Annonce
Politik

Efter lidt tovtrækkeri skal plejehjemsansatte nu bruge mundbind

Der vil inden længe komme krav om, at besøgende og ansatte på sociale tilbud og plejehjem skal anvende mundbind eller visir. Kravet vil ikke gælde for beboere og brugere, og enkelte andre grupper er også undtaget. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Epidemiudvalget er der opbakning til, at personale og besøgende på landets plejehjem skal bruge mundbind.

Selv om det ikke er alle partier, som synes om det, skal ansatte på landets plejehjem igen til at bære mundbind.

Det har Folketingets Epidemiudvalg vedtaget fredag.

- Smitten går desværre den forkerte vej lige nu, og situationen er alvorlig for dem, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- De ældre borgere på vores plejehjem er blandt de allermest sårbare og udsatte, når det kommer til coronavirus, og derfor er det så vigtigt, at vi skærmer dem mod at blive smittet.

Regeringen har på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen søgt om opbakning til kravet i Epidemiudvalget.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stemte imod kravet om mundbind på mødet i udvalget fredag formiddag.

Det gjorde hun af hensyn til de ældre på plejehjemmene.

- De lever deres sidste tid. Nogle af de her mennesker har en demenslignende sygdom, som betyder, at de har brug for mimik, et kram, et knus og en berøring, siger hun.

- Det vil være rigtig trist at se, at man på et lille plejecenter, hvor man ved, at alle er vaccinerede, og hvor man hovedsageligt sidder i fællesstuen og hygger sig sammen, skal gå med visir og mundbind.

SF stemte hverken for eller imod.

- Jeg er meget ked af mundbind på plejehjem, fordi det er meget begrænsende for den sociale kontakt, som er så vigtig. Det er også ufatteligt hårdt for personalet, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Hun noterer sig dog samtidig, at både Ældresagen og FOA bakker op om et krav om mundbind.

Folketingets Epidemiudvalg vedtog torsdag eftermiddag i sidste uge, at besøgende og medarbejdere på sygehuse, klinikker og kommunale sundhedstilbud fra denne uge skal bære mundbind.

Dog var der i første omgang ikke opbakning til, at ansatte på plejehjem skal bære mundbind. Derfor blev det drøftet Epidemiudvalget igen fredag i denne uge.

Kravet om mundbind eller visir vil gælde for personer over 12 år og omfatter besøgende og ansatte, på sociale tilbud, plejehjem og på arealer, hvor besøgende har adgang.

Det er forventningen, at det træder i kraft i næste uge.

Annonce
Annonce
Lolland

STJÅLET KOMMUNE-TELEFON MED FØLSOMME OPLYSNINGER VAR UBESKYTTET

Annonce
Dronningen kommer på besøg

HVILKE MINDER HAR DU FRA DRONNINGEBESØG PÅ LOLLAND-FALSTER?

Annonce
Forsiden netop nu
112

TYVERI FRA BYGGEPLADS

Guldborgsund

HAJKUTTERE SENDT AFSTED MED BULDER OG BRAG

Guldborgsund

VINDER BROBYGGERI TIL EN HALV MILLIARD OVER GULDBORGSUND

Guldborgsund

NU BEGYNDER NÆSTE ETAPE AF ASFALTARBEJDET PÅ FARØBROERNE

Sport

AFRIKANSK MESTER KLAR TIL AT SENDE LOKAL BOKSER I GULVET

Lolland

STRØMMEN ER VENDT TILBAGE PÅ ASKØ

112

ÅRSAG KLARLAGT: VOLDSOM BRAND BLEV UDLØST AF KORTSLUTNING

Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

Guldborgsund

DET ER HØJSÆSON FOR KATTEKILLINGER I NØD

Folketingsvalg

VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Lolland

TRODS UNDERSKUD: REVY KÆMPER VIDERE

Femern

FEMERN A/S OMLÆGGER LOKALE VEJE

Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Annonce
Lolland

SÅ ER PROGRAMMET FOR Ø-BESØGET KLAR: HER KAN DU SE DRONNINGEN

Sport

POLMAN SIDDER OVER I FØRSTE TESTKAMP FOR NFH

Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Annonce
Annonce