Annonce
Sommer på Sydhavsøerne

- Det bliver en meget anderledes sommer for mig

- Vi kan nu, heldigvis, se tilbage på et forløb, som blev utrolig hårdt, men vi er kommet ud på den anden side, og revyen i Nykøbing Falster overlever, beretter Mickey Pless, som blandt andet har brugt meget tid i medierne under corona-krisen.

Folketidende spørger denne sommer i artikelserien "Sommer på Sydhavsøerne - 2020" en stribe aktører inden for turisme-, underholdnings- og restaurationsbranchen med videre om deres sommer.

Mickey Pless,

Nykøbing Falster Revyen

Hvilken betydning har hele corona-situationen haft for dig og din forretning/virksomhed?

- Jeg har virkelig kigget godt efter i manualen for Nykøbing Falster Revyen for at se, om jeg har kunnet finde afsnittet, hvor der står noget om corona. Der står intet, og det er nok meget godt, for det er noget af det hårdeste, som jeg har nogensinde har oplevet som menneske.

- Det hele startede ellers så godt med revyen i 2019. Fantastisk hold, fantastisk stemning, fantastisk publikumsopbakning og endelig, at revyen blev kåret som årets bedste revy ved Revyernes Revy. Alt i alt en kæmpe succes og en vidunderlig start for mig som den nye direktør for én af Lolland-Falsters største flagskibe på kulturområdet.

- Der var lagt op til at forsøge at gentage succesen fra 2019 i 2020 med alle tænkelige midler. Fedt hold og nogle rigtig gode opstartsmøder, hvor idéerne til sommerens revy fik frit løb. Et forsalg, som bare høvlede derudad, og med cirka 15.000 solgte billetter 1. marts 2020 så det ret lovende ud.

- Men så gik Mette Frederiksen på skærmen 11. marts 2020 og lukkede Danmark ned på grund af corona, og hele revyens billetsalg gik fuldstændig i stå fra den ene dag til den anden. Udover revyen og billetsalget så fik jeg personligt som musiker, over a night, aflyst for i omegnen af kroner 150.000 fra den ene dag til den anden. Alle aftaler var væk - forsvundet!

- De næste godt og vel 10 uger kæmpede jeg sammen med resten af bestyrelsen i Revy Danmark for, at revyerne i Danmark skulle overleve efter denne helt forfærdelige krise. Og da det efter tredje pressemøde med Mette F. stod klart, at jeg som helt ny revydirektør skulle træffe valget om ikke at spille revy i år i Nykøbing, der må jeg indrømme, at jeg var tæt på at fælde en tåre. Lone (fruen i huset) trådte ind i revyen 9. marts efter at have droppet sit meget elskede job som skolelærer, og nu var vi sendt hjem fra teatret, som var fuldstændig lukket ned, og sad hjemme privat og styrede billetkontoret.

- Vi kiggede hinanden meget dybt i øjnene og tog beslutningen, at vi måtte aflyse årets revyforestilling. Jeg ville ikke tage ansvaret for vores trofaste publikum og medarbejdere, og med de retningslinjer, som regeringen havde udstukket på det tidspunkt, der kunne vi ikke gennemføre en revyforestilling og slet ikke på det høje plan, som det i de sidste mange år er sket i Nykøbing F. Vi tog samtidig også beslutningen om, at det her, det skulle vi klare sammen. Jeg har aldrig snakket så meget i telefon lige fra 7-23. Med revyfolk, politikere, revisor, advokat, skuespillerforbund og endelig alle de dejlige mennesker, som vi havde ansat, og som vi nu skulle fortælle, at der ingen revy blev.

- Vi kan nu, heldigvis, se tilbage på et forløb, som blev utrolig hårdt, men vi er kommet ud på den anden side, og revyen i Nykøbing Falster overlever.

- Ja, revyerne i Danmark overlever med god hjælp fra hjælpepakker og endelig publikums helt fantastiske støtte, og vi ser nu frem mod 2021 og glæder os meget til at komme tilbage på fuld kraft - og så må vi tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Hvordan forventer du, at sommeren 2020 bliver på Sydhavsøerne?

- Det bliver en meget anderledes sommer for mig, idet at vi jo ikke spiller revy. Men det bliver også første gang i 20 år, hvor jeg rent faktisk har sommerferie, og nu har jeg bestemt mig for at nyde det, for det bliver forhåbentlig den sidste sommerferie for mig i mange år.

- Jeg vil sammen med familien tage rundt og lære Sydhavsøerne bedre at kende og udforske alle de steder, hvor vi endnu ikke har været endnu. Vi skal helt sikkert også ud at nyde livet på nogle af de dejlige spisesteder, som findes - og i det hele taget bare nyde en sommer i familiens skød.

Hvor meget arbejder du om sommeren?

- Normalt er sommeren jo min højsæson med meget arbejde. I år er anderledes, for der er alt aflyst. Jeg har dog en plan for et nyt tiltag i byen i august måned, som vil kræve noget arbejde. Men det gør ikke spor - når bare det er sjovt.

Hvordan kobler du af?

- Når jeg virkelig skal koble af, så smider jeg mig på sofaen og ser TV2 News. Det kan sagtens køre med de samme nyheder i ring igen og igen, men jeg opdager det sjældent ... for jeg falder tit i søvn !

Hvad skal du læse eller høre i løbet af sommeren?

- Jeg læser faktisk aldrig bøger. Det siger mig ikke rigtig noget. Jeg er begyndt at høre podcast, og det fanger mig, så det kunne jeg sagtens finde på at bruge noget tid på. Af musik elsker jeg swingmusik og de gode gamle croonere, så hvis der skal musik i ørerne, så er det meget ofte Tony Bennet eller Michael Bublé, som strømmer ud af hovedtelefonerne.

Hvilken sommermenu gør din mave glad - og hvad skal der helst i dit glas på en god sommeraften?

- Jeg er jo ret glad for mad - det ses desværre også! Jeg er vild med dansk mad. Flæskesteg, hakkebøffer, koteletter og så videre. Og hvad angår drikkelse, så er jeg endnu ikke blevet så voksen, så der skal procenter i. Bare et koldt glas cola så er jeg meget tilfreds eller måske Faxe Kondi - det er så også det eneste kondi, jeg får.

Hvor på Sydhavsøerne har du tilbragt en god feriedag?

- Jeg elsker Marielyst. Der er så meget sommer og hyggestemning dernede, så der kommer jeg ofte sammen med familien. Vi bor privat i Sundby, og her er også superdejligt - tæt på skov og strand. Men på en solskinsdag så napper vi Marielyst.

  • - Vi kan nu, heldigvis, se tilbage på et forløb, som blev utrolig hårdt, men vi er kommet ud på den anden side, og revyen i Nykøbing Falster overlever, beretter Mickey Pless, som blandt andet har brugt meget tid i medierne under corona-krisen.
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget