Annonce
Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Trods temmelig meget regn under sidste landsstævnes march gennem byen og åbningsshowet på kajen i Aalborg, var humøret hos deltagerne helt i top. Arkivfoto: Lise Ravnkilde
DGIs store landsstævne skulle have været holdt sidste år, det satte corona en stopper for, men i år bliver det til noget - i Svendborg fra 30. juni-3. juli.

LOLLAND-FALSTER: DGI's landsstævne er især velbesøgt af gymnaster, men man kan også møde et hav af andre idrætter, når landsstævnet løber af stablen fra torsdag 30. juni til søndag 3. juli i Svendborg.

De sidste mange år, har DGI holdt landsstævne hvert fjerde år, derfor skulle landsstævnet i Svendborg have været holdt sidste år. Men som det næppe er undgået nogens næser, kom corona i vejen for rigtig mange ting sidste år, også landsstævnet.

Men nu er alt klart i Svendborg til at modtage omkring 20.000-25.000 deltagere. Der skal dyrkes idræt og festes. Især gymnastik er traditionelt meget stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Lolland-Falster deltagere flere hold og desuden er der nogle lokale udøvere, der er med på hold andre steder. Blandt andet er der flere lokale gymnaster der er med på det kæmpestore efterskolehold og også nogle stykker, der deltager med deres højskole.

- Jeg elsker gymnastik, og når jeg er på gulvet, lever jeg mig ind i det og nyder det fuldt ud, fortæller Regina Jørgensen.

Dette skoleår har hun gået på Sorø Gymnastikefterskole, som hun skal sammen med til landsstævne og være en del af efterskoleholdet med omkring 6.000 gymnaster. Hun glæder sig allermest til at vise alle, hvad de har arbejdet på.

På de lokale landsstævnehold findes der mange gengangere, for har man først været afsted, trækker landsstævnet igen og igen. Ikke kun på grund af idrætten, men på grund af sammenhold og hygge på holdene, og så byder et landsstævne altid på masser af fest og farver.

Lokale gymnaster

The Vikings, der har trænet i Maribo, har adskillige gymnaster, som har været til landsstævne mere end ti gange - og selvom hastigheden ikke er helt så høj og benene måske er blevet en anelse tunge, så er ambitionen for holdet stadig, at levere god og seværdig gymnastik.

Charlotte Bjerre Larsen er også veteran både som deltager og som træner. Igen i år har hun et hold rytmekvinder, der har trænet i Nysted. Her er alderen ret spredt og gymnastikniveauet lidt blandet.

- Der er nogle unge piger, der er megadygtige. Det får de ikke udlevet her, forklarer Charlotte Bjerre Larsen.

De dygtige unge kvinder har valgt at være med alligevel på grund af holdets gode kammeratskab på tværs af alder.

Gina Kristiansen, der til daglig underviser på danselinjen på Gunslevholm Idrætsefterskole, har også været til landsstævne et utal af gange. De sidste 24 år har hun været træner for DGI's masterrep Storstrøm, der træner i Horbelev.

Mia Johansen træner blandt andet i Præstø på grund af de gode springfaciliteter. Foto: Privat
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kører til Præstø

Mia Johansen fra Nykøbing kører til Præstø for at være med på holdet Rytmedåser og Drengerøve 25+.

Hun tager turen til træning i Præstø, fordi hun nyder holdånden, trænerteamet og de gode springfaciliteter. Hun har ikke tidligere været til landsstævne, men set det i fjernsynet siden hun var lille, da hendes mor har deltaget mange gange, og også gør det i år på The Vikings.

- Jeg  har altid drømt om at være en del af den stemning, der er, fortæller Mia Johansen.

Hun glæder sig især til at se en masse god gymnastik og hygge sig med sine holdkammerater.

Jeg glæder mig meget se en masse gymnastik og ikke mindst være sammen med holdet vi har et fantastisk godt sammenhold.

Jeanette Cohen, gymnast på Masterrep

Denne gang bliver det hendes sidste opvisning med masterrep-holdet. Den beslutning tog hun allerede ved sæsonstart. Så for hende bliver det også et helt særligt landsstævne.


Selvom det regnede en del nogle af dagene, da der var landsstævne i Aalborg i 2017, var disse regnfrakker nu en del af rytmequindernes opvisning. Arkivfoto: Lise Ravnkilde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Debutanten

Selvom man har gået til gymnastik i mange år, har man ikke nødvendigvis været til landsstævne før. En af gymnasterne på masterrep, Jeanette Cohen, har gået til gymnastik fra hun var ung. For fem år siden var det meningen, at hun gerne ville med til landsstævne i Aalborg, men det blev ikke til noget. Det gør de i år.

- Jeg glæder mig meget se en masse gymnastik og ikke mindst være sammen med holdet. Vi har et fantastisk godt sammenhold, fortæller hun.

De andre gymnaster på holdet har fortalt hende mange sjove historier, blandt andet om at lave opvisning i regnvejr.

Jeanette Cohen (til venstre) er debutant til landsstævnet, her sammen med Hanne Vest Olesen, der har været med før. Foto: Lise Ravnkilde

DGIs landsstævne

Fire dage med idræt om dagen og fest og koncerter om aftenen.

Mere end 30 idrætter og et hav af aktiviteter i dagene 30. juni - 3. juli 2022.

Før 1971 har DGI - Danske Gymnastik og Idrætsforeninger holdt forskellige store stævner med uregelmæssigt mellemrum. Men siden Holstebro i 1971 har DGI holdt landsstævne hvert fjerde år.

Egentlig skulle landsstævnet i Svendborg være holdt sidste sommer, men det blev udskudt til i år på grund af corona.

Folketidende er med alle dagene i Svendborg - kontakt rav@ftgruppen.dk hvis du har en god historie om lokale deltagere.


  • Trods temmelig meget regn under sidste landsstævnes march gennem byen og åbningsshowet på kajen i Aalborg, var humøret hos deltagerne helt i top. Arkivfoto: Lise Ravnkilde
  • Mia Johansen træner blandt andet i Præstø på grund af de gode springfaciliteter. Foto: Privat
  • Selvom det regnede en del nogle af dagene, da der var landsstævne i Aalborg i 2017, var disse regnfrakker nu en del af rytmequindernes opvisning. Arkivfoto: Lise Ravnkilde
  • opvisning maribo Jeanette cohen
    Jeanette Cohen (til venstre) er debutant til landsstævnet, her sammen med Hanne Vest Olesen, der har været med før. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken