientregisteret, der omfatter alle diagnoser fra børneafdelinger og børnepsykiatriske afdelinger, fra barnet var 11 måneder gammelt, til det fyldte otte år.

Ifølge professor Anne Mette Skovgaard er det afgørende, at man reagerer, hvis der er tegn på, at et spædbarn har motoriske problemer:

- Jo tidligere man kan identificere de særligt sårbare småbørn, jo bedre kan man hjælpe forældre med at imødekomme barnets udviklingsbehov og optimere barnets trivsel.

- Opdages sårbarheder i tide, kan man som regel nå at sætte ind og forebygge følelsesmæssige og adfærdsmæssige følgevirkninger, siger hun.

Forskerne har udviklet et program for sundhedsplejersker, der skal hjælpe med at opdage eventuelle motoriske problemer tidligt:

- Sundhedsplejerskerne får med det her redskab en systematik til at opdage både motoriske sårbarheder og sårbarheder inden for den følelsesmæssige og sproglige udvikling.

- Så perspektivet er vidtrækkende, hvis sundhedsplejerskerne kan hjælpe forældrene med tidligt at opdage sårbarheder hos børnene, siger professoren.

Programmet kaldes Psykisk Udvikling og Funktion (PUF), og det er en manual til sundhedsplejersker med en række tjekpunkter om barnets udvikling.

Undersøgelsen foretages i forbindelse med sundhedsplejerskernes hjemmebesøg, når barnet er 9-10 måneder gammelt.

Omkring 2,5 procent af alle danske børn får diagnosticeret mindst én neuroudviklingsforstyrrelse mellem et etårs- og otteårsalderen.

/ritzau/