Annonce
Politik

- Enhedslisten er kommet for at blive

Spidskandidat Bente Lerche-Thomsen (Ø) mener, at det er på tide, at der vælges en borgmester fra venstrefløjen i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen

Ø har ifølge lokale kandidater vist sig som et voksent parti og er klar til samarbejde og genvalg til byrådet.

GULDBORGSUND Der er ost, blomster og Enhedslisten blandt de tilbud, man kan vælge mellem ved Torvehandlen onsdage og lørdage i Nykøbing.

Og sidstnævnte tager møderne med borgerne, som sker blandt andet ved disse handelsdage, seriøst, forstår man på Christian Tastrup, der er blandt listens lokale kandidater ved byrådsvalget i november.

- Vi taler med dem, for eksempel om at de er bange for at miste deres job. Vi er det parti, der er borgernes talerør, så lader vi de andre pampere køre deres show, siger han, der sammen med listens spidskandidat i Guldborgsund Kommune og for nuværende eneste byrådsmedlem, Bente Lerche-Thomsen, møder Folketidende i Ø's røde campingvogn.

Ligesom den er særdeles iøjnefaldende på avisens parkeringsplads, og, når coronaen tillader det, ved Torvehandlen, så har listen ifølge den selv også gjort sig bemærket i de snart otte år, den har været repræsenteret i det lokale byråd.

Derfor tror Christian Tastrup også på fremgang ved valget.

- Den effekt, at Enhedslisten har vist sig som et voksent parti, også på Christiansborg, hvor vi viser, at vi kan indgå i samarbejde, det gør, at folk kan se, at de kan stole på os, siger han og fortsætter:

- Bente er kommet ind i samarbejdsrelationer, hvor der måske tidligere blev rystet på hovedet, men nu kan folk se, at de godt kan få gennemført noget med os.

Derfor har han hørt fra flere socialdemokrater, at det faktisk er Enhedslistens politik, de er mest enige i. Og det er også til venstre for midten, listen ønsker, at den næste borgmester skal komme fra - hvis det da ikke kan blive dens egen spidskandidat.

- Vi har en borgerlig borgmester nu (Guldborgsundlistens John Brædder, red.), og vi synes, at vi trænger til en fra venstrefløjen, den borgmesterkandidat, hvis parti bliver størst, for vi må stå lidt sammen, siger Bente Lerche-Thomsen, og Christian Tastrup supplerer:

- Vi vil meget gerne lave samarbejde med SF og S om alt det, vi kan komme til. En borgmester til venstre for midten ville være en dejlig fornyelse, for der begynder at være nogle bykongetendenser. Det kan være fint i en periode, men kan også gå over stregen.

Enhedslisten er borgernes talerør, mener Christian Tastrup, der er blandt listens lokale kandidater. Foto: Anders Knudsen

På vej med kandidatlisten

For at sikre et godt valg er Enhedslisten, som de øvrige partier og listen, for tiden i gang med at sammensætte sit kandidathold.

Ved en generalforsamling for nylig kom de første navne på, og ved et kommende medlemsmøde, der får status af generalforsamling, fyldes listen op.

Bente Lerche-Thomsen stiller op til en tredje byrådsperiode, mens Christian Tastrup, der tidligere har været tæt på valg, er nummer to på listen.

Derudover består listen for nu af Frederik Lerche-Thomsen (3), der er lærer og fra Nykøbing, Eva Kobberrød (4), billedkunstner fra Nykøbing, Ole Kaup, bestyrelsesmedlem i 3F og opstiller/operatør, Gedser, Svend Aaquist (6), dirigent og komponist, Bruserup Strand, og endelig Anne Lund (7), translatør, Sakskøbing.

Christian Tastrup mener imidlertid ikke, at det er vigtigt at fylde listen op, men at valgte kandidater går ind og laver et stykke arbejde.

- Nu hænger vi fast med kløerne, og I kan lige så godt vænne jer til Enhedslisten i Guldborgsund Kommune, for vi er kommet for at blive, tilføjer han med et grin.

Læs også artiklen: "Velfærden er suverænt det vigtigste valgtema for Ø"

Artiklerne har været bragt i Folketidende 30/3-2021

Annonce
Annonce
112

STJAL OPVASKEMASKINE

Annonce
Lolland

- JEG ER KLART BLEVET BEDRE TIL AT HOLDE FOKUS

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- STEMMEN ÆNDRER SIG, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE

Lolland

FOLK STRØMMEDE TIL LILLE LANDSBY

112

RENDEGRAVER RAMTE BRO OVER MOTORVEJ

Guldborgsund

ET SKUD OPTIMISME TIL KULTURNAT

Lolland

- JEG ER BLEVET BUDT INDENFOR I HJEMMENE

Femern

POSITIVE NABOER PÅ VISIT HOS STOR MASTODONT

Udland

MENNESKEPYRAMIDER ER TILBAGE EFTER CORONA

112

STJAL ESPRESSOMASKINE

Uddannelse

NY AFTALE SKAL ØGE MULIGHEDER FOR UNGE UDEN UDDANNELSE

Guldborgsund

HUSKUNSTNERE HÅBER PÅ FORLÆNGELSE

Indland

KOFOD EFTER MØDE MED AMBASSADØR: RUSSISK ADFÆRD FORDØMMES STADIG

Guldborgsund

HETERONORMATIV GRIS OG SOLCELLER I TAGSTEN

Indland

DET STORE OPGØR MED FORTIDENS KEMISYNDER ER I GANG

Annonce
112

STJAL 300 LITER DIESEL

Udland

ALLE I RUSLANDS UNDERHUS STEMMER FOR ANNEKTERING

Guldborgsund

100 BIOGRAFÅR SKAL FEJRES

Udland

KIM KARDASHIAN FÅR BØDE FOR KRYPTO-REKLAME

112

TØMTE PULVERSLUKKER UNDER INDBRUD

Gaslækager

ØDELAGT NORD STREAM 2-RØRLEDNING LÆKKER FORTSAT GAS

112

SINDSSYG OG UDVIST IRAKER FÅR LOV TIL AT REJSE IND I DANMARK IGEN

Lolland

PLANER OM RESTAURANT PÅ SKOLE I HØRING

Annonce
Annonce