Annonce
Sport

England tager førsteplads med sikker sejr over Wales

Jublen var stor i den engelske lejr ved et af Marcus Rashfords mål. Foto: Marko Djurica/Reuters
Marcus Rashford scorede to gange, da England sendte Wales ud af VM. Nu venter Senegal søndag.

Wales skulle bruge et mindre mirakel, men var reelt aldrig tæt på at spille sig videre fra gruppespillet ved VM.

I stedet tog England med en sikker 3-0-sejr førstepladsen i gruppe B med syv point efter tre kampe.

Dermed skal England op mod Senegal, der blev nummer to i gruppe A i sin ottendedelsfinale, der afvikles søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA gik videre som nummer to fra gruppen efter sin 1-0-sejr over Iran og møder lørdag Holland i sin ottendedelsfinale.

Marcus Rashford fik chancen fra start og markerede sig med to scoringer. Phil Foden fik også sin første startplads ved VM og kom på tavlen.

Kun et firemålsnederlag kunne forhindre England i at avancere, så der blev roteret på Gareth Southgates mandskab, hvilket gav plads til Marcus Rashford, Jordan Henderson, Phil Foden og Kyle Walker fra start.

Opgøret var dog meget som holdets tidligere kampe. England havde bolden meget og forsøgte at kontrollere kampen.

Mod Iran omsatte England sit overtag til en underholdende 6-2-sejr, mens det kneb gevaldigt med overhovedet at skabe chancer mod USA i et målløst opgør, hvor amerikanerne var farligst.

Første halvleg var mest som mod USA. England truede således kun sjældent den walisiske defensiv, og det var 0-0 efter tamme 45 minutter.

Anden halvleg var til gengæld mere som mod Iran. Wales-stjernen Gareth Bale gik ud i pausen, og i fraværet af talismanen kom holdet hurtigt bagud.

En af de nye, Marcus Rashford, misbrugte i første halvleg Englands hidtil største chance efter en duel med keeper Danny Ward, men efter 50 minutter tog han revanche.

Manchester United-profilen krøllede således bolden over muren og i nettet til 1-0 bag en ikke helt sagesløs Ward direkte på frispark.

To minutter senere pressede Rashford bolden fra Ben Davies, og Harry Kane smed et fladt indlæg til bageste stolpe, hvor Phil Foden nemt scorede sit første mål ved en større slutrunde.

Og efter 68 minutter blev kampen lukket og slukket. Rashford sparkede efter et par driblinger sit andet mål ind bag Ward.

England var i slutfasen tættere på 4-0, end Wales var på en reducering, men det endte uden flere scoringer.

/ritzau/

  • FIFA World Cup Qatar 2022 - Group B - Wales v England
    Jublen var stor i den engelske lejr ved et af Marcus Rashfords mål. Foto: Marko Djurica/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase