Annonce
Det nye folketingsår

Coronaen har givet et globalt perpektiv

Det er ikke hængt op, men på Kasper Rougs kontor er blandt andet et gammelt kort over verdens klima. Foto: Ingrid Riis

BILLEDSERIE OG VIDEO: Corona-pandemien vendte op og ned på lovgivningsarbejdet - først blev alt sat i stå, så skulle det gå stærkt. Nu oplever Kasper Roug, at pandemien præger de politiske diskussioner på en anden måde.

CHRISTIANSBORG - Har du hældt kængurubenzin på bilen? spørger folk kækt, hvis ens bilkørsel er præget af hårde opbremsninger og hurtige accelerationer. Men sådan har folketingsmedlem Kasper Roug (S) også oplevet det seneste halve års politiske arbejde på Christiansborg, hvor coronaen har domineret.

- Det startede meget stille, da vi lukkede landet ned, og på den anden side blev det senere meget hektisk, fordi vi skulle indhente det arbejde, der lå, siger han og forklarer, at det var en brat opbremsning - og efterfølgende opstart.

- Pludselig kunne man ikke bruge den grundlovsgivede ret, man har til at være i folketingssalen og stemme. Og pludselig kom 10 afstemninger ad gangen, fortæller han, da Folketidende møder ham på hans kontor på Christiansborg.

Her er sekretærerne og det øvrige personale sendt hjem, ligesom Kasper Roug også i perioder har arbejdet hjemmefra. Det er gået fint, synes han.

- Vi gør bare som alle andre og får tingene til at fungere. Vi har skruet op for rengøring og hygiejne, og det har gjort, at vi snart ikke har været syge i et halvt år. Før var det ene barn syg og så det andet, mindes han og tilføjer, at det var lidt af en omvæltning at være så meget hjemme.

Fra sit kontor kan Kasper Roug se over på Christiansborg Slotskirke. Og kigger han ned til venstre, kan han se Højesteret og trappen til Statsministeriet. Foto: Ingrid Riis

Vi holder sammen

For før verden gik af lave, var han lidt som en rejsemontør, der kun var hjemme nogle dage om ugen. Nu har han haft mere tid med familien. Og også på anden vis har coronaen været positiv - den har nemlig bekræftet hans tro på samfundet.

- Det har betydet meget for mig at se det sammenhold, der har været fra helt almindelige danskere. Alle danskere har accepteret fra start, at det er en meget svær situation. Der har ikke været nogen diskussion - man har accepteret, at statsministeren lagde hårdt ud. Det har været en god oplevelse, synes han og tilføjer, at det også er på Christiansborg, der er blevet holdt sammen.

- På trods af, at vi er 11 forskellige partier i Folketinget, så finder vi sammen og holder sammen, siger han og bemærker, at coronaen har præget debatten på Christiansborg - også i sager, der ikke har noget med corona at gøre.

- Vi er vant til at fokusere på Danmark og for mit vedkommende Lolland-Falster. Men jeg synes, vi diskuterer Danmark mere i et globalt lys end før coronaen, for det er en global krise. Vi har fået et andet udsyn, for det er vi blevet tvunget til, bemærker han.

Kasper Roug vurderer også, at det trods alt går godt i Danmark.

- I forhold til smittetal andre steder i verden er vi sluppet billigt. Og selv vores økonomi ser ud til at komme igen hurtigere, end vi havde regnet med. Det tyder på, at vi er et stabilt land, som holder sammen, siger han og giver udtryk for, at regeringen også har håndteret krisen godt.

Fulde navn: Kasper Roug.
Født 6. juni 1979 i Nakskov.
Medlem af Folketinget siden 5. juni 2019, men var inden da stedfortræder for Astrid Krag 3. november 2015 - 3. juni 2016 og for Rasmus Horn Langhof 12. marts 2018 - 31. maj 2018.
Opstillet som kandidat for Socialdemokratiet i Lolland-kredsen.Kilde: Folketingets hjemmeside

Udsigten fejler ikke noget fra Kasper Rougs kontor. Foto: Ingrid Riis
Annonce

Magtfulde Mette

At der så har været diskussion om, hvorvidt regeringen havde et fagligt grundlag for at lukke landet, opfatter Kasper Roug mest som en søgen efter hår i suppen.

- Jeg oplever, at vi har en statsminister, som er magtfuld. Alt andet ville også være underligt, siger han og tilføjer, at det er helt naturligt, at hun gerne vil have hånd i hanke med, hvad der sker i de enkelte ministerier.

- Jeg er sikker på, vi nok skal komme godt ud af krisen, siger han og retter sit fokus mod det nye folketingsår, der begynder i næste uge.

Det kommer i høj grad til at handle om klimaet, forventer han. Og om igangsættelsen af Femern-byggeriet.

- Det kommer jeg til at følge meget tæt, lover han og tilføjer, at også andre lokale infrastrukturprojekter - Rute 9 og det fremskudte færgeleje for eksempel - vil få hans bevågenhed.

Dagen efter mødet på Christiansborg er han da også - som omtalt i Folketidende i lørdags - på Lolland for at vise sit partis transportordfører rundt og fortælle om behovet for at opgradere Rute 9. Det gælder jo om at få en god vej, hvor man kan køre uden at blive beskyldt for at have fyldt tanken med kængurubenzin.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

- Jeg har undervist efter det, fortæller den læreruddannede Kasper Roug om det gamle klimakort. Foto: Ingrid Riis
På opslagstavlen hænger blandt andet et julekort fra statsminister Mette Frederiksen. Foto: Ingrid Riis
Mette Frederiksen har personligt underskrevet julekortet til Kasper Roug. Foto: Ingrid Riis
Ved siden af julekortet hænger et foto af Kasper Rougs søn, Asger, klædt ud som klovn for et par år siden. Foto: Ingrid Riis
Forslaget til finansloven er et af de værker fra reolen, han ofte slår op i. Foto: Ingrid Riis
- Den er meget tør, men jeg bladrer løbende i den, bemærker Kasper Roug om finanslovs-bogen. Foto: Ingrid Riis
Maleriet på væggen passer til en fiskeriordfører. Det er malet af Poul Rasmussen. - Ham kan jeg godt lide som maler, og jeg kan godt lide motivet, siger Kasper Roug der gætter på, at det er både på Øresund. Foto: Ingrid Riis
En dag var repræsentanter fra Dansk Energi på besøg, og de forærede Kasper Roug en stump fibernet. Foto: Ingrid Riis
- Det er lys, der kommer igennem. Det er jeg meget imponeret over, bemærker Kasper Roug om fibernet-stumpen. Foto: Ingrid Riis
Kasper Roug samler på kopper og har blandt andet en fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri - han er jo fiskeriordfører. Foto: Ingrid Riis
I samlingen af kopper er også en fra Radio SydhavsØerne. Foto: Ingrid Riis
Udover at have kopper har Kasper Roug også glas fra Folketingets Øl Laug. Foto: Ingrid Riis
Udover at have kopper har Kasper Roug også glas fra Folketingets Øl Laug. Foto: Ingrid Riis
Kasper Rougs kontor er ikke blandt de største og mest prangende på Christiansborg, men har tidligere været brugt af to socialdemokrater, der blev ministre, nemlig tidligere by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen og udviklingsminister Rasmus Prehn. Foto: Ingrid Riis
Kasper Roug er stolt af at have en sofa, som Nelson Mandela en gang tog en lur på. Den gang stod den på Svend Aukens kontor, og det var ham, der bemærkede, at den gamle frihedskæmper under sit besøg i Danmark havde brug for lige at lukke øjnene en stund. Foto: Ingrid Riis
For nylig holdt Verdensnaturfonden en demonstration, hvor flere folketingsmedlemmer fik en redningskrans. En af dem er nu på Kasper Rougs kontor. Foto: Ingrid Riis
For nylig holdt Verdensnaturfonden en demonstration, hvor flere folketingsmedlemmer fik en redningskrans. En af dem er nu på Kasper Rougs kontor. Foto: Ingrid Riis
- Jeg har mange besøg på mit kontor, fortæller Kasper Roug og tilføjer, at det er ærefuldt at have den sofa stående, som Nelson Mandela fik en lur på. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
- Jeg har mange besøg på mit kontor, fortæller Kasper Roug og tilføjer, at det er ærefuldt at have den sofa stående, som Nelson Mandela fik en lur på. Foto: Ingrid Riis
- Jeg har mange besøg på mit kontor, fortæller Kasper Roug og tilføjer, at det er ærefuldt at have den sofa stående, som Nelson Mandela fik en lur på. Foto: Ingrid Riis
- Jeg har mange besøg på mit kontor, fortæller Kasper Roug og tilføjer, at det er ærefuldt at have den sofa stående, som Nelson Mandela fik en lur på. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Annonce
Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Forsiden netop nu
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Landsstævne

VÆRTSBYEN TOG GODT IMOD LANDSSTÆVNET

Se billederne

STORT MARKED RYKKER IND I MARIBO

112

35-ÅRIG SIGTET EFTER SAMMENSTØD MELLEM BIL OG BUS

Strejke

RETTEN HAR TALT: 500 FEMERN-ANSATTE SKAL TILBAGE PÅ JOB

Annonce
Guldborgsund

KLOSTER FÅR NY FORSTANDER

Politik

TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HAR FÅET NOK: FÆRDIG MED DF

112

MAND FÆNGSLET FOR VOLDTÆGT AF NIÅRIG PIGE

Guldborgsund

ALLE VERDENS KROKODILLE-ARTER SAMLET PÅ FALSTER

Lolland

SKADEKLINIK LUKKET I TO MÅNEDER - UTILFREDS REGIONSFORMAND KRITISERER MANGLENDE INFO

Fodboldskole

- MAN FORTÆLLER DEM, AT DE SKAL KNALDE TIL DEN

Minksagen

MEDIE: STATSMINISTER VILDLEDTE GROFT OM MINK PÅ PRESSEMØDE

Lolland

HJEMMEVÆRNET PÅ ØVELSE

Annonce
Annonce