Annonce
Sport

Chelsea og United deler i dramatisk Premier League-brag

Jorginho så fortabt ud, da han lavede den fejl, der førte til Manchester Uniteds føringsmål. Senere jublede han over en scoring på straffespark. Foto: David Klein/Reuters

Chelsea kom overraskende bagud efter en stor fejl af Jorginho, men italieneren reddede selv æren for sin klub.

Dramaet var højspændt, da topholdet Chelsea søndag tog imod Manchester United i Premier League.

Gæsterne var presset i bund, men kom sensationelt foran, inden hjemmeholdet spillede sig tilbage og fik 1-1 efter en straffesparksscoring.

Jorginho blev kampens store figur. Først lavede han en gigantisk fejl, der førte til Uniteds mål, og senere scorede han det udlignende mål.

Den midlertidige United-træner, Michael Carrick, havde ganske bemærkelsesværdigt valgt at udelade Cristiano Ronaldo fra sin startopstilling, men den portugisiske stjerne kom ind i anden halvleg.

Den danske Chelsea-forsvarsspiller Andreas Christensen så hele kampen fra bænken.

Det uafgjorte resultat betyder, at Chelsea er på førstepladsen med et point ned til Manchester City. United fik sit første point efter to nederlag og er derfor på ottendepladsen med 18 point.

Chelsea havde fat i styrepinden fra kampens begyndelse. Allerede efter tre minutter fik Callum Hudson-Odoi en stor chance efter sløset forsvarsspil fra United.

Den unge offensivspiller kom helt fri i venstre side af feltet, men David de Gea diskede op med en god fodparade.

Den spanske målmand blev første halvlegs store helt for United. Flere gange måtte han kaste sig rundt i målet for at holde sit hold inde i kampen.

Efter 31 minutter var han tæt på at blive overlistet, da stopperen Antonio Rüdiger sendte et langskud af sted mod mål, men træværket reddede for gæsterne.

Det blev en gigantisk fejl, der sørgede for, at United helt sensationelt kom foran kort inde i anden halvleg.

Efter en dødbold i Uniteds ende blev bolden sendt højt tilbage til Jorginho, der var bageste mand for Chelsea. Italieneren spiller normalt på et teknisk højt niveau, men her kiksede han totalt sin nedtagning.

Jadon Sancho var først over den løse bold og fik en friløber. Den udnyttede han til at udplacere Edouard Mendy stensikkert få sekunder senere.

United fik mere mod på livet, og Chelsea havde pludselig ikke monopol på boldbesiddelsen. Chelsea-spillerne virkede mere og mere stressede, og spillet blev en smule febrilsk.

Efter 67 minutter fik Chelsea dog medvind. Aaron Wan-Bissaka sparkede benet væk under Thiago Silva i United-feltet, og så fik Chelsea straffespark.

Jorginho var fast besluttet på at revanchere sin fejl, og han scorede stensikkert til 1-1.

Chelsea pressede hårdt på i slutfasen, og det brændte flere gange på foran David de Geas mål. Den meget offensive tilgang betød dog også, at United fik et par muligheder.

Det endte dog uden flere mål, selv om Antonio Rüdiger fik en kæmpe mulighed få sekunder før slutfløjt.

Annonce
Annonce
Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Annonce
Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Lolland

SE BILLEDERNE: UNGDOMSSKOLE SØRGEDE FOR LARM OVER LOLLAND

Sport

KLAR TIL KAMP: KREATØREN ER TILBAGE FOR NYKØBING FC

Revyshow

NYKØBING FALSTER REVYEN FEJRET I STORT SHOW

Lolland

KOMMUNE VIL LÆRE BORGERNE AT STYRE PRIVATØKONOMIEN

Lolland

KLAP PÅ SKULDEREN TIL SOFIES FORÆLDRE

Guldborgsund

NY LEDER AF LANDSBYORDNING: - ALLE BØRN KAN LYKKES

Guldborgsund

NY JERNBANEBRO BLIVER MERE END DOBBELT SÅ DYR SOM FØRST BEREGNET

Lokal nyt

BENAMPUTATIONER: REGION SJÆLLAND VIL GENNEMGÅ ALLE JOURNALER FRA 2019 TIL 2021

Annonce
112

ENDNU EN MARKBRAND - HALMPRESSER UDBRÆNDT

112

TRODS TØRKEN: DERFOR ER DER IKKE AFBRÆNDINGSFORBUD - ENDNU

112

MARKBRAND SPREDTE SIG TIL HALMBALLER PÅ NABOMARK

112

INDSAT I FÆNGSEL SLOG SIN ADVOKAT

Koncert

VIL DU SE MERE? FLERE BILLEDER FRA RADIOENS STORE KONCERT I NAKSKOV

112

STJÅLET BIL BRÆNDTE

Koncert

SE BILLEDERNE: - HVAD SÅ, NAKSKOV - ER I KLAR …

Lolland

DANMARKSPREMIERE PÅ NY LADESTANDER

Annonce
Annonce