LANGØ: Da Henrik Agner i sidste uge sejlede ud fra Langø Havn, var det for sidste gang og ganske solo.
Han havde nemlig ikke på sædvanlig vis sin turbåd fyldt med lystfiskere, som skulle sejles ud på vandet og tilbage igen.
Han havde i stedet kursen sat mod Klintholm Havn på Møn, hvor han skulle mødes med køberen af sine turbåde.
- Det var lidt vemodigt at sidde der og tænke: Det her er sidste tur, fortæller Henrik Agner.
Han kan nu, efter 35 år som selvstændig, se frem til at skulle henvende sig på jobcenteret.
- Det har jeg det ikke så godt med, siger han og tilføjer:
- Især ikke med uvisheden om, hvad der nu skal ske.
Udgjorde et fuldtidsjob
57-årige Henrik Agner kender ikke livet uden et arbejde.
Han har arbejdet, siden han var otte år, hvor han lagde ud med at samle flasker.
Han har også tidligere haft slagterbutikker i Holeby og Nysted, og siden 2011 har han været skipper på turbåde for lystfiskere.
Han lagde ud med en båd, købte siden en mere og fik samtidig en ansat.
De to turbåde, som har ligget til kaj i Langø Havn, har udgjort et fuldtidsjob og en fuld indtjening for ham.
Men 1. januar blev det umuligt at få en fornuftig forretning ud af at sejle med lystfiskere, påpeger han.
For da trådte EU's nuværende kvoter for torskefiskeri i kraft, og ifølge dem må lystfiskerne kun tage en torsk med hjem per dag, og i perioden fra 15. januar til 31. marts må de ingen fange overhovedet.
I de seneste år har antallet ellers ligget på henholdsvis tre og fem henover kalenderåret, og da Henrik Anger købte sin første turbåd, var der slet ingen begrænsninger.
Som Henning Sørensen, der også for nylig har solgt sin turbåd, bemærker:
Henning SørensenDet bliver en dyr torsk, når lystfiskerne skal betale 400 kroner for at sejle ud.
- Det bliver en dyr torsk, når lystfiskerne skal betale 400 kroner for at sejle ud.
Han er dog ikke ligeså hårdt ramt på sit livsgrundlag som Henrik Agner, idet hans turbåd kun sejlede få ture, typisk i udvalgte weekender, og blot udgjorde en mindre gesjæft ved siden af de to overnatningssteder, han driver, og det vvs-arbejde, som han udfører.
Men fælles for begge skippere er, at deres turbådsforretninger tabte deres værdi. Det forudså de begge ville ske, da EU 12. oktober 2021 fastsatte de nuværende kvoter for vestlige Østersø.
Deres brancheforening gjorde også opmærksom på det i breve til fiskeriministeren. Og nu er det så sket.
- I 2021 sejlede jeg 444 ture på mine to skibe, omsatte for 843.000 kroner i det bedste kvartal og havde en forretning, som blev vurderet til en værdi på mellem tre og fem millioner kroner. Men når der næsten ikke må fiskes torsk, så er forretningen nul kroner værd, fortæller han.
Nul ture i februar 2022
Henrik Agner oplevede hurtigt, hvordan interessen fra lystfiskerne forsvandt.
- I februar 2021 sejlede jeg 27 ture, i februar 2022 sejlede jeg nul ture. I marts 2021 sejlede jeg 31 ture, i marts 2022 tre ture, fortæller han.
Turene i marts var desuden ikke efter torsk, men efter fladfisk.
Det er nemlig den løsning, som Henrik Agner og de øvrige turbådsskippere fik skitseret fra politisk hold: fisk efter andre arter eller omlæg forretningen. Så det prøvede de.
Men det er ikke så lige til, understreger Henrik Agner.
- For lystfiskerne er ikke interesserede i at fiske efter fladfisk udenfor sæson eller efter andre arter, så de blev væk.
Henrik Agner er derfor frustreret.
- Vi har forsøgt at råbe politikerne op, fordi vi synes, at det er uretfærdigt det, de gør imod os. Vi har investeret i skibe og er startet op som selvstændige på et tidspunkt, hvor vi har fået at vide, at man vil fremme lystfiskerturismen. Vi ønsker os derfor en kompensation for, at vi har mistet vores mulighed for at drive vores forretninger, siger han.
Men det har branchen ikke vundet gehør for.
- De er ligeglade med, hvordan vi kommer videre, siger Henrik Agner.
Heldigvis havde han ikke gæld i sine turbåde, de var købt kontant. Det samme gælder for Henning Sørensen.
De skylder derfor ikke penge nogen steder, men de har måttet se deres forretninger blive værdiløse, påpeger de.
At omlægge forretningen kunne Henrik Agner heller ikke se for sig. Han har søgt hjælp de steder, som han blev henvist til, blandt andet Væksthus Sjælland.
Men han kunne hverken se for sig at forsøge sig med sælsafari eller turistsejlads rundt på fjorden.
- Jeg ser ikke de muligheder være til stede, siger han og nævner, at der allerede er Postbåden på Nakskov Fjord.
Så nu har han solgt "Neptun" og "Amigo" til en mand fra Bornholm.
- Han vil bygge bådene om, så der kan overnatte seks til otte turister i hver, og så vil han sejle dem rundt fra havn til havn på Bornholm, siger han.
Det kan dog kun lade sig gøre, fordi manden har penge til at bygge om for, og fordi havnene på Bornholm er meget dybe.
For "Neptun" og "Amigo" stikker 2,20 meter, og så dybt er der ikke i alle havnene på Lolland, påpeger han.
Men måske havde han også kunnet finde på noget selv, hvis han havde kunnet få omlægningsstøtte, påpeger han.
- Det er lidt øv, at der ikke har været nogen hjælp til at få.
Henning Sørensen kalder situationen for grotesk.
- Jeg bliver gal over, at vi bare skal klare os selv, for vi har ikke gjort en skid forkert.
Han har solgt sin turbåd til tre gutter i Spodsbjerg, som vil bruge den til lystbåd.
Griber om sig
Henrik Agner og Henning Sørensen er ikke de eneste, der har givet op.
Ifølge formanden for Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskerfartøjer (SIL), Kim Hartvigsen, der repræsenterer 19 rederier med tilsammen 27 skibe, er det omsiggribende.
- Flere er presset, og det vides med sikkerhed, at tre danske rederier med tilsammen seks skibe plus et tyskindregistreret lystfiskeskib i Øresund i årets første fem måneder er blevet solgt til spotpris. Aktiverne overført, og skibene ophugget med store tab for de tidligere ejere, oplyser Kim Hartvigsen, der selv er indehaver af Rederiet Skjold.
Han er forarget over den måde, dele af erhvervet er blevet lagt ned af kvoter uden hverken omlægningsstøtte eller kompensation.
- Jeg tænker, at det er uanstændigt, at man lader folk investere for så at hive grundlaget væk under dem. Vi har folk, der har afhændet deres forretning efter 45 år for nul kroner, siger han.
Kim Hartvigsen, formand for SILJeg tænker, at det er uanstændigt, at man lader folk investere for så at hive grundlaget væk under dem.
Han har flere gange skrevet til fiskeriminister Rasmus Prehn (S).
Først 30. november 2021, hvor han spurgte til beregningsgrundlaget for kvoten, opstillede alternative veje at gå for at bevare både torskebestand og lystfiskererhverv og efterlyste kompensation til branchen.
Dernæst 16. marts 2022, fordi et svar udeblev.
Her stillede formanden sig uforstående overfor fiskeriministerens tavshed, som han fandt både skræmmende og arrogant, og kaldte det, der sker, "ministerens de factor nedlæggelse af vort erhverv".
4. april 2022 kom så svaret fra fiskeriministeren, hvori han erkendte, at "det har alvorlige konsekvenser, både for erhvervsfiskere, turbåde, lystfiskere og lokalsamfundene".
Han oplyste desuden, at Erhvervsministeriet har oplyst ham om, at "der i erhvervsfremmesystemet løbende er muligheder for at søge om tilskud eller rådgivning til udvikling af små- og mellemstore virksomheder. Turbådsejere kan derfor med fordel kontakte deres lokale erhvervshus med henblik på at afsøge mulighederne".
Altså nøjagtigt det, som blandt andre Henrik Agner gjorde uden at få noget brugbart ud af det, bemærker formanden for SIL.
Han syntes desuden ikke, at han fik rigtigt svar på alle sine spørgsmål fra ministeren.
- Jeg er derfor i gang med at skrive endnu et brev, oplyser formanden.
Skyldes ikke kvoten i sig selv
Det lokale folketingsmedlem, fiskeriordfører Kasper Roug (S), synes heller ikke meget klar til at prøve at hjælpe det lokale lystfiskererhverv med omlægningsstøtte eller kompensation ud over det af ministeren skitserede.
Ifølge ham skyldes trængslerne i erhvervet nemlig snarere udviklingen i torskebestanden end kvoten i sig selv.
- Jeg tænker, at hele grundlaget for lystfiskererhvervets økonomi er, at der er fisk i vandet, og torsken er i dårlig stand. Det skyldes både klimaforandringer og forurening i Østersøen, og at den bliver ramt af skarv og sæler. Derudover har der nok også i mange år været et for stort fisketryk, siger han.
Han stiller desuden spørgsmålstegn ved, om det er på sin plads med kompensation til erhvervet.
- Jeg ved ikke, om der er kutyme i, at der skal være en kompensation, når deres forretninger går ned, men jeg vil gerne undersøge det nærmere, siger han dog.
Det ville han imidlertid også sidst, Folketidende spurgte ham.
I artiklen "- Det bliver svært for dem", bragt 11. oktober 2021, udtalte han, at han gerne ville kigge på muligheden for, at lystfiskerskipperne kunne få hjælp til at komme ud af erhvervet.
På Vestlolland er der nu fire aktører tilbage, der sejler turbåde for lystfiskere, oplyser han. To i Onsevig og to i Nakskov.
- De bliver sejlet af pensionister og en med deltidsarbejde. For det kan ikke længere lade sig gøre at leve af det, hvis man ikke har en pension eller en indtægt ved siden af, siger han.
- Så nu er Langø Havn er tømt for lystfiskererhverv.
Kort om torskekvoten:
Ifølge EU's nuværende kvoter for torskefiskeri i vestlige Østersø må lystfiskerne kun må tage en torsk med hjem per dag, og i perioden fra 15. januar til 31. marts må de ingen fange overhovedet.