Annonce
Lokal nyt

Dronningen skal mærke kærlighedsstormen

Fra Dronning Margrethes besøg i Stubbekøbing i 2012. Foto: Lars Sten Faber/Lsfoto

Planen for dronningens besøg i starten af juni er nu blevet fastlagt – der skal både opleves, kigges og smages på Lolland.

Nu er der ikke længe til, at Dronning Margrethes sommertogt på det stolte skib Dannebrog søsættes. Som bekendt går ruten i år forbi Nakskov, hvor skibet lægger til den 1. juni og nu er planen for besøget lagt fast.

Dannebrog ankommer til havnen i Nakskov klokken 09.50, hvor man kan nyde synet af det royale skib, der smyger sig ind gennem fjorden.

Herefter går dronningen fra borde til en officiel modtagelse til tonerne af Kong Christian spillet af den Kongelige Livgardes Musikkorps. Her vil en lang række af byens spidser, deriblandt Borgmester Holger Schou Rasmussen og statsforvaltningsdirektør Helle Haxgart, tage imod hende. Derudover vil dronningen tage sig tid til at hilse på publikum.

Resten af dagen er et tæt pakket program, hvor Søhusene blandt andet skal inspiceres efterfulgt af en rundtur hos Frederiksdal Kirsebærvin og efterfølgende frokost på Frederiksdal Gods.

Om eftermiddagen skal dronningen på Reventlow-Museet Pederstrup og omkring klokken 14.45 er det tid til at afsløre den nyeste stenudhugning på Dodekalitten for regenten.

Om aftenen er der vanen tro reception på Kongeskibet Dannebrog for de inviterede, men der vil også være underholdning på havnen om aftenen for de mange mennesker, der forventes at komme forbi.

Der vil blandt andet være opvisninger fra Kathrine Bondes Danseskole og Nakskov Gymnastikforening, såvel som bløde toner fra Nakskovs Herrekor.

Torsdag den 2. juni starter ud med et royalt visit på Knuthenlund, hvor dronningen skal se det økologiske landbrug.

Derudover vil der blandt andet være en sejltur på Klostersøen i Maribo klokken 11.35 med efterfølgende spadseretur fra Domkirken til Hotel Søpark.

Her vil der være en officiel åbning af Biografkilen, hvorefter Dronningens besøg slutter af med en officiel afsked og en tale fra borgermester Holger Schou Rasmussen.

Se det fulde program og tidspunkter i faktaboksen til højre.

Program onsdag den 1. juni

Kl. 09.00-09.30 Nakskov Garden spiller på havnekajen

Kl. 09.30-10.00 Den Kongelige Livgardes Musikkorps spille på havnekajen

Kl. 09.50-10.00 Kongeskibet Dannebrog ankommer

Kl. 10.00-10.15 Hendes Majestæt Dronningen går fra borde til officiel modtagelse. Velkomst ved statsforvaltningsdirektør Helle Haxgart. Overrækkelse af blomster. Der hilses på musikkorpset og publikum.

Kl. 10.15-10.35 Officiel modtagelse i garageanlægget ved Havnebygningen. Velkomsttale v/ borgmester Holger Schou Rasmussen.

Kl. 10.50-11.15 Hestehovedet – Nakskov Fjord - Præsentation af Lolland-Falster Lovestorm v/ Kirsten Sydendal.

Kl. 11.20-11.35 Søhusene. Fremvisning af nyt alment boligbyggeri.

Kl. 11.50-12.05 Frederiksdal Kirsebærvin. Rundvisning i virksomheden v/godsejer Harald Krabbe og Mette Rix Krabbe.

Kl. 12.15-13.15 Frokost på Frederiksdal Gods.

Kl. 13.55-14.15 Særudstilling på Reventlow- Museet Pederstrup.

Kl. 14.45-15.15 Dodekalitten. Afsløring af stenfigur af kunstner Thomas Kadziola

Kl. 15.45-16.00 East Metal.

Kl. 16.05 Ankomst Nakskov Havn

Kl. 18.30-21.30 Aftenunderholdning på Nakskov Havn

Kl. 19.00-21.00 Reception på Kongeskibet Dannebrog

Kl. 21.30 Aftenunderholdningen på havnen slutter

Program torsdag den 2. juni

Kl. 09.50-10.30 Det økologiske gods Knuthenlund.
Rundvisning i virksomheden v/ godsejer Susanne Hovmand-Simonsen og mejerist Jesper Hovmand-Simonsen.

Kl. 10.55-11.15 Bo- og rehabiliteringscenteret Søndersø.

Kl. 11.35-11.50 Sejltur på Klostersøen.

Kl. 11.50-12.05 Spadseretur fra Maribo Domkirke til Hotel Søpark.

Kl. 12.05-12.40 Åbning af Biografkilen - Hotel Søpark.

Kl. 12.40-12.45. Officiel afsked med Hendes Majestæt Dronning. Afskedstale v/Borgmester Holger Schou Rasmussen.

Kilde: Lolland Kommune.

Annonce
Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Guldborgsund

Endnu en Scandlines-færge får rotorsejl

112

Politiet tilkaldt: Bevæbnet kvinde gik rundt på vej

Lokal nyt

DMI: Op til 25 grader på Lolland-Falster torsdag

112

93 klip i kørekort

Guldborgsund

Byrådsmøder sendes live på Facebook

Lolland

Er der en læge til stede? Nej, formentlig ikke

Annonce
Lolland

Masser af indbrud i biler

Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

Annonce
Annonce