Annonce
Femern

Der er få ledige danskere til Femern-job

Det kan være en udfordring at skaffe kvalificeret dansk arbejdskraft til Femern-byggeriet på grund af den høje beskæftigelse i Danmark, lyder det fra Per Bech Grønning, leder af Femern  Agency. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Den høje beskæftigelse er en udfordring, når der skal findes dansk arbejdskraft til Femern-projektet.

For at få dansk arbejdskraft i spil til de mange job i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen har Lolland Kommune oprettet Femern Agency.

Femern Agency har kontor i Rødbyhavn og fungerer som et rådgivningscenter for konsortier og underleverandører og som et bindeled til jobcentre og ledige.

- Udfordringen er, at der er stor efterspørgsel på kvalificeret faglært arbejdskraft i Danmark generelt, og det mærker vi også, selvom Femern-projektet har en stor tiltrækningskraft, fordi mange gerne vil være en del af projektet, siger Per Bech Grønning, leder af Femern Agency.

Annonce

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal for april er ledigheden da også nede på kun 2,4 procent. Der er derfor ikke mange ledige kvalificerede hænder at rekruttere fra.

Voksenlærlinge

Derfor gør Femern Agency meget ud af at skaffe voksenlærlinge til Femern-projektet.

- Vi har fokus på at få lærlinge ind, ikke mindst voksenlærlinge, som ikke har fået sig en erhvervsfaglig uddannelse. Det er en god måde at få faglært arbejdskraft på. Hvis vi får flere lærlinge ind på projektet, så bliver der flere færdiguddannede og kvalificerede folk, siger Per Bech Grønning, som med glæde kan konstatere, at der er en stor andel voksenlærlinge tilknyttet byggeriet.

- Det seneste tal, som er nogle uger gammelt, er, at der minimum er 16 voksenlærlinge alene hos det store konsortium FLC ud af på det tidspunkt 25 lærlinge, fortæller Per Bech Grønning.

Man skal være over 25 år for at være voksenlærling, og lige nu er der behov for alt fra struktørlærlinge til administrative lærlinge og eventkoordinator-elever.

- Der er stor bredde, som Per Bech Grønning siger.

Hver måned holder Femern Agency et webinar, hvor man orienterer jobcentrene i Østdanmark om, hvad behovene er, og hvilke stillinger og elevstillinger, der lige nu er slået op.

Femern Agency

Femern Agency er Lolland Kommunes rådgivningscenter for konsortier, underleverandører gennem hele anlægsfasen med Femern-projektet.

Femern Agency arbejder for at sikre en størst mulig andel af dansk arbejdskraft i projektet.

Femern Agency understøtter opkvalificering af ledige, og at lærlinge kan komme i spil til uddannelse og oplæring i virksomheder tilknyttet projektet.

Partnere er ud over Lolland Kommune også Guldborgsund Kommune og Celf, og rådgivningscenteret åbnede officielt 1. november 2020.

Annonce

Nye arbejdsopgaver

Ifølge Per Bech Grønning har Femern Agency et godt samarbejde med både FLC, der står for Femern Link Contractors, som er det konsortium, der opfører tunnel-elementfabrikken og skal bygge selve tunnelen, og FBC, der står for Fehmarn Belt Contractors, som er det konsortium, der står for gravearbejdet til tunnelrenden, arbejdshavne, det forberedende arbejde til tunnelportalerne og nye landområder ved Rødbyhavn og Puttgarden.

Allerede nu er man så langt i processen med Femern-arbejdet, at Femern Agencys fokus i højere grad koncentrerer sig om FLC.

- Vi har haft meget med FBC at gøre, men FBC er ved at være færdige med nogle af deres arbejdsopgaver. De har peaket i forhold til behovet for arbejdskraft. Det er helt efter planen. Når de har løst arbejdsopgaverne, overtager FLC det videre arbejde. Så når FLC for eksempel kan gå i gang med tunnelportalen, er det fordi, FBC har færdiggjort gravearbejdet, forklarer Per Bech Grønning.

Han håber, at FLC vil kigge mod Femern Agency, når der skal hyres folk til den kommende store opgave med at producere tunnelelementerne på betonfabrikken, som er under opførelse nu.

- Jeg håber, at de vil give os en chance for at få dansk arbejdskraft i spil, men der vil blive brug for så mange medarbejdere, at der også kommer arbejdskraft udefra, siger Per Bech Grønning.

Annonce

Halvdelen er danskere

Han vurderer, at omkring 50 procent af de cirka 1.200 folk, som arbejder fysisk med projektet inden for hegnet i Rødbyhavn er dansk arbejdskraft

- Men der er nok omkring 2.000 beskæftiget med projektet, hvis du tæller med, hvem der er beskæftiget med det uden for hegnet. Der er folk fra for eksempel Give Steel, som arbejder i Brande med projektet, så det er svært at gøre tallet op, forklarer Per Bech Grønning.

Andelen af dansk arbejdskraft hos underleverandører uden for byggepladsen er ifølge Per Bech Grønning formentlig langt højere end de 50 procent inden for hegnet.

- På nuværende tidspunkt vil jeg sige, at jeg er rimeligt tilfreds med, at der er en pæn andel af dansk arbejdskraft. Men man skal ikke være et sekund i tvivl om, at jeg gerne så den andel være større. Men jeg er også nødt til at anerkende, at beskæftigelsessituationen i Danmark er helt anderledes end for bare to år siden, siger Per Bech Grønning.

På nuværende tidspunkt vil jeg sige, at jeg er rimeligt tilfreds med, at der er en pæn andel af dansk arbejdskraft.

Per Bech Grønning, leder, Femern Agency
Annonce

Kontor flytter

Han håber også, at det nye konsortium Sice-Cobra, som netop har vundet kontrakten på at stå for de elektriske installationer i tunnelen, kommer dansk arbejdskraft til gode.

- Vi har allerede en føler ude, men vi skal huske på, at de først lige har fået kontrakten, så vi venter på, hvornår de etablerer den organisation, som skal arbejde her.

Per Bech Grønning har fire medarbejdere på kontoret, som faktisk i morgen 8. juni flytter fra Vestre Kaj 68 til Strandholmsvej 18 i Rødbyhavn, hvor BAT-Kartellet tidligere havde kontorer.

- Lige nu bor vi på den anden side af færgelejet, og nu vi kommer nu til at være lige over for FLC-Village. Det giver den fordel, at det er lidt nemmere at finde os, siger Per Bech Grønning.

Annonce
Annonce
Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Annonce
Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Annonce
Forsiden netop nu
Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Landsstævne

VÆRTSBYEN TOG GODT IMOD LANDSSTÆVNET

Annonce
Se billederne

STORT MARKED RYKKER IND I MARIBO

112

35-ÅRIG SIGTET EFTER SAMMENSTØD MELLEM BIL OG BUS

Strejke

RETTEN HAR TALT: 500 FEMERN-ANSATTE SKAL TILBAGE PÅ JOB

Guldborgsund

KLOSTER FÅR NY FORSTANDER

Politik

TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HAR FÅET NOK: FÆRDIG MED DF

112

MAND FÆNGSLET FOR VOLDTÆGT AF NIÅRIG PIGE

Guldborgsund

ALLE VERDENS KROKODILLE-ARTER SAMLET PÅ FALSTER

Lolland

SKADEKLINIK LUKKET I TO MÅNEDER - UTILFREDS REGIONSFORMAND KRITISERER MANGLENDE INFO

Annonce
Annonce