Annonce
Udland

EU-Kommissionen vil tilbageholde milliardstøtte til Ungarn

Ungarn skal indfri 27 milepæle for at kunne få adgang til alle de EU-midler, som landet normalt vil få, siger EU-kommissær, Valdis Dombrovskis (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
EU-Kommissionen mener, at Ungarn ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt til at kunne modtage penge fra EU.

EU-Kommissionen mener, at Ungarn ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt i sine reformer til at kunne modtage penge fra EU's genopretningsfond.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

- Ingen midler vil blive frigivet, før de essentielle milepæle er nået, siger Valdis Dombrovskis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed ønsker EU-Kommissionen at fastholde presset på Ungarn for at få landet til at gennemføre reformer.

EU-Kommissionen besluttede i september at indefryse 7,5 milliarder euro svarende til omkring 56 milliarder danske kroner. Disse midler ønsker EU-Kommissionen fortsat at indefryse.

Til gengæld giver EU-Kommissionen grønt lys til Ungarns genopretningsplan efter corona. Den vil potentielt kunne udløse 5,8 milliarder euro til Ungarn. Det svarer til omkring 43 milliarder kroner.

Disse penge vil dog også først kunne udbetales, når Ungarn har gennemført de ønskede 27 milepæle, indstiller EU-Kommissionen. Forslaget fra EU-Kommissionen skal nu diskuteres med EU-landene. Den diskussion ventes at blive indledt på et møde for EU-landenes finansministre i næste uge.

EU-landene vil have frem til den 19. december til at diskutere og derefter stemme om sagen. Den skal afgøres med kvalificeret flertal. Dermed vil Ungarn ikke kunne blokere beslutningen fra EU-landene.

EU-Kommissionen kritiserer Ungarn for ikke at leve op til principperne i en retsstat. Desuden har EU gennem længere tid kritiseret den udbredte korruption i Ungarn.

Situationen er historisk, idet intet EU-medlemsland tidligere er blevet straffet på den måde.

I juli viste en rapport, at der i Ungarn findes "et klima, hvor risikoen for klientelisme, favorisering og nepotisme på højt niveau i den offentlige administration fortsat ikke er taget hånd om".

Ungarn har dog vist en vis vilje til at gøre noget ved problemerne. Landets regering har sagt, at den vil nedsætte en uafhængig myndighed, der skal føre tilsyn med brugen af EU-midler.

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og regeringspartiet Fidesz har flere gange været på kant med EU.

Siden 2010 har regeringen ændret Ungarns grundlov og lavet hundredvis af nye love, der blandt andet begrænser pressefriheden og rettigheder for LGBT-personer.

I september erklærede et flertal af medlemmerne i EU-Parlamentet, at Ungarn ikke længere kan betragtes som et fuldgyldigt demokrati. Landet er "et hybridregime af parlamentarisk autokrati", lød det.

/ritzau/

  • EU-Kommissionen vil tilbageholde milliarder fra Ungarn
    Ungarn skal indfri 27 milepæle for at kunne få adgang til alle de EU-midler, som landet normalt vil få, siger EU-kommissær, Valdis Dombrovskis (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé