Annonce
Lolland

- DER SKAL RYDDES OP, OG DER SKAL NOGLE ANDRE ØJNE PÅ

Rådgivningen omkring partiformanden Søren Pape burde have været bedre under valgkampen, mener Henrik Jacobsen, der er formand for Det konservative Folkepartis vælgerforening på Lolland, og som ligeledes sidder i Lolland Kommunes byråd som viceborgmester. Arkivfoto: Anders Knudsen
Formand for det Konservative Folkepartis vælgerforening på Lolland ønsker at beholde Søren Pape som formand efter katastrofalt valgresultat ved folketingsvalget. I stedet faldet kritikken på partiformandens rådgivere.

LOLLAND: Før folketingsvalget 1. november var han blandt de mest populære partiledere på Christiansborg. Det Konservative Folkeparti stod i prognoserne til 16,5 procent af de afgivne stemmer med Søren Pape som statsministerkandidat.

Sådan gik det dog ikke, og partiet endte med 5,5 procent af stemmerne og to færre mandater i Folketinget.

Lokalt har man derfor evalueret på resultatet fra det seneste folketingsvalg.

Annonce

- Vi har haft et dårligt resultat, fordi vi er gået tilbage. Vi har haft et dårligere resultat end, hvad prognoserne har forudsagt. Det kan der være forskellige grunde til. Nogle mener, det kan skyldes formandens personlige sager. Og nogle mener, at det ikke har haft indflydelse på det. Det er lidt af en holdningssag. Men det er klart, at når der er sådan nogle sager, får det folk til at se anderledes på resten af pakken. og så kigger man jo også mere kritisk på politikken, fortæller Henrik Jacobsen, der er formand for Det Konservative Folkepartis lollandske vælgerforening.

Søren Pape skal dog fortsat være formand mener man på Lolland.

- Vi går ikke efter formanden. Bestemt ikke. Men der skal ryddes op, og der skal nogle andre øjne på det fremadrettet. Og så kan man selv sætte nogle navne på dem, hvis man vil det, fortæller han og uddyber:

- Jeg mener stadigvæk, at vi har en god formand. Men jeg mener også, at han har været klædt umanerligt ringe på. Der er en kras kritik af rådgivningen. Der er nogen, der så vil sige, at formanden skulle have fanget noget af det. Det kan man så diskutere. I hvert fald har der været et en politik, og der har været nogle rådgivere undervejs. Politikken i sig selv har ikke været forklaret godt nok. Den har været talt ned fra start af.  Den har været under angreb med lettelser i topskatten. Og det er nok heller ikke et heldigt tidspunkt at at komme med lettelser i topskatten, når folk har problemer med at betale deres regninger. Og det er jo den, der har overskygget alt.

Man har været lidt forblændet af de 16,5 procent, man lå til, og troet at vandet var lidt bedre til at bære, end det var

Henrik Jacobsen, formand for Det Konservative Folkepartis lollandske vælgerforening.

Udover lettelser i topskatten nævner Henrik Jacobsen også debatten om de 40.000 offentlige ansatte, der blev fremsat som at skulle fyres, som et hedt debatemne.

- Jeg tror ikke, der er mange mennesker, der kan nævne noget som helt andet fra valgkampspolitikken fra Konservative, selvom der var 8-10 punkter om ældrepleje og frit skolevalg i stedet for, at man skulle sættes ind efter forældrenes indtægter. Det druknede fuldstændigt. En mangel på politisk styring, synes jeg, der har været, og det er jeg desværre ikke ene om at synes. Det har der været mange andre fremme med - specielt dem, der ikke blev valgt. Det har ikke været godt nok, mener Henrik Jacobsen.

Han lægger også de optimistiske prognoser ved starten af valgkampen til grund for den manglende rådgivning af partiformanden.

- Man har været lidt forblændet af de 16,5 procent, man lå til, og troet at vandet var lidt bedre til at bære, end det var. Så kan man sige lettelser i topskatten, ja det er så de sidste 5,5 procent, der vil have lettelser i topskatten. Men de 10-11 procentpoint, der forsvandt undervejs, de ville så ikke have lettelser i topskatten, som det vigtigste, fortæller Henrik Jacobsen.

Under valgkampen fyldte især personsager for Søren Pape i medierne.

- Går man ud, stiller sig op og siger "jeg er statsministerkandidat", så er alle de her efterfølgende møgsager, som Ekstra Bladet har haft, de har jo været kendt i årevis de her ting, vil jeg næsten sige. Men krudtet bliver jo brugt, når der er brug for det. Og alle de her ting, skulle jo have været afmonteret, før man stillede sig op og gjorde noget som helst. Det er det, jeg mener med den dårlige rådgivning, fortæller Henrik Jacobsen, og og fortsætter:

Det er klart, at det påvirker jo også bedømmelsen af en leder, at man viger fra det, man nu går ud med. Dels virker det svagt

Henrik Jacobsen

- Jeg mener også, at man burde have været bedre til at navigere i de andres signaler og været bedre til at forklare politikken - selv når man var under angreb. Når man melder lettelser i topskatten ud, så kommer der et angreb mod den, og så begynder man at vige tilbage og nærmest undsige sin egen politik. Det er klart, at det påvirker jo også bedømmelsen af en leder, at man viger fra det, man nu går ud med. Dels virker det svagt. Og det er sådan nogle ting, jeg har påpeget.

Hos konservatives vælgerforening i Guldborgsund fortæller Stine Pilt, at man endnu ikke er helt klar til at melde ud om valgresultatet, men hun nævner dog også, at man ønsker at kritisere partiformandens rådgivning under valgkampen.

Torsdag holder Det Konservative Folkeparti møde i Sjællands storkreds, hvor kandidaterne i storkredsen evaluerer på valgkampen. Derudover vil vælgerformændene mødes med konservatives hovedbestyrelse 14. december, hvor kritikken fra valget vil blive forelagt partiets hovedbestyrelse.

Annonce
Erhverv

SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

Annonce
Annonce
112

KNALLERTKØRER FORSVANDT EFTER SAMMENSTØD

Lolland

STARTER VINDMØLLESAG OM IGEN

Indland

MIUSIKEREN HUGO HELMIG ER DØD, 24 ÅR

Lolland

LOKAL REVY HENTER BADEHOTELLET-SKUESPILLER

112

TO MÆND SIGTET FOR SERIE AF BUTIKSTYVERIER

Lolland

SPAREDE ALT FOR MANGE PENGE

Lolland

HOLGER SCHOUS KRAV FÅR OPBAKNING FRA FREDERIKSBERG

Vejr

DMI VARSLER KEDELIG WEEKEND MED SKYDÆKKE OG GLATTE VEJE

Varmestrid

FRIFINDELSE AF MARIBO VARMEVÆRK ANKET

Lokal nyt

STADIG ET UDSAT BOLIGOMRÅDE

Lokal nyt

NYE PENSIONSREGLER FRA NÆSTE ÅR: DET BETYDER DET FOR DIG

112

RØG FRA PILLEFYR SATTE BRANDFOLK I ARBEJDE

Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Guldborgsund

VÆR PÅ VAGT: SPILMISBRUG KAN STARTE TIDLIGT

Lolland

MØD MANDEN DER SKABTE EN HELT NY VALUTA

Annonce
112

SIGTET FOR FIELD'S-SKYDERI BLIVER FRIVILLIGT BAG TREMMER

Indland

CORONA HAR FÅET FLERE AF SAMFUNDETS SVAGESTE TIL AT MISTRIVES

Lokal nyt

SKIFTER DE ANDEBY UD MED LOLLAND-FALSTER?

Corona-virus

TO TREDJEDELE OVER 50 ÅR HAR FÅET BOOSTER MOD CORONA

Musik

Julekoncert på Fuglsang

Lokal nyt

SKADEDYR LUKKER BUTIK PÅ STOR TANKSTATION

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Annonce
Annonce