Annonce
Lokal nyt

Coronakrisen gav næring til lovestorm

Den nye bestyrelse i Lolland-Falster Lovestorm. Bagerst fra venstre: Philip Rasmussen, Heidi Vestergaard, Marianne Christiansen (suppleant), Liselotte Paaske Nielsen (suppleant) og Mette Aagaard. Forrest fra venstre: Martin Stahl, Kirsten Sydendal og Peter Engberg Jensen. Niels Bjerregård var ikke til stede, da billedet blev taget. Foto: Privat

- Coronaen har ikke været dårlig for Lovestorm, siger Kirsten Sydendal.

LOLLAND-FALSTER Det siges, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og måske passer det gamle ordsprog til en vis grad på coronakrisen og Lolland-Falster Lovestorm.

Tidligere på ugen holdt foreningen det, der skulle have været den årlige generalforsamling på Hotel Saxkjøbing. Men på grund af coronakrisen og de restriktioner, der fulgte med, var der gået halvandet år siden sidste generalforsamling, fortæller formand Kirsten Sydendal.

Og netop for ikke at samle for mange mennesker på samme sted havde bestyrelsen valgt ikke at slå så meget på tromme for arrangementet på forhånd. Antallet af deltagere var derfor begrænset.

Generelt har Lolland-Falster Lovestorm dog ikke været voldsomt præget i negativ retning af coronakrisen. En stor del af foreningens aktivitetsniveau ligger nemlig på sociale medier som Facebook og Instagram, hvor brugerne lægger billeder og små lokale historier op - og det var der pludselig mange, der fik ekstra tid til, da landet lukkede ned i foråret.

- Vi kan se, at coronaen faktisk har givet lidt ekstra aktivitet hos os i forhold til samme periode sidste år. Der er blevet lagt flere opslag op, fordi folk havde mere tid og var mere ude i naturen. Antallet af medlemmer i vores grupper stiger også stadig flot. Vi har fået cirka lige så mange nye medlemmer indtil nu i år, som vi fik hele sidste år. Så coronaen har ikke været dårlig for Lovestorm. Et fænomen som vores har godt af, at folk har tid, opholder sig udendørs og søger mod landdistrikterne, forklarer Kirsten Sydendal.

Generalforsamlingen handlede dog langt fra kun om corona. I sin årsberetning kiggede formanden tilbage på 2019, hvor meget så noget anderledes ud, end det gør i dag.

Blandt højdepunkterne i 2019 noterede Kirsten Sydendal blandt andet, at antallet af betalende medlemmer i foreningen var steget i løbet af året fra 83 til 136.

Sidst på året lykkedes det også at få gang i foreningens erhvervspartnerprogram, og i den forbindelse gav ni partnere tilsammen 111.111 kroner til Lovestorms arbejde.

Kirsten Sydendal noterede desuden, at antallet af lovestorm-ambassadører i 2019 steg fra 9 til 12 - og siden er steget yderligere til 15.

8. marts sidste år blev ordet "lovestorm" optaget som ordbogsartikel i Den Danske Ordbog, hvilket betyder, at det er et ord, som har fået bred anvendelse i det danske sprog.

2019 var ligeledes året, hvor foreningen bag lovestormen skiftede navn, så den nu officielt hedder Lolland-Falster Lovestorm.

I forbindelse med generalforsamlingen trådte to medlemmer ud af bestyrelsen, mens et enkelt nyt, Martin Stahl, blev valgt ind. To ledige pladser som suppleanter blev også besat, idet Liselotte Paaske Nielsen og Marianne Christiansen blev valgt.

Bestyrelsen består herefter - udover formand Kirsten Sydendal og nyvalgte Martin Stahl - af Philip Rasmussen, Mette Aagaard, Peter Engberg Jensen, Heidi Vestergaard og Niels Bjerregård.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Annonce
Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

Annonce
Forsiden netop nu
112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

Forside

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Forside

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

OTTE UD AF 28 ANSATTE FORLADER PPR

Annonce
Guldborgsund

REVYSKUESPILLERE OVERRASKET MED HYLDEST

Vejr

RISIKO FOR TÆT TÅGE AFLØSES AF SOL, SKYER OG NÆSTEN 30 GRADER

Guldborgsund

SMADREDE VINDUER, TAG OG MUR VED INDBRUD

Sommervarme

GODT NYT FRA SYGEHUSET: MEGET FÅ ER KOMMET IND MED DEHYDRERING

Sport

MODLØSE NYKØBING FC HAVDE INGEN CHANCE MOD HB KØGE

Guldborgsund

SNART PÅ TV: BENNY FRA FALSTER BLIVER GIFT VED FØRSTE BLIK

112

BRANDVÆSEN MÅTTE TILKALDE POLITI

Høsten 2022

STORT TILLØBSSTYKKE: LANDMAND INVITEREDE GÆSTER MED I MEJETÆRSKER

Annonce
Annonce