Annonce
112

Drab ved moské giver fængsel i 14 år

Barnet til en københavnsk taxichauffør må undvære sin far i mange år. Faren er torsdag blevet idømt fængsel i 14 år for et drab ved en moské på Vesterbro.

Mellem 12 og 14 gange affyrede Janaid Iqbal en pistol mod sin modstander, da mange mennesker 30. august sidste år var samlet for at bede i moskeen på Amerikavej.

- Det var en planlagt likvidering, har anklageren, Thomas Hugger, sagt i Københavns Byret.

De første skud blev affyret i en afstand af cirka 10 meter, men Iqbal gik helt tæt på det liggende offer og skød igen, da afstanden var nede på cirka 75 centimeter.

Den 28-årige Iqbal har hævdet, at han handlede i selvforsvar og skød i en tilstand af chok - og at han selv var blevet såret af skud, inden han rettede sit våben mod Tamur Asghar.

Men nævningetinget i Københavns Byret afviser påstanden om nødværge og følger kravet fra anklageren.

De to mænd voksede op i samme gade, Saxogade, men da de kom ind i voksenalderen, stod de i hver sin lejr.

Taxichaufføren skød mod Asghar, da denne og hans venner havde indledt et skænderi med chaufførens far og onkel lige uden for moskeen.

I tiden forinden var der flere konflikter mellem Asghars gruppe på den ene side og Iqbals på den anden, er det kommet frem under retssagen.

For eksempel havde Iqbals onkel, kioskejeren Mohammad Shakil, henvendt sig til Tamur Asghar i en moské nogen tid før skyderiet.

"Din tid kommer, du skal passe på," skal Shakil have sagt til den 24-årige Asghar.

Mohammad Shakil var med i den bil, som bragte Janaid Iqbal i sikkerhed efter skyderiet, men han er ikke længere i live.

Kioskejeren blev i sidste måned skudt og dræbt, efter at han en sen nat havde lukket sin kiosk på Vesterbro.

Under opgøret ved moskeen på Amerikavej blev der affyret skud fra mindst tre våben. Og taxichaufføren blev ramt to gange - dels i ballen, dels i maven. De andre personer, der skød, har politiet ikke kunnet finde.

En af Janaid Iqbals familiemedlemmer har beskrevet ham på denne måde: Han er bare "en tyk taxichauffør, som ikke kan gøre en kat fortræd."

Iqbal har anket dommen på stedet. Hans forsvarer, advokat Rolf Lindegaard Gregersen, forklarer:

- Vi er ikke enige i bevisbedømmelsen. Man har ikke taget højde for den særlige situation, som vi mener, min klient befandt sig i, siger forsvareren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Femern

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TONS FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL

Annonce
112

FULD SEJLER ANHOLDT - SEJLEDE IND FORAN ANDRE

Annonce
Forsiden netop nu
Lokal nyt

REFA MSK PÅ ANKLAGEBÆNKEN

112

HUND DØD EFTER OVERFALD

Nordlys

DET SMUKKESTE NORDLYS OVER SYDHAVSØERNE

Lolland

KOSTER 4,2 MILLIONER KRONER AT FLYTTE TO FORENINGER

Vejr

ENDELIG EN GOD OMGANG REGN

Guldborgsund

- DET HAR FAKTISK VÆRET OVERVÆLDENDE

Guldborgsund

BYLAUG FIK OPBAKNING TIL AT RÆKKE UD TIL GRØNNE INVESTORER

Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

sport

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Annonce
Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Sport

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Annonce
Annonce