Annonce
Udland

Populært australsk datingprogram får international Emmy

Karin Holden og Jenni Wilks poserer med den statuette, som de natten til tirsdag vandt for serien "Love on the Spectrum" ved International Emmy Awards i New York. Mellem dem ses skuespiller Jon Rudnitsky. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Engelsksprogede produktioner løb særligt med hæderen, da International Emmy Awards blev uddelt i New York.

Et australsk datingprogram med personer med autisme i hovedrollerne var blandt vinderne, da der blev uddelt International Emmy Awards.

Det står klar efter prisuddelingen natten til tirsdag dansk tid.

Den populære serie, der hedder "Love on the Spectrum" og kan ses på streamingtjenesten Netflix, vandt prisen for Bedste Underholdning uden Manuskript.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I programmet følger man en række unge mennesker, der befinder sig på autismespektret, i jagten på den store kærlighed.

International Emmy Awards uddeles til internationale tv-produktioner uden for det amerikanske marked. Danmark har flere gange tidligere været nomineret, men var ikke repræsenteret ved dette års prisuddeling.

Der var dog lidt dansk islæt i kategorien Bedste Sportsdokumentar.

Her var dokumentaren "Nadia", der handler om den danske fodboldspiller Nadia Nadim, nomineret. Den endte dog ikke med at tage prisen.

Ved dette års prisuddeling i New York var det særligt engelsksprogede produktioner, der løb med hæderen. Blandt vinderne i hovedkategorierne var således produktioner fra Storbritannien og Australien.

Britiske produktioner hev statuetter hjem i kategorierne Bedste Dramaserie, Bedste Komedieserie og Bedste Miniserie. Det var henholdsvis "Vigil", "Sex Education" og "Help", der løb med priserne i de kategorier.

Australske "Love on the Spectrum" fik - foruden prisen for Bedste Underholdning uden Manuskript - også priser for casting og redigering.

Ikke alle priser gik dog til engelsksprogede produktioner.

Det var således en fransk produktion, der tog prisen for Bedste Dokumentar.

Prisen gik til dokumentarserien "Enfants de Daech, les damnés de la guerre", der handler om de børn, der er overladt til sig selv, efter at deres forældre tilsluttede sig den militante gruppe Islamisk Stat og døde.

Den amerikanske skuespiller og tryllekunstner Penn Jillette var vært på showet, der fandt sted på et Hilton-hotel på Manhattan.

/ritzau/

  • 50th International Emmy Awards
    Karin Holden og Jenni Wilks poserer med den statuette, som de natten til tirsdag vandt for serien "Love on the Spectrum" ved International Emmy Awards i New York. Mellem dem ses skuespiller Jon Rudnitsky. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem