EKSPERT FRA POOLHUSSAG HEJSER ADVARSELSFLAG IGEN

GULDBORGSUND: - Jeg vurderer, at naboerne med sindsro kan se frem til at få medhold i en klage til Planklagenævnet, når lokalplanen er endeligt vedtaget.

Det siger byplanrådgiver Arne Post, forfatter til Byplanhåndbogen og en større undersøgelse af lokalplanlægning.  Folketidende har bedt Arne Post kaste et blik på lokalplanforslag 212, der omhandler et nyt etagebyggeri på den såkaldte bowlinggrund ved Kystvej i Nykøbing. Tilbage i 2020 vurderede Arne Post, at poolhusene ved Marielyst Ferieby ikke kunne rummes i lokalplanen og fik ret, da Planklagenævnet havde behandlet sagen.

Guldborgsund Kommune har haft lokalplanforslag 212 i høring. 25 oktober var sidste frist for at komme med høringssvar til planen. Som tidligere beskrevet i Folketidende finder naboerne i området det planlagte byggeri problematisk af flere grunde. Blandt andet, at man medregner offentlig park og vej i lokalplanen for at ramme en bebyggelsesprocent, som passer bygherre.

Det falder også Arne Post for brystet og han mener, naboerne vil kunne klage over netop det.

- En grundejer kan ikke medregne et naboareal, som ejes af andre, private såvel som en kommune, siger han med tanke på Genforeningsparken.

Planen for lokalplanforslag 212 er ligeledes at nedlægge og sælge en del af Neergaardsvej til bygherre og udlægge en del af Niels Nielsensgade til parkering

- Hvis de vejarealer sælges til bygherren, vil de kunne indgå i grundarealet. Men det er også udtryk for en, forhåbentlig usædvanlig, imødekommenhed overfor bygherre, siger Arne Post og understreger, at man godt kan være erhvervsvenlig uden at gå på kompromis med fagligheden.

- Jeg håber, den eller de de pågældende planlæggere kan se, at det ikke er i overensstemmelse med faglig god byplanlægning.  Ellers er der et ekstremt stort behov for efteruddannelse.

Det er Bo Jørgensen fra Bo-Hus, der er bygherre på projektet. Han har tidligere udtalt sig om sagen til Folketidende, hvor han kommer ind på, at Genforeningsparken hele tiden har været en del af det samlede areal. Ifølge ham er byggeriet kun økonomisk rentabelt, hvis man bygger i fire eller fem etager, op til 18 meter i højden. Men det undrer Arne Post, hvis politikere accepterer det udsagn uden at kende udregningerne bag.

I sagen om poolhusene understregede forvaltningen overfor politikerne, at man handlede erstatningspådragende, hvis man ikke gav byggetilladelse til projektet i Feriebyen. Folketidende har spurgt Arne Post, om han mener, det kan være tilfældet her?

- Hvis man har givet et bindende forhåndtilsagn er man ualmindelig dum. Det ligger i sagens natur, at det kan man ikke. Altså når det drejer sig om planforslag, der skal offentliggøres med mulighed for, at borgerne kan gøre indsigelse, så kan man ikke på forhånd afvise de indsigelser, der måtte komme, lyder det.

Udover de problemer Arne Post ser i forhold til Planloven, knytter han også følgende kommentar til planen.

- Planklagenævnet kan ikke tage stilling til, om det er en dårlig plan, men det er det. Jeg undrer mig over, at et velrennomeret firma som Henning Larsen påtager sig sådan en opgave, for det er ikke fagligt forsvarligt. De laver sikkert et spændende arkitektonisk projekt, men en arkitekt skal også sørge for, at det passer ind i omgivelserne og det gør det bare ikke her.

En lokalplan tager afsæt i kommuneplan, som indeholder rammebestemmelser. Ikke bare i Guldborgsund Kommune, men i kommuner landet over er planerne ofte udformet, så de kan forvirre borgerne. Selv om det forhåbentlig ikke er tilsigtet, siger Arne Post.

- De konkrete kommuneplanrammer, der gælder for lokalplanens område, er vanskeligt forståelige. De er så bredt formuleret, at de næsten kan rumme alt. Det er formentlig formålet at opretholde størst mulig frihed for efterfølgende lokalplaner. Men når man, som i tilfældet her, har skrevet i kommuneplanen, at man kan bygge op til 5 etager, er det meningsløst også at tale om åben og tæt, lav bebyggelse. Så har man jo taget stilling til, at der skal kunne bygges så højt, siger Arne Post og fortsætter:

-Det er meget vanskeligt for borgerne at gennemskue et forslag til kommuneplan. Men det er ikke ualmindeligt, at indsigelser mod et forslag til lokalplan afvises med, at man fra kommunens side siger, at det er i overensstemmelse med kommuneplanen og så skulle borgerne have reageret tidligere.

Hvad kan borgerne så gøre?

- Når lokalplanen bliver vedtaget kan de sende en klage til Planklagenævnet.

Det gjorde borgerne i sagen fra Feriebyen. Alligevel fortsatte bygherre og så endte det jo med, at husene blev stående... 

- Der er tilfælde, hvor en bygning bliver revet ned. Hvis der er klaget, giver en fornuftig kommune ikke byggetilladelse, før sagen er afgjort. Men udstedes der byggetilladelse før Planklagenævnet har behandlet sagen, vil jeg råde naboerne til at melde sagen til politiet, da byggetilladelsen vil være baseret på en lokalplan, som formentlig ikke er lovlig.