DONORER FÅR NÆPPE KOMPENSATION

LOLLAND-FALSTER: Nogle bloddonorer kommer til at køre længere, når de i fremtiden skal give blod. Det bliver efter alt at dømme konsekvensen af en ny plan for, hvordan blodtapningen skal organiseres i regionen.

Planen, der skal øge produktionen af plasma fra cirka 16 til 40 tons om året, skal godkendes af Regionsrådet på et møde i december og har været undervejs i nogle måneder. Sygehusudvalget har anbefalet planen, der blandt andet indebærer, at en mobil tappeenhed lukkes og ikke længere skal komme til blandt andet Maribo.

Men dermed skal nogle donorer altså køre længere, og det fik Sundhedsudvalget til at bede administrationen om at undersøge mulighederne for at kompensere donorerne eller måske udvide faciliteterne i sundhedshusene, så man kan tappe plasma der.

Men begge muligheder bliver - med opbakning fra Bloddonorerne i Region Sjælland - skudt ned.

For det første skønner administrationen, at kompensationen løst anslået vil løbe op i et sted mellem 3 millioner og 5,5 millioner kroner plus ”betydelige administrationsomkostninger”.

For det andet vil mange af donorerne formentlig have et andet ærinde i nærheden, når de tager til tappestedet. Derfor ville man i praksis, skriver administrationen, ”komme til at kompensere donorerne for et stort omfang af kørsel, som ikke i praksis udgør ekstra kørsel for donorerne.”

Og for det tredje fremgår det af både blodforsyningsloven og EU-lovgivning, at bloddonation foregår frivilligt og uden økonomisk kompensation. Og det lægger Bloddonorerne i Region Sjælland også selv vægt på. Som der står i dagsordenen:

”Bloddonorerne i Region Sjælland er bekymrede for, at en ordning med kompensation for kørselsudgifter kan komme i konflikt med bloddonorernes tradition for at donere blod som en frivillig og almennyttig indsats. Derudover vurderer bloddonorerne, at en sådan kompensationsordning ikke er nødvendig i forhold til at kunne skaffe og fastholde det fornødne antal donorer fremover.”

Forretningsudvalget, der behandlede sagen mandag, anbefaler derfor - ligesom Sygehusudvalget har gjort det - Regionsrådet, at der ikke skal være nogen kompensation for kørslen. Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) hæfter sig i den forbindelse også ved, at regionen ikke bare har en pengekiste, der ville kunne finansiere det. Dermed ville det kræve en omprioritering.

- Pengene skulle tages andre steder fra, så det ville gå ud over vores patientbehandling, siger han.

Efter at have fået uddybet mulighederne for eventuelt at udvide faciliteterne i de eksisterende sundhedshuse, så man her ikke blot kan tappe fuldblod, men også plasma, bakker politikerne også op om at droppe den idé.

Administrationen vurderer nemlig, at plasmatapning i sundhedshusene kun vil give en beskeden mængde plasma, og at det også vil være dyrt. Når regionen har tappet blod, sælges det videre til den fællesregionale indkøbsorganisation Amgros, og det er besluttet, at prisen skal være 1.350 kroner per kilo.

Den pris vil - vurderer administrationen - godt kunne dække udgifterne til løn, inventar, transport, analyser med mere, hvis tapningen kommer til at foregå efter den nye plan, men ikke, hvis det også skal foregå i sundhedshusene.

Det indgår dog i planen for den nye organisering, at den skal evalueres efter cirka halvandet år og igen efter cirka tre år.

- Nu kører vi med den her model, men vi skal hele tiden kigge på, om den holder, siger Heino Knudsen, som derfor holder døren på klem for, at tapningen på et senere tidspunkt kan komme til at foregå flere steder.

- Nu kommer der nærhospitaler. Så kan det være vi skal tage den igen, siger han.