Annonce
Ugeavisen Lolland

Fælles indsats er en hjertesag

Det meste af bestyrelsen for Keldernæs Beboerforening er her samlet foran beboerhuset Dueslaget, hvor den ene af de nye hjertestartere er placeret. Fra venstre er det Aage Andersen, Ruth Bak, George Betty, Hanne Christensen, Vagn Christensen og Christian Holgaard Rasmussen med hunden Alma i favnen. Foto: Lisbet Rasmussen 
Beboerne i Keldernæs, Blans og Saltvig tog sagen i egen hånd, da de fik afslag på at få en hjertestarter. På kort tid samlede de selv ind til hele to af slagsen.

KELDERNÆS: De gik fra hus til hus og spurgte, om folk ville være med til at finansiere en hjertestarter.

Og det ville folk gerne i de tre små byer, Blans, Keldernæs og Saltvig på Nordlolland.  På ganske kort tid fik indsamlerne skrabet nok penge sammen til ikke blot én men til hele to hjertestartere.

- Vi var meget overraskede over, hvordan folk bakkede op. På næsten ingen tid fik vi samlet 35.300 kroner sammen, fortæller Vagn Christensen fra Keldernæs Beboerforenings bestyrelse.

Annonce

Indsamlingen løb over en periode på en månedstid, fra start februar til 5. marts. Allerede 11. februar blev den første hjertestarter installeret ved siden af indgangen til Kældernæs Beboerhus Dueslaget. Og 30. marts fik den anden hjertestarter plads på adressen Blansvej 31 - lige ud til vejen.

- Vi havde søgt Trygfonden flere gange om at få en hjertestarter til området. Men hver gang fik vi afslag. Og så var det, at en beboer fik den idé at gå rundt og samle penge ind. Det fulgte vi så op på, og det blev jo en kæmpe succes. Folk donerede alt, lige fra en halvtredser til flere tusinde kroner, fortæller Aage Andersen, formand for Keldernæs Beboerforenings bestyrelse.

Dyster baggrund

"Når jeg ikke kan klare mig selv længere, så flytter jeg herop!" Det erklærede instruktøren, som afholdt kurser for de lokale i at bruge hjertestarteren. For magen til sammenhold og solidaritet havde han da sjældent oplevet.


Vi er mange, som er i den aldersgruppe, hvor der er stor fare for at få hjertestop.

Christian Holgaard Rasmussen

Solstrålehistorien har dog en trist baggrund. Inden for kort tid skete der i området to dødsfald på grund af hjertestop - dødsfald som måske kunne være undgået, hvis der havde været en hurtig indsats med en hjertestarter.

- Vi bor jo i et pensionistområde. Gennemsnitsalderen her på egnen er mellem 50 og 55 år. Så vi er mange, som er i den aldersgruppe, hvor der er stor fare for at få hjertestop. Så de hjertestartere har været ønsket af virkelig mange, siger Christian  Holgaard Rasmussen, kasserer i Keldernæs Beboerforenings bestyrelse.

Annonce

Aktive beboere

Indsatsen og sammenholdet omkring hjertestarterne er langt fra enestående i området.

Keldernæs Beboerhus Dueslaget, hvor Ugeavisen møder det meste af beboerforeningens bestyrelse, er et andet eksempel på, hvad de lokal kræfter kan få op at stå i fællesskab.

Det er nøjagtigt 20 år siden, at huset blev opført udelukkende ved hjælp af gratis og  frivillig arbejdskraft.

Beboerforeningens 110 medlemmer gør stadig flittigt brug af huset, der siden er knopskudt i flere omgange og nu også er blevet udstyret med en hjertestarter.

Annonce

Endnu ingen løbeture

For tiden er der ved at blive etableret et hold af hjerteløbere ved de tre småbyer på Nordlolland.

- Indtil videre er vi fem. Men vi vil gerne være mange flere, siger Vang Christensen, som har været meget aktiv i processen om at få hjertestarterne sat op.

Indtil videre har de to hjertestartere endnu ikke været i brug.

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Annonce
Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Indland

Lægeformand: 1500 ekstra kolleger vil løse mangel i yderområder

Guldborgsund

Sagde ja til at afløse Lisbet Dahl: Pernille Schrøder fik fem dage til at lære en hel revy

Indland

Sundhedsaftale sikrer op til 25 nærhospitaler og mere almen praksis

Lolland

Beboer afværgede brand

Lolland

Kongelig sommerballet på havnekaj

Vejret

Efter to sommerdage trækker køligere luft ind over landet

Lolland

Så sin bil forlade indkørslen

Guldborgsund

20 år med hospitalsklovnen Karla: Hun gør en stor forskel

Annonce
Annonce