Annonce
Indland

Manden bag forretningseventyret Carmen Curlers er død

Fabrikant Arne Bybjerg med Carmen Curlers i Kalundborg den 22. april 1967. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Arne Bybjerg stod i 1960'erne bag Carmen Curlers, der er en stor dansk erhvervssucces. Søndag sov han ind.

Arne Bybjerg Pedersen, der er stifter af den verdensomspændende forretningssucces Carmen Curlers, er død. Han blev 94 år.

Det skriver DR.

Bybjerg sov tidligt søndag morgen ind i sit hjem i Australien. Han efterlader sig en hustru, fire sønner og 11 børnebørn, skriver mediet.

Annonce

Forretningsmanden er kendt som stifteren af Carmen Curlers, der er en elektrisk papillot, som blev en succes over store dele af verden.

Arne Bybjerg Pedersen blev i 1960'erne millionær, fik privatfly, kørte Rolls-Royce med privatchauffør og festede med eliten fra dansk politik og underholdning.

Det er et forretningseventyr, som DR for tiden bringer en stort opslået serie om under samme navn.

Skuespiller Morten Hee Andersen spiller den karismatiske entreprenør Axel, der bygger på Arne Bybjerg Pedersens forretningseventyr.

Artiklen hos DR

Den virkelige curlerkonge voksede op i fattigdom på en gård på Vestsjælland. Han var boglig, tog en handelsuddannelse og arbejdede som ung på en planteolie-plantage i Malaysia.

Da han vendte hjem til Danmark, havde han en del penge på lommen, og han åbnede som voksen flere radio- og tv-forretninger i Kalundborg.

Han ledte efter en opfindelse, der kunne blive virkelig stor og faldt over en annonce i avisen, hvor en frisør søgte penge til udvikling af en elektrisk opvarmet papillot til krølning af kvinders hår.

Sammen med ingeniøren Niels Christian Jørgensen fik de opfindelsen til at virke i praksis.

Produktet gjorde, at kvinder kunne spare turen til damefrisøren og i stedet opsætte deres hår med krøller derhjemme.

Dermed kunne kvinderne lettere leve op til tidens mode, hvis de købte det fikse lille sæt curlere, der kunne opvarmes elektrisk.

Det førte til det danske industrieventyr, der gav hundredvis af arbejdspladser i Kalundborg og blev en af 1960'ernes hurtigst voksende virksomheder på verdensplan.

Arne Bybjerg Pedersen var ked af, at han blev nødt til at sælge virksomheden til amerikanere i 1969. Men timingen var god, da hårmoden skiftede, og den faldende efterspørgsel medførte en nedtur for produktet.

Arne Bybjerg Pedersen flyttede først til Schweiz på grund af skattefordele og siden til Australien, hvor han blev ejer af flere kvægstationer, hvilket han tabte en stor del af pengene på, da kvægpriserne faldt ifølge en ældre BT-artikel.

/ritzau/

Annonce
Femern

EFTER ET ÅR: NU GÅR DET RIGTIG STÆRKT PÅ FEMERN

Annonce
Annonce
Guldborgsund

POLITIKERE FIK KLAR BESKED: INGEN BLANKOCHECK TIL VINDMØLLER

Guldborgsund

POLITIKERE BEGRÆNSER DET FRIE SKOLEVALG

Guldborgsund

FISKESÆLGER HAR MELDT FORRETNING KONKURS

112

HEFTIG FART PÅ MOTORVEJ: SE HASTIGHEDSREKORDEN

112

KØRTE PÅVIRKET: SE HVOR DE BLEV STOPPET

Lolland

SÅ KAN DER TISSES TIL AUGUST

112

ØKSEMAND SPOLERER JULEFROKOST

Lolland

FLERE SKAL VACCINERES: HER GØR MAN EN EKSTRA INDSATS

Lokal nyt

"ØRNEN" ER KLAR TIL ET COMEBACK

Lokal nyt

OVERVÅGET PÅ ARBEJDSPLADSEN

112

SPYTTENDE VOLDSMAND SIGTET

Lolland

NAKSKOV-SKIB HAR SEJLET SIN SIDSTE TUR PÅ SPRITRUTE

Vejret

NU KOMMER DECEMBERSNEEN

Juletid

DISSE JULEØL SKAL DU HAVE PÅ BORDET

Politik

RENÉ CHRISTENSEN KAN ENDE SOM PARTIFORMAND

Lolland

JULEHYGGEN KOM PÅ SKINNER

Annonce
Guldborgsund

SÅDAN LØSES DEN AKUTTE MANGEL PÅ FÆNGSELSBETJENTE

112

EFTERSØGT 81-ÅRIG FUNDET

112

BRØD KØKKENVINDUET OP

112

NAPPEDE KRICKETUDSTYR

Lokal nyt

HER KØRER FRISØREN UD TIL KUNDERNE

Lolland

- SIDSTE ÅR SPYTTEDE HUNDENE KIKSENE UD IGEN

112

SNØD PÅ FACEBOOK FOR AT BETALE HASHGÆLD

Annonce
Annonce