- DRENGE SKULLE OPFØRE SIG SOM DRENGE

MARIBO: "Jeg skal prøve at være et barn, der levede i 1850'erne i Danmark. Jeg skal bruge oplevelsen til at mærke på min egen krop, hvordan det var at leve dengang. Den oplevelse og den viden, jeg får, skal jeg bruge til min eksamen i historie, hvor vi arbejder med perioden, 'Danmark i 1850'erne'."

Indledningen herover er også indledningen til den meget konkrete drejebog for det specialforløb, som Museum Lolland-Falster og Nørre Vedby Skole- & Børnehus har lavet for børn med autisme.

Et historieforløb, hvor eleverne på Frilandsmuseet i Maribo bliver taget med tilbage til 1850'erne og oplever, hvordan det var at gå i skole dengang, og hvad livet i hjemmet bød på.

Når man underviser børn med autisme, er regelmæssighed og struktur helt afgørende. Derfor er det i drejebogen præcist beskrevet, hvad børnene skal opleve og hvornår.

De kan se, hvem de kommer til at møde på museet, og de har fået at vide, at de kan skifte til historisk børnetøj, hvis de har lyst.

Læs også: 100 år gammel kirkegård kæmper for at overleve

Første hold fra Nørre Vedby Skoles Autismeafdeling var på Frilandsmuseet for et par uger siden.

Forleden var det så Elias, Magne, Valentin, Mikkel og Luca, der går i 7. og 8. klasse på skolen, der med fortællinger og lidt skuespil blev taget med tilbage til 1850'ernes skole og hverdagsliv sammen med formidlingsinspektørerne Anne-Lotte Sjørup Mathiesen og Rasmus Thorup Kildegaard.

Sidstnævnte trak også i skolemesterjakken og agerede streng skolelærer.

- Tag jeres tavler frem. Læg kridtet til højre for tavlen!

Da 1850'ernes Magne netop denne dag havde glemt tavlen hjemme, måtte han stå ude i siden af skolestuen og skrive regnestykkerne, 2+3, 17-5 og 32+1-12, med en pind i en kasse fyldt med sand.

Dengang havde glemsomheden nok kostet en tur med spanskrøret. Det slap Magne dog for her 2022.

- Alle tavles vaskes helt rene!

Lød ordren derefter til eleverne - og så måtte de i gang med kluden og gøre det så godt, at den strenge lærer var tilfreds.

Heldigvis trak Rasmus Thorup Kildegaard skolemesterjakken af igen, og de fem drenge var ret enige om, at skolen dengang var noget mindre attraktiv end nutidens skole.

Faktisk er der meget lidt, der ligner, konstaterede Elias Henriksen.

Han er 14 år, går i 8. klasse og ville ikke ret gerne skifte sin nuværende skole ud med skolen og livet dengang.

- Det har været rigtig spændende. Det har været sjovt at sammenligne hverdagen i dag og dengang og se, hvad man brugte sin tid på. Man bliver lige mindet om, hvordan det var at leve dengang. Jeg ville ikke bytte, så jeg var blevet født 300 år tidligere.

Samtidig syntes Elias, at der var noget fascinerede over de små samfund, hvor man boede tæt sammen og var afhængige af hinanden.

- Man havde sit eget lille samfund med hver sine roller, hvor man hjalp hinanden. Det var på en måde et mere simpelt liv at leve end i dag.

Men man skulle heller ikke stikke ud på nogen måde i sådan et lille samfund, kunne han notere sig.

- Man skulle være som de andre. Være så normal som muligt. Drenge skulle opføre sig som drenge. Piger som piger.

Forløbet, hvor eleverne kommer på Museum Lolland-Falster, er en del af dannelsesrygsækken, som sikrer, at børn og unge i Lolland og Guldborgsund kommuner oplever forskellige kultur- og dannelsestilbud.

Den er blevet udvidet til også at omfatte specialtilbud.

Elvir Hadzidulbic, der er speciallærer i Autismeafdelingen på Nørre Vedby Skole og blandt andet underviser i historie, er meget glad for, at hans elever får muligheden for at opleve historien på en ny måde.

- Vores elever tænker meget i billeder og visualiserer tingene. Og så kan de huske tydelige detaljer meget langt ud i fremtiden. Et forløb som dette, der er tilrettelagt lige til os, er simpelthen guds gave. Det skal vi bare benytte os af muligheden for at være med i, siger han.

- Det har været en rigtig god dag. De smiler og er glade. Der er ikke så meget filter. Det er altid meget tydeligt, når de har haft en god oplevelse.

Museum Lolland-Falster har en mission om at være "Museum for alle".

Derfor glæder Anne-Lotte Sjørup Mathiesen og Rasmus Thorup Kildegaard sig over, at forløbet er kommet godt fra start - og faktisk har det vist sig, at nogle af de tiltag, der er lavet til specialforløbet, med fordel kan bruges i andre undervisningssammenhænge også.

- Det smitter af på alle de andre forløb, vi laver. For eksempel den konkrete drejebog, hvor man kan se, hvem man kan møde, og hvad man kan opleve. Vi får en viden herfra, vi kan tage med over i andre forløb, så det er på alle måder en berigelse, forklarer de.

De kunne også mærke på de spørgsmål, som drengene stillede mandag formiddag, at der var sat tanker i gang. Som eksemplet med at skille sig ud i et lille landsbysamfund og ikke være som de andre.

- Vi kan høre, at de reflekterer, og de får noget med sig, fordi de har været her og oplevet, hvordan det så ud.

Flere historiske undervisningsdage er allerede i kalenderen i år og næste år, og andre skoler har også vist interesse for det specialtilrettelagte forløb.

Læs også: Hun døde i sin elskedes arme