Annonce
Lolland

Elevers færdigheder i skrivning får et boost

Dansklærer for 5. B på Byskolen, Sabrine Walker, kan allerede se, at flere elever deltager og bliver aktive i undervisningen, og at alle har noget at tale med om, når de har skrevet om det først. Foto: Rikke Folm Berg

Lolland Kommune er kommet godt i gang med det fireårige projekt "Lolland Skriver", som er bevilliget af A.P. Møller Fonden.

LOLLAND Da mange folkeskoleelever i Lolland Kommune har svært ved at leve op til de faglige forventninger i skolen, søgte kommunens folkeskoler i 2020 A.P. Møller Fonden om 6,3 millioner kroner til projektet "Lolland Skriver", som har fokus på at styrke arbejdet med sprog og tekster i alle fag.

"Lolland Skriver" involverer cirka 40 undervisere om året fra alle kommunens folkeskoler. Projektet retter sig i dette skoleår mod lærere på femte årgang i hele kommunen, men følger elevernes udvikling frem til og med 8. klasse. Det er desuden ambitionen, at udviklingsarbejdet skal sprede sig fra de deltagende lærere og ud til alle kolleger på alle årgange.

Fin første status

Projektet, der er udviklet i en dialog mellem Nationalt Videncenter for Læsning og skolerne, har været i gang siden 1. august, og de umiddelbare tilbagemeldinger er positive. Det fremgår af en status, som børne- og skoleudvalget fik på et udvalgsmøde i torsdags. Ifølge den er både medarbejdere og elever engagerede i projektet, som indebærer nye greb i undervisningen. Det gælder for eksempel: stop og skriv, hvor der arbejdes med film i undervisningen, som lærere så stopper undervejs for at bede eleverne skrive en tekst om, hvad de ser. Men grebene er mange.

Annonce

Fra skole til skole

De enkelte skoler arbejder desuden med initiativer, der passer til den enkelte skoles behov. På Byskolen er ønsket for eksempel at få mere sproglig aktivitet i dagligdagen.

- Vi er særligt optaget af at gøre alle elever sprogligt aktive i timerne, fortæller dansklærer for 5. B på Byskolen, Sabrine Walker, i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune.

Det betyder, at lærerne i teamet for femte årgang er særligt fokuseret på at indlægge flere små skriftlige aktiviteter i fagene, oplyser hun.

- Vi kan allerede nu se, at flere elever deltager og bliver aktive i undervisningen, at alle har noget at tale med om, når de har skrevet om det først, og at de husker nye ord bedre, fortæller hun.

På Rødby Skole er fokus på skriftlighed gennem brug af skrivehæfter i alle fag.

- Vi blev optaget af at systematisere elevernes skrivning, og vi har derfor valgt at give alle elever på årgangen et skrivehæfte, som vi er begyndt at bruge i alle fag, fortæller lærer på Rødby Skole Katja Asbech.

- Vi kan mærke på eleverne, at det var nyt for dem at skulle skrive så meget, men vi kan også se, at stort set alle sagtens kan. Vi støtter og hjælper naturligvis, for det handler jo om at give alle en succesoplevelse.

En lidt overraskende effekt er desuden, ifølge Katja Asbech, at flere forældre har sagt, at de nu kan se, hvad deres børn arbejder med rent fagligt.

- Fordi de har hæfterne med hjem, og fordi de skriver i næsten alle fag, er det nu mere synligt for forældrene at se det og at tale med børnene om det.

Annonce

Styrkede færdigheder

For sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune vidner de foreløbige erfaringer om, at lærere og elever har stor gavn af det kvalitetsløft, som projektet giver.

- Projektet er fint i tråd med Lolland Kommunes overordnede strategi om at styrke elevernes færdigheder i løbet af hele deres børne- og skoleliv. Så står de godt rustet til enten videre uddannelse eller et erhvervsrettet tilbud efter afgang fra folkeskolen, siger sektorchef Espen Fossar Andersen.

At beherske skriftsproget er nemlig forudsætningen for faglig læring og udvikling i alle skolens fag og en helt afgørende kompetence i det videre uddannelses- og arbejdsliv. Men skrivning tager også tid og er en udfordring for mange elever.

Projektet løber til og med september 2025.

Annonce
Annonce
Beskæftigelse

UDVALGT: DER ER LEDIGE TIL SOMMERJOB

Annonce
Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Annonce
Forsiden netop nu
Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Tour de France

DA FOLKETIDENDE FOR ALVOR STEMPLEDE IND I VERDENS STØRSTE CYKELLØB

Erhverv

HØJE STÅLPRISER OG JAGT PÅ FINANSIERING UDSKYDER FLOATING POWER PLANTS TESTANLÆG

Landsstævne

MASSIV REGN STOPPEDE IKKE GYMNASTER

Folkemødet

FORENINGSLIVET KAN HJÆLPE UDSATTE PÅ LANDET

Livsstil

DET SKAL DU GØRE I HAVEN I JULI

Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

Student 2022

STUDENTER FRA NYKØBING KATEDRALSKOLE

Annonce
landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Annonce
Annonce