Annonce
Udland

EU forventer at inflation topper på mere end 10 procent

Inflationen i EU vil toppe på 10,7 procent i sidste kvartal af 2022. Det forventer EU-Kommissionen, siger EU-Kommissær, Valdis Dombrovskis. Foto: Yves Herman/Reuters
EU-landenes regeringer bør holde igen med at bruge penge på at stimulere økonomien, siger EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen forventer, at inflationen i EU vil toppe på 10,7 procent i sidste kvartal af 2022.

Derfor bør EU-landene ifølge EU-Kommissionen holde igen med at bruge penge på at stimulere økonomien for ikke at øge inflationen.

Det siger EU-Kommissær Valdis Dombrovskis på et pressemøde i Bruxelles tirsdag.

Annonce

- Det har været et kompliceret år for økonomien i EU. Økonomien kom stærkt tilbage efter covid-19-epidemien. Men efter Ruslands invasion kæmper husholdningerne med høje priser, og vores virksomheder mister konkurrencekraft, siger han.

Høje energipriser og andre prisstigninger betyder ifølge EU-Kommissionen, at husholdningerne nu må skære i deres indkøb.

Det kan også mærkes hos virksomhederne. Og det betyder, at EU-Kommissionen forventer et fald i væksten hen over vinteren.

Næste år ventes inflationen dog at falde til syv procent.

Og den vil ifølge EU-Kommissionens beregninger nå ned på tre procent i 2024. Det er et mere normalt niveau. Normalt er målet for centralbankerne at holde inflationen på to procent årligt.

På den baggrund forventer EU-Kommissionen, at væksten i EU vil ende på 3,3 procent i 2022.

Næste år forventer EU-Kommissionen en vækst på blot 0,3 procent.

Ifølge cheføkonomi i Dansk Erhverv, Tore Stramer, er det nedslående nyt for de forbrugere og virksomheder, der håber på en hurtig tilbagevenden til bedre tider.

- Det er en kedelig prognose, der desværre viser, at inflationskrisen tegner til at blive langvarig.

- En inflation på syv procent er fortsat skyhøjt i en historisk kontekst. Det vil tynge de europæiske forbrugeres købekraft voldsomt ind i 2023, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

Han peger ligesom EU-Kommissionen på, at den høje inflation udhuler de europæiske forbrugeres købekraft i "nærmest uhørt grad".

Det vil ifølge Tore Stramer formentlig udløse en europæisk recession.

- De økonomiske prognoser peger entydigt på, at den europæiske økonomi vil gå i bakgear hen i mod slutningen af året. Spørgsmålet er nu blot, hvor dybt og langvarigt det økonomiske tilbageslag bliver, siger Tore Stramer.

Han peger på, at en europæisk recession vil kunne mærkes i Danmark. Både i kraft af et fald i eksporten og i beskæftigelsen i eksporterhvervene.

De danske eksportvirksomheder eksporterede sidste år for 665 milliarder kroner til de EU-27 lande.

Det svarer 45 procent af den samlede danske eksport. Ifølge Dansk Erhverv sikrer den omfattende eksport omkring 372.000 job i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce