Annonce
Guldborgsund

EN HJÆLPENDE ARKITEKTHÅND FRA AARHUS TIL SAKSKØBING

I sit afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus undersøger Thea Vang Tommerup, hvilke strategier der kan anvendes i en fremtidig udvikling for Sakskøbing. Og der er mange interessante bud i det omfangsrige afgangsprojekt. Arkivfoto: Anders Knudsen
Nyuddannet arkitekt har i forbindelse med sit omfattende afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus været i Sakskøbing for at analysere byen og i sidste ende undersøge, hvilke strategier der kan anvendes i en fremtidig udvikling for Sakskøbing. Og Thea Vang Tommerup har tænkt sig at lade al sit materiale gå videre til områdefornyelsen Sakskøbing Byrum.

SAKSKØBING: Tomme butikslokaler, misligholdte gader, uattraktive byrum og en oplevelse af at gå på bagsiden af en bymidte uden sammenhæng med den nærvedliggende natur, å, fjord og havn.

Det var noget af det, der slog arkitektstuderende Thea Vang Tommerup, da hun i foråret var i Sakskøbing for at undersøge forholdene i forbindelse med sit afgangsprojekt.

Her ville hun - med fokus på Sakskøbings kvaliteter og kulturhistorie - ende med at give et gennemarbejdet bud på, hvordan man på ny kan skabe sammenhæng i "en udtyndet by" og derved ændre byens udtryk til noget positivt. Derfor fik det nu spritnye afgangsprojekt med den 46 sider lange redegørelse ganske naturligt titlen "Når byen tynder ud - Strategier for Sakskøbings fremtidige udvikling".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sendt til områdefornyelsen

Projektet er så nyt, at det først i går aftes er sendt til byplanlægger og projektleder ved områdefornyelsen Sakskøbing Byrum Marie Engsig Østergaard. For at give inspiration. Og Folketidende har fået lov til at kigge med i projektet.

- Der er selvfølgelig lige den detalje, at jeg ikke har haft noget budget, som jeg skulle overholde, lyder det med et smil i telefonen fra Thea Vang Tommerup.

Hun er i øvrigt selv født og opvokset i Vestjylland, men valgte at "nørde" rundt i Sakskøbing og byens potentialer, fordi hun ville kunne se et sted med helt friske øjne uden at have en større forbindelse til stedet.

Det skal lige med, at Theas far oprindelig er fra Sakskøbing, og at hans nye kone bor i byen. Det sidste har ikke mindst givet masser af adgang til alt fra Forskergruppen Støvmidernes solide produktion af Sakskøbing-bøger til andet lokalhistorisk materiale. Samtidig var der en gammel barndomserindring med nogle store, runde, hvide bygninger kombineret med en rapport om kulturhistoriske steder, hvor Saxkjøbing Sukkerfabrik også var nævnt, som gjorde udslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God lokal hjælp

- Jeg har fået god hjælp i forhold til at forstå Sakskøbings historie og udvikling, og det har også været nødvendigt for at kunne lav en helhedsplan, hvor potentialet er til at kunne vare længere end bare ti år, tilføjer Thea Vang Tommerup.

I afgangsprojektet undersøges det, hvilke strategier der kan anvendes i en fremtidig udvikling for en by, som i dag fremstår "træt og tom". Med fokus på stedets kvaliteter og kulturhistorie giver den nu nyuddannede arkitekt sit bud på, hvordan man på ny kan skabe sammenhæng i en udtyndet by og derved ændre byens udtryk til noget positivt.

- Det særlige for Sakskøbing er den gennemskærende fjord og å. Vandet fylder meget i byen, men relationen hertil er begrænset, og mange steder vender byen ryggen til vandet. Herudover rummer byen mange velbevarede kulturhistoriske elementer, som for eksempel Saxkjøbing Sukkerfabrik, torvet og havnen, uddyber arkitekten.

Tendenser og pendlerpotentiale

I en analysemodel, udgivet af Boligøkonomisk Videnscenter i 2017, kortlagde man kommunernes vækst i forhold til befolkningstæthed frem mod 2040. Analysen viser, at tendenserne med søgningen mod de største byer vil fortsætte, og befolkningstallet i de allerede hårdest ramte områder vil være faldende med cirka 5-20 procent fra 2013 til 2040.

Samtidig viser undersøgelser, at fra 2002 til 2019 steg pendlernes gennemsnitlige rejselængde per dag med 28 procent. Efter coronapandemien er det i højere grad blevet normalt at kunne arbejde hjemmefra flere dage om ugen. Dette kan måske føre til en yderligere stigning af en acceptabel pendlerdistance. Med større mulighed for hjemmearbejde er det ikke utænkeligt, at de mere rolige og idylliske yderområder bliver mere attraktive at bosætte sig i, lyder vurderingen i afgangsprojektet fra Thea Vang Tommerup.

Thea Vang Tommerup endte kort og godt med en vision om at skabe en sammenhængende by, at styrke relationen til vandet og det gennemskærende landskab samt at fremme byens identitet og kulturarv. Og for at imødekomme visionen anvendes fire forskellige strategier. Det er for det første, at naturen trækkes med op i byen, og møderne med vandet bearbejdes.

Dernæst er det, at tre ankerpunkter, med rod i byens kulturhistorie, skal danne centrum for forskellige aktiviteter. For det tredje skal et net af forbindelser skabe bedre adgang på tværs af byen og vandet. Og sidst, men ikke mindst, skal områder langs vandet udpeges til udvikling for at trække mennesker og livet ind til byen og underbygge relationen mellem by og vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan bare plukke

- Jeg ser min helhedsplan, som noget, man bare kan plukke i. Og i forhold til de tre ankerpunkter er det sukkerfabrikken, torvet og havnen. Der er de her fine kulturhistoriske steder, som man kan inddrage og udvikle byen ud mod. Eksempelvis med små husbåde eller fjordhuse langs havnekajen i inderhavnen, huse på begge sider af åen ud mod sukkerfabrikken og fortsatte beboelser på det åbne stykke ved Sukkervænget, fortæller Thea Vang Tommerup.

Hun ser også en oplagt mulighed i at skabe flere og endnu bedre stisystemer med en ekstra bro over åen og en markering med anderledes belægning end i dag af det gamle roespor fra sukkerfabrik til havn. Det er igen det kulturhistoriske element, som arkitekten ser som et unikt og stort potentiale for en god udvikling, der i sidste ende også har indflydelse på at tiltrække at nye borgere til byen.

Thea Vang Tommerup har set visionsplanen fra arkitektvirksomheden By&Landskab, hvor der tales om muligheden for at tiltrække 1000 nye indbyggere i Sakskøbing i de kommende år.

- Der er gode muligheder for at skabe flere boliger nær bymidten og i relation til bymidten, og på den måde kan man trække livet ind i bymidten i stedet for at holde det ude i periferien. Samtidig skal der også åbnes op med eksempelvis en bypark over for rådhuset eller en anden mulighed for at forbinde og trække naturen med ind til bymidten, tilføjer arkitekten, der glæder sig til at følge udviklingen i en by, som hun ser store potentialer i.

Sakskøbing Byrum

Sakskøbing Byrum er en områdefornyelse, hvor Sakskøbing skal udvikles til en endnu smukkere og mere levende by med en stærk identitet.

Områdefornyelsen løber fra marts 2021 til første halvår 2024. "Da det er jer, der bor, arbejder og lever i Sakskøbing, som kender byen bedst, vil områdefornyelsen tage afsæt i jeres ønsker, behov og idéer", lyder det fra styregruppen bag områdefornyelsen.

Senere på året er der udsigt til mere borgerinddragelse med åbne møder og muligheder for at indgå i arbejdsgrupper mm.

  • I sit afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus undersøger Thea Vang Tommerup, hvilke strategier der kan anvendes i en fremtidig udvikling for Sakskøbing. Og der er mange interessante bud i det omfangsrige afgangsprojekt. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL