Annonce
Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

På Dalbakkegaard har Dorthe Barholt Hansen og Bryan Hansen stadig økologiske frilandsænder til salg til årets julemiddag. Foto: Claus Hansen/Arkiv
Der er færre juleænder i handlen i år på grund af, at Frankrig i år har været ramt af fugleinfluenza. Men på Dalbakkegaard kan du stadig få fat på en and til årets julemiddag.

LOLLAND-FALSTER: Hvad er en julemiddag uden andesteg? Sådan er der nok mange, der har det. Men faktisk kan juleanden være svær at skaffe i år.

Frankrig, som er en af Europas helt store eksportører af ænder, har nemlig i løbet af året været ramt af flere udbrud af fugleinfluenza. På et år er mindst 16 millioner ænder slået ihjel på grund af fugleinfluenza.

Det giver markant færre ænder på markedet denne jul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har kun fået 30 procent hjem i forhold til et normalår, og så er prisen også steget voldsomt. Man skal være ude i god tid i år, hvis man vil være sikker på at få fat på en and. Jeg regner med, at vi får udsolgt, siger Kim Rubæk, købmand i Meny på havnen i Nykøbing.

Kan supermarkederne ikke skaffe årets juleand, er der dog et alternativ i gårdbutikkerne.

Flere nye kunder i år

Dalbakkegaard i Vester Ulslev har igennem en årrække solgt økologiske frilandsænder fra egen webside og Facebook-side.

- Vi kan godt mærke, at der er kommet bestillinger fra flere forskellige kunder i år. Rygterne om, at juleænder er svære at skaffe, er gået rundt, og bestillingerne kommer længere vejs fra også. I og med, at vi har været i gang i mange år, er folk også bekendt med vores produkter og kvaliteten, og det rygtes jo også, siger Dorthe Barholt Hansen, der driver Dalbakkegaard sammen med sin mand Bryan Hansen.

Dalbakkegaard, som også producerer økologiske frilandskyllinger og friske landæg, har øget antallet af ænder i år.

- Vi har solgt flere ænder i år, og vi har også produceret flere ænder, end vi plejer. På grund af efterspørgslen sidste år, hvor vi allerede havde udsolgt i november, har vi øget produktionen fra 1.500 til cirka 2.000 ænder for at være på forkant, fortæller Dorthe Barholt Hansen.

Derfor er der stadig en god mængde tilbage af de store økologiske frilandsænder på mellem 2,8 og fire kilo.

- Så hvis der er nogen, der er i panik, kan de stadig nå at bestille en juleand hos os, siger Dorthe Barholt Hansen.

Hvis der er nogen, der er i panik, kan de stadig nå at bestille en juleand hos os.

Dorthe Barholt Hansen, Dalbakkegaard
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt dyrere i år

Ænderne blev slagtet op til mortensaften, hvor der også var et fint salg af ferske ænder. Juleænderne er derfor på frost.

Også på Dalbakkegaard har de måttet hæve prisen for årets juleand.

- Vi har måttet hæve priserne, fordi det er dyrere at få ænderne produceret. Foderpriserne er steget, og slagteomkostningerne er steget, siger Dorthe Barholt Hansen.

Dalbakkegaard har i år øget antallet af økologiske frilandsænder til cirka 2.000, som alle er slagtet nu. Ænderne må faktisk ikke længere gå ude, som på billedet her, da Fødevarestyrelsen af frygt for udbrud af fugleinfluenza har indført restriktioner på, at fjerkræ skal gå under overdækning. Foto: Claus Hansen/Arkiv

Dalbakkegaard har i år ikke kunnet få ællinger fra Frankrig, så de er i stedet hentet i Polen.

- Der, hvor de plejer at klække de små ællinger i Frankrig, har de været ramt af nedlukninger på grund af fugleinfluenza, så de kommer fra Polen. Men det er stadigvæk en dansk landand i og med, at de er produceret her hos os, fortæller Dorthe Barholt Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye restriktioner

Frygten for fugleinfluenza er i høj grad også til stede i Danmark, hvor Fødevarestyrelsen så sent som 23. november indførte krav om overdækning af fjerkræ, da trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræ er hævet til højt.

Blandt andet er der påvist fugleinfluenza i vilde fasaner på Fyn og Sjælland, 9. november i en kalkunbesætning på 33.600 kalkuner ved Lundby i Slagelse Kommune og 28. oktober i et hobbyhold med 70 høns ved Tandslet i Sønderborg Kommune.

  • dalbakkegaard1
    På Dalbakkegaard har Dorthe Barholt Hansen og Bryan Hansen stadig økologiske frilandsænder til salg til årets julemiddag. Foto: Claus Hansen/Arkiv
  • dalbakkegaard2
    Dalbakkegaard har i år øget antallet af økologiske frilandsænder til cirka 2.000, som alle er slagtet nu. Ænderne må faktisk ikke længere gå ude, som på billedet her, da Fødevarestyrelsen af frygt for udbrud af fugleinfluenza har indført restriktioner på, at fjerkræ skal gå under overdækning. Foto: Claus Hansen/Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde