Annonce
Sydfalster

De Grønne Busser er ikke grønne nok

René Knudsen fra De Grønne Busser har investeret, så han har de mindst forurenende busser på markedet i sin vognpark. Alligevel er det ikke nok, hvis Christiansborg -politikerne vedtager, at kommunalbestyrelserne kan indføre emissionsfrie zoner i byerne. Foto: Anders Knudsen
Udsigten til, at flere byer kan indføre nulemissions-zoner, risikerer at undergrave lokale vognmænds levebrød, turistbuskørslen.

VÆGGERLØSE: Når pensionistforeningen fremover sætter kurs mod København, risikerer man at blive sat af bussen ved Køge.

Det skyldes en politisk hensigt om nulemissions-zoner i byerne, som kan træde i kraft allerede fra 2024.

Ønsket skaber panderynker hos de selskaber, der kører turister til byerne. For eksempel De Grønne Busser, som har garager i Væggerløse.

Annonce

Vognmandsvirksomheden ejes af René Knudsen og Lars Hansen.

Forleden havde de besøg af repræsentanter for foreningen Dansk Person Transport, samt de to folketingspolitikere Stén Knuth (V) og Kasper Roug (S).

- Over de seneste seks år har vi investeret 18 millioner kroner for at være så grønne som muligt, fortalte han blandt andet politikerne og understregede, at de investeringer kan blive overflødige, hvis kommunerne indfører nulemissions-zonerne.

Over de seneste seks år har vi investeret 18 millioner kroner for at være så grønne som muligt.

René Knudsen, medejer af De Grønne Busser

Ikke som rutebusser

Direktøren i Dansk Person Transport, Michael Nielsen, tilføjede:

- Men problemet er også, at der ikke findes et grønnere alternativ. Der er masser af rutebusser, som kan køre på el, men det er ikke de samme, som kan køre de lange distancer. En rutebus kører en planlagt rute og sættes til opladning, imens en anden bus overtager. Det kan en turistbus ikke, siger han.

Ifølge Michael Nielsen, direktør i Dansk Person Transport, har politikerne glemt, at busserne også er en del af den offentlige transport. Hvis ikke man kan besøge byerne i busser, vil flere formentlig tage bilen, understreger han. Foto: Anders Knudsen

Den lille gruppe bevæger sig igennem garagerne hos De Grønne Busser, hvor ejerne udpeger de forskellige typer af busser.

Der bliver talt om en kinesisk bus, som er på vej på markedet.

- Det skal nok komme om fem-seks år, men jeg tror ikke, det er realistisk før. Og vi mener, at lovgivningen må indføres i samme takt, som teknologien bliver tilgængelig, siger Michael Nielsen med tanke både på elbusser og den infrastruktur, der skal lade den op.

Lovgivningen må indføres i samme takt, som teknologien bliver tilgængelig.

Michael Nielsen, direktør i Dansk Person Transport
Annonce

Lige så godt lukke

Det bliver op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte, om der skal være nulemissions-zoner i deres byer.

Allerede nu eksisterer miljøzoner i Danmarks fem største byer.

De betyder, at dieselbiler uden partikelfiltre ikke må køre ind i zonerne.

Med nulemissons-zonerne kan det blive helt forbudt at køre med forbrændingsmotor i zonerne.

René Knudsen fortæller, at udsigten til, at forslaget bliver virkelighed, allerede i 2024 er noget, der optager både de 12 chauffører, tre kontormedarbejdere og de to ejere.

- Halvdelen af vores ture går til København. Hvis ikke vi må køre hele vejen, kan vi lige så godt lukke, lyder det i første omgang fra ejeren, som dog modererer sit udsagn til, at der i hvert fald skal tænkes noget anderledes.

René Knudsen mener ikke, at teknologien er på plads førend i 2030.

- Det her svarer altså til, at statsministeren siger, at vi alle sammen skal gå i blå sko, men vi kan kun købe gule og grønne, siger han.

Det svarer altså til, at statsministeren siger, at vi alle sammen skal gå i blå sko, men vi kan kun købe gule og grønne.

René Knudsen
Annonce

Kontakt til ministeren

Dansk Person Transport har naturligvis informeret miljøminister Lea Wermelin (S) om udfordringerne for branchen.

Foreningen har foreslået, at de kunne få dispensation på samme måde som lastbiler under 12 ton, men det har hidtil ikke vundet gehør hos ministeren, der i et brev til organisationen skriver:

"Miljøministeriet anerkender, at store lastbiler og turistbusser kan se ind i nogle af de samme udfordringer i forhold til udbud i nulemissionsmodeller samt adgang til ladeinfrastruktur. Det er imidlertid vurderingen, at turistbuspassagerer har en række forskellige alternativer, når de skal færdes i en nulemissionszone, som lastbiler ikke har. Dette er for eksempel gang ind eller ud af de afgrænsede byområder samt omfordeling til mindre elektriske busser, cykelvogne eller kollektiv transport. ... Det kan dog ikke afvises, at der vil være særlige situationer, som afviger fra ovenstående. Derfor lægges der med den nuværende model for nulemissionszoner op til, at de enkelte kommuner vil få mulighed for at meddele dispensationer i særlige tilfælde. Det kan være dispensation til enkeltture ind i zonen eller til en længere periode".

Men for eksempel i tilfældet med ældre og gangbesværede turister, understreger Michael Nielsen, at de netop har brug for at blive transporteret direkte til og rundt imellem attraktionerne.

Heller ikke dispensationer i særlige tilfælde formilder transportfolket.

- Indtil videre er der ikke meget lydhørhed overfor udfordringerne for vores branche. Vi er ved at uddanne beslutningstagerne i emnet, men det er klart vores håb, at kommunerne også lytter. For det er også lokale arbejdspladser, der bliver ramt, lyder det.

Dansk Person Transport om udfordringerne

  1. Teknologien bag og markedet for turistbusser understøtter ikke et forbud mod Euro 6-turistbusser fra 2024.
  2. Der findes i praksis ikke et reelt alternativt transportmiddel til turistbussen, når turister rejser i grupper på 40 personer ad gangen. 
  3. Nulemissionszoner rammer visse befolkningsgrupper skævt og især ældre og handicappede personer med reduceret mobilitet, vil risikere at blive afskåret fra at opleve byerne.
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce