NØRREBALLE: Da Arthur Kortsen for cirka ti år siden var boligløs, så besluttede han, at hans livsstil skulle handle om at bo langt ude i naturen og med få udgifter. Derfor bød han 100.000 kroner for en af de mest afsides beliggende gårde på Midtlolland, og den beslutning har han aldrig fortrudt.
-Det koster 3600 kroner om året i ejendomsskatter at have gården – plus lidt strøm, siger Kortsen, der også må betale lidt i afgift for at have sin egen vandboring, ligesom han løbende skal skaffe brænde til komfuret i stuen. Det er en stor fordel, at han selv har træer på grunden, fordi det sparer på brændet, der jo især lige nu er temmelig dyrt.
-Men samlet set er det jo langt, langt billigere end at bo til leje eller at bo i en moderne bolig i byen, siger Arthur Kortsen, der tidligere i sit liv har boet langt længere væk fra nærmeste landevej.
-I Sverige boede jeg engang ni kilometer fra vejen, så det her er det rene luksus, griner han og fortæller, at han sparer en del ved kun at tænde for den elektriske vandvarmer, når han skal i bad.
- Koldt vand i hanerne er der ikke noget i vejen med. Det har vores forældre jo også levet fint med, siger han.
Plads til genbrug
Arthur Kortsen bor i dag alene i huset, og selv om det er primitivt uden centralvarme, så ville han aldrig bytte det for en anden bolig. Ikke kun fordi han elsker naturen og roen, men også fordi han elsker at handle med ting og sager – og det kræver plads.
-Jeg har altid plads til at opbevare et godt køb, ligesom jeg har plads til forskellige byggematerialer, siger Arthur, der hele tiden bygger lidt om – og har nye planer for fremtidens byggeri på vej. Næste skridt skal være en udestue bygget i genbrugsmaterialer.
Men perfekt bliver det aldrig på gården, hvor han prioriterer, at man skal kunne bo og opholde sig i stuehuset. Resten må vente til der måske bliver tid.
-Jeg kan ikke gøre noget ved alle de huller, der er i taget i staldbygningen, og jeg tager også let på, at det hele ikke er perfekt. Så kan man ikke leve med, at noget af det forfalder og ukrudtet får lov til at stå, så skal man ikke vælge sådan en livsstil, når man selv skal passe det hele, siger Arthur Kortsen, der synes, at det er synd, at Lolland Kommune opkøber ejendomme som hans – for at rive dem ned.
Arthur KortsenJeg kan ikke gøre noget ved alle de huller, der er i taget i staldbygningen, og jeg tager også let på, at det hele ikke er perfekt.
-Det betyder jo, at folk som mig bliver henvist til at bo et sted, hvor de ikke er glade for at være, og som er alt for dyrt, og hvor de ikke trives. Med boligsikring og hjælp til folk, der har det skidt, bliver det jo i sidste ende dyrere for kommunen, siger Arthur Kortsen, der glæder sig over, at han med 100.000 kroner kunne taget et personligt valg om at leve økonomisk ubekymret – og til gengæld acceptere en primitiv boligstandard.
-Den mulighed får folk måske ikke i fremtiden, hvis nedrivningerne fortsætter, og hvor skal folk som jeg så bo, siger Kortsen, der også har brugt de mange lokaler til at hjælpe andre. ¨
Hjælp Ukraine
Mellemfolkelig hjælp giver Arthur lige nu gennem foreningen ”Bevar Ukraine”, der har glæde af hans lokaler, hvor han indsamler tøj og andre fornødenheder til de hårdt ramte ukrainere.
Arthur Kortsen kan kontaktes for donationer til Ukraine på telefon: 61860081