Annonce
Udland

Demokrat fra yup'ik-folket slår Sarah Palin i Alaska

Mary Peltola er den første indfødte fra Alaska til at udfylde pladsen i Repræsentanternes Hus såvel som den første kvinde og den første demokrat siden 1972. (Arkivfoto). Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Mary Peltola vinder Alaskas plads i Repræsentanternes Hus og knuser Sarah Palins drøm om et politisk comeback.

Demokraten Mary Peltola har ved midtvejsvalget genvundet delstaten Alaskas eneste plads i Repræsentanternes Hus foran blandt andre republikaneren Sarah Palin.

Det viser det endelige valgresultat natten til torsdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mary Peltola blev første gang valgt til Repræsentanternes Hus i slutningen af august, hvor hun ved et suppleringsvalg blev valgt som erstatning for republikaneren Don Young, som døde i marts.

Annonce

Allerede godt to måneder senere var hun altså tvunget til at søge genvalg ved midtvejsvalget 8. november.

Og her løber hun altså med sejren foran tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin og den republikanske forretningsmand Nick Begich.

49-årige Peltola tilhører yup'ik-befolkningsgruppen, som er et oprindeligt folk i Alaska, der er beslægtet med inuitterne.

Peltola er både den første indfødte fra Alaska til at udfylde pladsen i Repræsentanternes Hus såvel som den første kvinde og den første demokrat siden 1972.

Resultatet er en skuffelse for Sarah Palin, som ønsker at gøre politisk comeback, 14 år efter at hun blev verdenskendt, da præsidentkandidat John McCain valgte hende som sin makker i præsidentvalget i 2008.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hun havde en baggrund som populær borgmester og guvernør i Alaska, men i valgkampen gjorde hun sig mest bemærket for sin mangel på politisk erfaring på den store scene.

McCain og Palin tabte valget, men Palin blev alligevel en stjerne i konservative kredse og blandt andet en ledende figur i den højreorienterede Tea Party-bevægelse.

Hun skrev en storsælgende selvbiografi og var vært på flere tv-programmer. Hun blev endda vurderet til at være en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer af magasinet Time.

De senere år har der dog været relativt stille om den tidligere journalist og skønhedsdronning.

Under valgkampen til pladsen i Repræsentanternes Hus har 58-årige Palin haft opbakning fra tidligere præsident Donald Trump.

/ritzau/

Annonce
Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Annonce
Annonce
112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

112

16-ÅRIG SPRITBILIST STANDSET

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Lolland

KOMMUNE KLAGER OVER ARTIKEL I UGEAVIS

Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

BUS UNDERSØGT: INGEN VILLE KENDES VED KUFFERT

112

ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

- JEG VIL BARE HAVE MINE PROJEKTER TILBAGE

Indland

PATIENTERS VENTETID PÅ UDREDNING OG BEHANDLING STIGER I HELE LANDET

Indland

OLIEPRISEN DYKKER IGEN - BENZINPRIS LIGGER OMKRING NYTÅRSNIVEAU

Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Guldborgsund

PÅ STOFFER MED VÅBEN I LASTBILEN

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Annonce
Annonce