Annonce
Guldborgsund

Direktører: - Skær ikke alle boligområder over én kam

Direktør for Boligselskabet Fjordparken, Anita Ulrik Sørensen, glæder sig over, at boligministeren også vil arbejde imod mytedannelse - blandt andet om Udkantsdanmark. Hun håber, at han også vil kaste sig over ghettomyten. For hun mener ikke, at der i Lindholm er hverken meget kriminalitet eller utrygt at være. Foto: Ingrid Riis

Boligdirektører talte med ministeren om en lovgivning, som de mener rammer skævt. Samtidig blev han foreslået at udflytte sit ministerium til en bygning i Lindholm.

NYKØBING Direktørerne for to af Nykøbings store almene boligforeninger har oven på mandagens besøg af boligminister Kaare Dybvad Bek (S) konstateret, at han helt oprigtigt er interesseret i almene boligområder.

- Det er fantastisk at have en boligminister, der interesserer sig for almene boliger. Det er vi ikke forvænt med, siger Lis Bentin, der er direktør for Nykøbing F. Boligselskab.

Samme oplevelse har Anita Ulrik Sørensen, direktør for Boligselskabet Fjordparken.

- Vi har opfattelsen, at det giver os en direkte adgang til ham. Han har samtidig forberedt sig, og han ved, hvad han kommer ud til.

Under besøget i Lindholm mødte ministeren blandt andre de to medarbejdere fra Lindholm Indefra, som hjælper beboerne med de udfordringer, de måtte møde i det danske system. Og han oplevede "Det Vilde Strøg", der med aktiviteter, bærbuske og krydderurter skal åbne boligområdet op for andre.

De, der færdes i Lindholm til daglig, opfatter ikke området som et anderledes boligområde, og det er lige nu den største udfordring, siger Lis Bentin.

- Vi er oppe mod en lovgivning, som vi ikke synes rammer retfærdigt. Vi ser gerne, at man politisk tager udgangspunkt i det enkelte boligområde frem for at skære alle over en kam - ligesom vi gerne ser, at vi får den tid, der skal til at nå i mål med de indsatser, der er sat i gang - og dermed ikke begrænse os ved, at vi kun har få år til at nå i mål. Samtidig har corona-krisen jo ikke bidraget positivt til indsatserne, da vi måtte lukke ned i marts - og først med åbningen af Danmark kan genoptage arbejdet til august.

- Det er et godt og trygt boligområde. I Lindholm er der folk uden for arbejdsmarkedet, men det er der også andre steder.

Og Kaare Dybvad Bek (S) har bidt et positivt mærke i den opsøgende indsats, der bliver gjort over for beboerne. Det fortalte han mandag til Folketidende.

- Det handler om at hjælpe dem, der mangler et job, og dem, der har en uddannelse, de ikke bruger. Det er vigtigt. Og så kan man diskutere, om man når de konkrete tal på listen.

Begge boligdirektører oplevede en forståelse fra ministeren, og noget af det vigtigste, han gjorde, var at sætte sig ind i den lokale problematik, forklarer Anita Ulrik Sørensen.

- Både regeringen og vi selv ønsker de bedst mulige områder at bo i. Hos os arbejder vi ud fra en præmis om, at mennesker skal bygges op, så de kan skabe et godt liv for dem selv. Vi ser ikke for os, at folk med problemer vil få færre problemer, hvis de sendes andre steder hen. De fleste af vores beboere gør alt, hvad de kan, og derfor bliver mange kede af det, når forsimplede statistikmodeller stempler områder som vores. Det fik vi lejlighed til at forklare ministeren og hans embedsmænd.

Hun mener også, at han til en vis grad har forståelse for deres holdning til det urimelige, der er i konsekvenserne af de statistikker, man trækker fra almene boligområder.

- De rammer nogle gange forkert, særligt når man ser på Lindeparken. Som boligselskaber har vi forskellige bestyrelser, forskellige kulturer og forskellige holdninger, og derfor føles det urimeligt, at vi alle skæres over een kam, blot fordi vi er naboer.

Anita Ulrik Sørensen peger på, at han som medlem af regeringen kan hjælpe med statslige arbejdspladser.

- Jeg vil personligt gerne hjælpe med at finde et sted til dem, så vi kan få et større udbud af offentlige vidensarbejdspladser. Det kunne være dele af hans eget ministerium, og vi har også gode boliger til de ansatte, siger hun med et glimt i øjet.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S). Foto: Ingrid Riis
Annonce
Erhverv

SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

Annonce
Annonce
Lolland

STARTER VINDMØLLESAG OM IGEN

Indland

MIUSIKEREN HUGO HELMIG ER DØD, 24 ÅR

Lolland

LOKAL REVY HENTER BADEHOTELLET-SKUESPILLER

112

TO MÆND SIGTET FOR SERIE AF BUTIKSTYVERIER

Lolland

SPAREDE ALT FOR MANGE PENGE

Lolland

HOLGER SCHOUS KRAV FÅR OPBAKNING FRA FREDERIKSBERG

Vejr

DMI VARSLER KEDELIG WEEKEND MED SKYDÆKKE OG GLATTE VEJE

Varmestrid

FRIFINDELSE AF MARIBO VARMEVÆRK ANKET

Lokal nyt

STADIG ET UDSAT BOLIGOMRÅDE

Lokal nyt

NYE PENSIONSREGLER FRA NÆSTE ÅR: DET BETYDER DET FOR DIG

Lokal nyt

SKADEDYR LUKKER BUTIK PÅ STOR TANKSTATION

112

RØG FRA PILLEFYR SATTE BRANDFOLK I ARBEJDE

Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Guldborgsund

VÆR PÅ VAGT: SPILMISBRUG KAN STARTE TIDLIGT

Lolland

MØD MANDEN DER SKABTE EN HELT NY VALUTA

Annonce
112

SIGTET FOR FIELD'S-SKYDERI BLIVER FRIVILLIGT BAG TREMMER

Indland

CORONA HAR FÅET FLERE AF SAMFUNDETS SVAGESTE TIL AT MISTRIVES

Lokal nyt

SKIFTER DE ANDEBY UD MED LOLLAND-FALSTER?

Corona-virus

TO TREDJEDELE OVER 50 ÅR HAR FÅET BOOSTER MOD CORONA

Musik

Julekoncert på Fuglsang

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Annonce
Annonce