Annonce
Lolland

De hjuler ud i det blå

Vejret kunne ikke være bedre, da en flok pensionister og efterlønnere var på tur til Hestehovedet en eftermiddag i sidste uge – på egen cykel eller scooter eller som passager i en cykelrickshaw. Foto: Lisbet Rasmussen
Sæt gang i dit køretøj og tag med på hyggelige fællesudflugter ud i naturen.

NAKSKOV: Klokken er omkring 13 en solrig eftermiddag i juli. Foran plejecenter Skovcentrets hovedindgang har forsamlet sig en broget samling af køretøjer. Her er elscootere og cykelrickshaws. Og her er almindelige cykler, nogle med rugbrødsmotorer og andre, der kører på opladelige batterier.

Da det fastsatte mødetidspunkt, som er klokken 13, er en smule overskredet, sætter alle i samlet flok gang i hjulene og kører på tur ud i det blå.

I dag går turen til Hestehovedet, hvor de 12-14 deltagere nyder den medbragte kaffe og kage og ikke mindst det sociale samvær. Snakken går lystigt, og et par af deltagerne slår et smut ud på den nye krible-krablebro, som efter deres mening giver et vældigt løft til Hestehovedet. Dog mangler et gelænder, så lidt ældre gæster på broen ikke risikerer at dratte om og komme til skade, når de skal forcere trappen fra broen til fjordbredden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ta’ med på tur!

Efter et hyggeligt ophold finder passagererne igen på plads i de tre rickshawcykler, som styres af frivillige og uddannede cykelpiloter, mens de mere ”selvkørende” får startet elscooterne eller hopper overskrævs på de helt almindelige, tohjulede cykler. Og så sættes kursen ad små og store veje atter mod Skovcenteret.

- Turene ud i det blå på diverse cykler og scootere er en af mange slags aktiviteter, som tilbydes i det åbne aktivitets- og træningscenter på Skovcenteret, og dermed er de et tilbud til alle pensionister og efterlønnere i Nakskov, fortæller Poul Henning Christensen, som er koordinator på turene og ofte fører an på vejene og stierne iført sin lysende gule vest med rygmærket: FOLLOW ME.

Turene varer typisk en halvanden times tid og kan gå til eksempelvis Branderslev eller Hestehovedet, rundt i Indre Fjord eller ad Ringstien.

Skulle du som hjemmeboende pensionist eller efterlønner have lyst til at tage med på en tur ud i det blå og nyde både kaffe og socialt samvær, så kan du møde op klokken 13 ved Skovcenterets hovedindgang på torsdage i lige uger.

  • Vejret kunne ikke være bedre, da en flok pensionister og efterlønnere var på tur til Hestehovedet en eftermiddag i sidste uge – på egen cykel eller scooter eller som passager i en cykelrickshaw. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne