Annonce
Guldborgsund

CAFETERIA GENÅBNER SOM RESTAURANT

Stig Guldager og Hanne Gaard Guldager på restaurant The Steakout i Nørre Alslev. Foto: Lars Henriksen
14. august går en gammel drøm i opfyldelse for Hanne Gaard Guldager og Stig Guldager, de slår dørene op til deres første restaurant, The Steakout.

NØRRE ALSLEV: Det er en gammel drøm, der nu er ved at gå i opfyldelse for parret Stig Guldager og Hanne Gaard Guldager.

Parret har i mange år drømt og talt om, at blive restauratører og arbejde sammen, 14. august går drømmen i opfyldelse.

- Vi har kigget os omkring, men aldrig rigtig fundet noget, fortæller Stig Guldager.

Annonce

Han kommer oprindeligt fra København, mens Hanne Gaard Guldager er fra Falster. De boede sammen i København og Allerød, men for seks år siden flyttede de til Falster, nærmere bestemt Nørre Alslev.

Drømmen om en restaurant har levet alle årene og pludselig blev lokalerne, hvor der tidligere har været cafeteria, på Cargovej ledig.

- Vi kiggede grundigt på hinanden og efter lange snakke, sagde vi, "Nu gør vi det". Vi holder op med at snakke og gør det, fortæller Stig Guldager.

Så 1. maj overtog de lokalerne ved Cargo Syd i Nørre Alslev.

Selv sat i stand

- Vi har knoklet lige siden med at gøre lokalerne hyggelige, og ændre udtrykket fra før, hvor det mere var et cafeteria, fortæller Hanne Gaard Guldager.

Parret ved dybest set ikke, hvordan det er at drive restaurant, men blev enige om, at nu vil de finde ud af, om det er noget for dem.

- Vi ved ikke, om det er sjovt eller bare hårdt arbejde. Vi vil gerne have det sjovt og hyggeligt sammen og hygge om vores gæster, fortæller Hanne Gaard Guldager.

De to er enige om, at de ikke vil sidde som gamle på plejehjem og fortryde, at de ikke forsøgte. Så nu må det bære eller briste.

Annonce

Familieforetagende

- Grundidéen er at lave noget sammen, i stedet for kun at gå på arbejde hver for sig, fortælle Stig Guldager.

Parrets to børn, Cecilie på snart 13 og Viktor på 11, følger interesseret med på sidelinjen.

Det er Stig Guldager, der står for at stege kødet og fremstille de forskellige sovse, mens Hanne Gaard Guldager står for brød og salater.

- Vi synes selv, vi er gode til at lave mad og det får vi heldigvis også at vide fra vores gæster, fortæller hun.

De nyder begge at være værter og få folk til at føle sig godt tilpas.

Annonce

Man skal kunne grine

- The Steakout skal været et sted, hvor man kan grine højt og hygge sig. Vi vil genoplive den gode familiefrokost, fortæller Stig Guldager.

Det skal emme af hyggelig stemning, når man træder ind ad døren på The Steakout. Derfor vil alle stearinlys være tændt fra restauranten åbner søndag klokken 12, til den lukker klokken 21. Foto: Lars Henriksen

Og helt uden erfaring i at lave mad til mange er de ikke.

- Jeg har øvet mig i mange år, og også lavet mad til selskaber, fortæller han.

Stig Guldager er cyber security specialist hos NNIT og Hanne Gaard Guldager er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Indtil videre planlægger de begge at beholde deres fuldtidsjob og kun holde åbent i restauranten om søndagen.

- Det vi vil lave, er budgetteret til at kunne generere en fornuftig omsætning, så det kan hænge sammen, fortæller Hanne Gaard Guldager.

Annonce

Stor smag

Derfor er konceptet også klart, sunday roast med pommes frites, forskellige sovse og solide salater.

- Der skal være masser af smag og fylde. Vi satser på stor smag, fortæller Stig Guldager.

Der skal være masser af smag og fylde. Vi satser på stor smag.

Stig Guldager

Parret mener også, at alle skal have mulighed for at nyde et godt glas vin, derfor kan man købe alle restaurantens vine glasvis.

- Vi må have respekt for, at vi ligger et sted, hvor mange kommer kørende til.  Så i stedet for at tvinge folk til at drikke danskvand, kan man købe et enkelt glas vin, fortæller Stig Guldager.

Der er allerede gang i spekulationer om fremtidsplaner, måske holde åbent fredag og lørdag også. Og catering er allerede i gang. Den første ordre ud af huset, skal leveres i nærmeste fremtid.

- Her kan vi levere lidt af hvert, man aftaler menuen med os, fortæller Hanne Gaard Guldager.

I første omgang gælder det dog søndagssteg, alternativt en klassisk burger eller en veggieburger.

Søndag 14. august slår The Steakout dørene op klokken 12-21 på Cargovej 3 i Nørre Alslev.

Restaurant the steakout nørre alslev


Restaurant the steakout nørre alslev
Annonce
Annonce
Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Annonce
Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

Annonce
Forsiden netop nu
112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

Forside

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Forside

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

OTTE UD AF 28 ANSATTE FORLADER PPR

Annonce
Guldborgsund

REVYSKUESPILLERE OVERRASKET MED HYLDEST

Vejr

RISIKO FOR TÆT TÅGE AFLØSES AF SOL, SKYER OG NÆSTEN 30 GRADER

Guldborgsund

SMADREDE VINDUER, TAG OG MUR VED INDBRUD

Sommervarme

GODT NYT FRA SYGEHUSET: MEGET FÅ ER KOMMET IND MED DEHYDRERING

Sport

MODLØSE NYKØBING FC HAVDE INGEN CHANCE MOD HB KØGE

Guldborgsund

SNART PÅ TV: BENNY FRA FALSTER BLIVER GIFT VED FØRSTE BLIK

112

BRANDVÆSEN MÅTTE TILKALDE POLITI

Høsten 2022

STORT TILLØBSSTYKKE: LANDMAND INVITEREDE GÆSTER MED I MEJETÆRSKER

Annonce
Annonce