Annonce
Indland

Dansk ambassade i Kijev ser tiden an

Udenrigsminister Jeppe Kofod var for nylig på besøg i Ukraine, hvor han besøgte områderne i øst, hvor der siden den russiske invasion i 2014 jævnligt har været kamphandlinger mellem russiske separatister og den ukrainske hær. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark har ikke umiddelbart tænkt sig at følge trop med USA og hjemsende ansatte fra ukrainsk ambassade.

Selv om USA nu sender folk hjem fra landets ambassade i den ukrainske hovedstad Kijev, bliver de ansatte på den danske ambassade i byen, hvor de er.

Amerikanerne meddelte i nat dansk tid, at man på grund af den højspændte situation i området beordrer familiemedlemmer til ansatte ved ambassaden til at rejse hjem.

Samtidig har man opfordret alle amerikanske statsborgere i Ukraine til at rejse hjem, fordi man frygter en militært angreb fra Rusland.

Det danske udenrigsministerium forholder sig dog indtil videre afventende.

- Vi følger situationen nøje og har planer klar i skuffen, hvis situationen udvikler sig.

- Vi ser dog endnu ikke, at der er behov for evakuering af familier til ambassadeansatte, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Spørger man Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er der heller ikke umiddelbart noget, der tyder på en optrapning af konflikten.

- Man skal nok se tilbagesendelserne fra ambassaden i lyset af forhandlingerne med russerne. Der er et kompliceret spil i gang, hvor russerne står meget hårdt på deres krav i forhandlingerne.

- Og jeg tror, at det her er en måde at signalere over for russerne, at man er forberedt på krig, hvis det kommer dertil, siger Splidsboel.

Han forventer dog ikke, at det kommer så vidt, og at ambassaderne i givet fald bliver egentlige mål.

- Og selv hvis russerne skulle sætte en offensiv i gang, er der masser af tid til at reagere, siger forskeren, der selv regner med at rejse til Kijev i februar.

Foruden at beordre familiemedlemmer til de ansatte hjem har USA også tilladt, at ansatte, der ikke er essentielle for driften af ambassaden kan rejse hjem.

Russerne har udstationeret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine.

De har krævet, at Nato forpligter sig til at holde Ukraine ude af den nordatlantiske forsvarsalliance.

Det har Nato dog afvist, og derfor har Rusland truet med at tage "nødvendige militære skridt".

Danmark har haft ambassade i Kijev siden 1992, efter at Ukraine erklærede sig uafhængigt af Sovjetunionen i august 1991.

Den nuværende ambassadør er Ole Egberg Mikkelsen, der kom til i 2020. Han har tidligere været dansk ambassadør i Polen.

  • Jeppe Kofod i Ukraine - Besøger Pisky
    Udenrigsminister Jeppe Kofod var for nylig på besøg i Ukraine, hvor han besøgte områderne i øst, hvor der siden den russiske invasion i 2014 jævnligt har været kamphandlinger mellem russiske separatister og den ukrainske hær. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk