Annonce
Bolig og livsstil

Derfor skal du kun bruge koldt vand til kogning

Når du koger vandet fra hanen, slår du eventuelle bakterier ihjel, men for at være på den sikre side bør du altid bruge koldt vand, når du for eksempel skal lave kaffe eller koge ris. Lad vandet løbe lidt, hvis det er lunkent, når du tænder for hanen. (Arkivfoto). Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix

Det varme og lunkne vand fra hanen kan indeholde bakterier. Selv om du koger det, er det alligevel en god idé at være på den sikre side, forklarer immunolog.

På en travl morgen kan det givetvis friste at hælde varmt vand i elkedlen, inden du bringer den i kog til din kaffe eller te, fordi det kan virke som en hurtigere løsning.

Men det er ikke en smart idé, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er lektor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

- Man skal passe lidt på med det varme vand til madlavning, for hvis ens vandbeholder ikke er i orden, risikerer man, at der står bakterier i den, siger immunologen.

Der er dermed en lille risiko for, at du kan blive syg, fortæller han.

Kogning af vandet vil slå bakterierne ihjel, men det er alligevel et godt råd at være på den sikre side, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Det har været kutyme, at man skal passe lidt på med at bruge det varme vand til madlavning, siger han.

Det varme vand i din vandhane kommer nemlig fra en varmtvandsbeholder på matriklen, mens det kolde vand kommer direkte fra vandværket, hvor det er renset og har en bestemt temperatur.

Vandet i varmtvandsbeholderen kan indimellem komme i kontakt med bakterier, for eksempel hvis der ikke er varmt nok i beholderen, eller hvis den ikke er vedligeholdt.

I en del boligopgange kan der være blinde ender i beholderen, og det betyder, at vandet kan stå stille og ikke opnå den rette temperatur, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Tue Kofod, der er rådgiver i brancheorganisationen Danske Vandværker, siger også, at det er bedst at være på den sikre side.

- Jeg er enig i, at det er mest sikkert at bruge det kolde vand. Og kommer man hjem fra en weekend eller ferie, skal man lige huske at skylle lidt igennem.

- For er der stillestående vand, er der en risiko for, at der sker en lille smule opblomstring af bakterier, siger han.

Selv venter han mellem et halvt og et helt minut, indtil vandet er helt koldt.

Det varme vand kan også føre tungmetaller fra dårlige vandbeholdere ud gennem vandhanen.

- Varmt vand øger mobiliteten af tungmetaller, så det kan transportere tungmetaller nemmere end koldt vand, siger Tue Kofod.

Jan Pravsgaard Christensen råder også til, at du lader vandet løbe en smule, hvis det er lunkent, når du tænder for vandhanen.

- Er der bakterier fra røret i det vand, du er lige ved at tappe, så laver du jo skaden der. Så er det smartest lige at køre den over på den kolde og tappe af, inden man tapper det, man skal bruge, siger han.

Har du allerede forsøgt dig med det varme eller lunkne vand i elkedlen eller gryden, skal du dog ikke være nervøs. Hvis du ikke er blevet syg af det, er der ingen skade sket.

- Fagfolk har blandede holdninger til, hvor grelt det egentlig er. Det er lige så meget op til den enkelte boligejer eller ejerforening, at man lige tænker over at få efterset sit system, så det kører efter hensigten, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lader du ofte det overskydende vand blive i elkedlen eller gryden for så at varme det op igen senere på dagen, skal du heller ikke være nervøs. Det sker der ingenting ved, ud over at du udskiller kalken fra vandet, fortæller han.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Femern

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TONS FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL

Annonce
112

FULD SEJLER ANHOLDT - SEJLEDE IND FORAN ANDRE

Annonce
Forsiden netop nu
Lokal nyt

REFA MSK PÅ ANKLAGEBÆNKEN

112

HUND DØD EFTER OVERFALD

Nordlys

DET SMUKKESTE NORDLYS OVER SYDHAVSØERNE

Lolland

KOSTER 4,2 MILLIONER KRONER AT FLYTTE TO FORENINGER

Vejr

ENDELIG EN GOD OMGANG REGN

Guldborgsund

- DET HAR FAKTISK VÆRET OVERVÆLDENDE

Guldborgsund

BYLAUG FIK OPBAKNING TIL AT RÆKKE UD TIL GRØNNE INVESTORER

Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

sport

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Annonce
Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Sport

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Annonce
Annonce