NYKØBING: Engang foreslog Jackie Lehmann Hansen kæreste, at de flyttede til Ringsted. Det kunne for så vidt også være dejligt, for Ringsted er en fin by. Men for Jackie, der er døvblind, ville det have betydet en væsentlig forringelse af hans livskvalitet.
Kommunerne har ansvaret for døvblindeområdet, og de kan i bred forstand selv tilrettelægge tilbuddet til mennesker med syns- og høretab. Derfor står borgere med brug for kommunens hjælp tilbage med vidt forskellige oplevelser af serviceniveauet.
Jackie Lehmann Hansen, formand, Foreningen Danske DøvblindeMin kontaktperson er min livsnerve for, at jeg kan klare mig i hverdagen og er derfor utrolig vigtig.
Imens hjælpen på det tidspunkt ikke ville være stor i Ringsted Kommune, er den bedre i Lolland og Guldborgsund, hvor man har lavet rammeaftaler med CFD - en fond, der leverer serviceydelser og konsulenthjælp til døve eller mennesker med kombineret syns- og høretab.
Derfor ville Jackie Lehmann Hansen i en kommune uden en aftale med CFD selv have betalt for professionel vejledning af jurister og socialrådgivere. Og derfor bor han i dag i Nykøbing sammen med sin kæreste.
Alligevel arbejder han på at få hele døvblindeområdet ud af kommunerne.
Den eneste lønnede formand
Jackie Lehmann Hansen er 33 år og funktionel døvblind. På grund af en medfødt genetisk sygdom er han født hørehæmmet, og som 16-årig begyndte hans syn ligeså langsomt at forsvinde. Han har stadig en lille rest af synet tilbage, men han har brug for hjælp til at orientere sig.
Jackie Lehmann Hansen, formand, Foreningen Danske DøvblindeVi er så få døvblinde i landet, at kommunerne ikke på nogen måde kan få mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der kræves for at varetage døvblindeområdet.
Derfor har han igennem kommunen en personlig assistent på jobbet, ligesom han har en hjælper i privat regi. Derudover er han den første lønnede formand for Foreningen Danske Døvblinde (FDDB). Det fungerer altså som hans fuldtidsjob, og det har også været hans hjertebarn, siden han blev valgt ind for et år siden.
- Som type er jeg sådan én, der prøver at se, hvordan vi i samfundet kan gøre mest for at gavne flest. For eksempel at foreslå, at vi gør alle fortove brede, fordi det ikke kun gavner os, som er døvblinde, så vi kan gå med vores kontaktperson ved siden af. Det gavner også de nybagte forældre, så de kan gå med barnevognen, og andre almindelige mennesker, der kan passere hinanden uden at sætte livet på spil ved at skulle ud på vejen.
En livsnerve
Jackie Lehmann Hansens kontaktperson er tildelt af Guldborgsund Kommune efter servicelovens paragraf 98. Hun bor i Tappernøje og har et fuldtidsjob der, og hun er hans sikkerhed for, at han kan klare sig nogenlunde på lige fod med andre borgere i samfundet. Det gælder både i forhold til indkøb, og når han holder foredrag og hjælpes til at forstå syns- og stemningsbeskrivelser ved hjælp af taktile tegn på ryg og skulder.
- Min kontaktperson er min livsnerve for, at jeg kan klare mig i hverdagen og er derfor utrolig vigtig, forklarer han.
Jackie Lehmann Hansen, formand, Foreningen Danske DøvblindeProblemet er også, at det er utroligt svært overhovedet at få ansat en kontaktperson eller en vikar, når vilkårene er sådan.
Men også her arbejder kommunerne på vidt forskellige måder, forklarer han.
- Vi oplever, at døvblinde medlemmer i én kommune får mange og fornødne timer, mens de i andre kommuner ikke kan få de timer, der er brug for til at kunne bevare et godt og selvstændigt liv.
Svært at finde kontaktpersoner
I Guldborgsund Kommune er ledsagere til døvblinde ansat på overenskomst for handicaphjælpere. Og når kontaktpersonen ledsager Jackie Lehmann Hansen på et kursus eller til et oplæg, der strækker sig ud over to eller tre dage, må hun arbejde ulønnet en del af tiden.
Når man er ledsager på tur, får man nemlig igennem førnævnte overenskomst fuld løn for hele udrejsen og hele hjemrejsen, som kan være otte til ti timer hver vej. Hertil otte timers tolkning over de to dage plus diæter per dag. Men er man på et kursus over fem dage, så får man samme aflønning som for to til tre dage.
- Det er jo ikke rimeligt. Problemet er også, at det er utroligt svært overhovedet at få ansat en kontaktperson eller en vikar, når vilkårene er sådan.
Derfor arbejder han i FDDB, der har 466 medlemmer fordelt over hele landet, på at få døvblindeområdet ud af kommunerne.
- Vi er så få døvblinde i landet, at kommunerne ikke på nogen måde kan få mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der kræves for at varetage døvblindeområdet. Det er virkelig forskelligt, hvordan vi har det i kommunerne, og det kan virke som et postnummerlotteri med, hvem der er heldig. Nogle kommuner har ikke en aftale med CFD, der kan levere ekspertise. De varetager området uden den nødvendige viden, mener han.
I stedet håber FDDB at kunne oprette et center med al ekspertise samlet ét sted, og gerne med regionale satellitter.
Vil lave fleksibel ordning
Bodil Pedersen, centerchef for socialområdet i Guldborgsund Kommune, anerkender fuldt ud, at området er så specialiseret, at mennesker med døvblindhed er prisgivet, hvis der ikke er den rigtige rådgivning på under sagsbehandlingen i kommunen.
- Men jeg er ikke sikker på, at det ville blive meget bedre at tage området ud af kommunerne og for eksempel hen til regionerne. Det ændrer ikke behovet for specialiseret rådgivning.
Til gengæld er hun klar til at se på problematikken i, at ledsagere kun aflønnes for to til tre dage, selvom de eksempelvis er med på kursus hen over fem dage.
- Det kan være uhensigtsmæssigt, og det skal vi kigge ind i og måske inspireres af, hvordan andre kommuner gør. Vi vil gerne kunne lave en fleksibel ordning til de her mennesker med døvblindhed, der på grund af et handicap kan have svært ved at gøre det, som vi andre kan. Det skal vi kunne hjælpe dem til.